Madpakke Mismod

Vækkeuret ringede klokken 6.30, og jeg tænkte: “Hvorfor ringer det?”. Det var ligesom ikke rigtigt gået op for mig, at det var blevet mandag efter ferien. Alt for tidligt mandag efter ferien. Sløvt dæmrede det for mig, at jeg faktisk skulle ud af sengen. 

Pænt ventende på mig lå den lille bunke tøj, jeg aftenen før havde lagt frem for at sikre effektivitet fra morgenstunden. Mens jeg med langsomme skridt trampede tungt ned af den stedvist knirkende trappe, gennemgik jeg i tankerne morgenritualet for mig selv: bad, tøj, make-up ... (nå ja, måske make-up), morgenmad, madpakke. Madpakke. Åhhh, det havde jeg helt fortrængt. Lorte madpakker. Hvert år på første skoledag en dyb trøstesløshed over madpakkesmørringen. Håbløst uopfindsom, totalt uforberedt, rungende tomt køleskab. Jeg stod lidt der, foran køleskabet og fantaserede om at arbejde ved en fancy virksomhed med coronaafstemt, veganer-afpasset, slankevenlig frokostordning. “Jeg fucking hader at smøre madpakker”, tænkte jeg modløst. Tænk at have kantine! eller bare en lille frugtbod med ostehapser og opvarmede landgangsbrød, som dengang på min egen folkeskole i 4. klasse. En lille Mathilde kakaomælk kunne man også købe for 3kr. Men ikke en lyd var der at opsnuse på min skole. Ikke engang en mislyd. Ingenting. Ikke en krumme. Øv. Shit. Fuck. 

På badeværelset kiggede jeg ned af mig selv, ned på den ferieoppustede mave og mærkede på mine bløde feriebuler på hofter og inderlår. Var det rent faktisk også et elskovshåndtag, der var sneget sig ind på ryggen? Jeg sukkede lidt opgivende af min egen dovenskab og talent for livsnyderi. Måske jeg alligevel skulle sørge for at få købt lidt ind til et skoleår med ordentligt sunde madpakker. Tragikomisk lo jeg indvendigt af mig selv: “Som om, det ville ske”. Hvis lyden af min latter var sluppet ud, havde den nok lydt svagt hånligt opgivende. 

Lige der tog fanden ved mig. Indholdet af gårsdagens artikel på FB stod mig helt klart: Squats var vejen frem! Ikke juicekur eller Nuppo-slank, ikke faste eller kalorietælling, næ nej, squats fra morgenstunden, og så pø om pø flere squats skoledagen igennem. Og oplivet af mit initiativ gik jeg i knæ mindst 20 gange. Forpustet og nu efterhånden forsinket af al den motion skyndte jeg mig i bad og videre i rutinen, indtil jeg igen befandt mig foran køleskabet stirrende ind i intetheden. 

I dag måtte det blive til det faste morgenmåltid: bolle, ost, jordbærmarmelade, smør. Men ikke engang smør var at finde i køleskabet. Jeg bandene mig selv langt væk. FÅ DOG STYR PÅ DE INDKØB! “Det er tæt på en dødssynd at løbe tør for smør”, hvislede jeg frustreret til mig selv. Noget måtte jeg have gjort rigtigt i mit tidligere liv, for der på køleskabsdørens øverste hylde fandt jeg tre pakker kuvertsmør. Halleluja og fed fed lykke. Det skulle gå stærkt nu. Bollen hurtigt ristet og smurt. Efter den 3. pakke smør på den halve krydderbolle, fik jeg det alligevel lidt kvalmt med mig selv. Nej, ok, det daglige smørindtag måtte minimeres. I morgen. Ja, det måtte blive i morgen. 

I skyndingen besluttede jeg mig alligevel for at lægge lidt make-up. “Hvad man har for lidt i madpakke og for meget i hoftebuler, må man jo dække med concealer og sort om øjenene”, fløjtede jeg overbærende af mig selv på vejen ud ad døren... og mindede mig selv om at huske at squate i løbet af arbejdsdagen og for guds skyld at købe smør på vejen hjem fra skolen.