Blog

Måske er du den eneste dansker?

Vores elever og kursister vil så gerne snakke med os og øve sig på det svære sprog. Men hvor går grænsen mellem samtale og undervisning? Hvor meget kan vi tillade os at rette undervejs uden at smadre motivationen?

Merete Løvgreen Lærer, konsulent, udvikler og indehaver af forlaget Sproggren
Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som vikar oplever jeg ofte, at der ikke ligger noget materiale klar til mig. Jeg bruger derfor gerne det første kvarter på at spore mig ind på niveauet og modet ved at sludre med de mennesker, jeg har foran mig. Det har lært mig meget.

Hvem er du, og hvad vil du?

For det første er det tydeligt, at de altid lige skal se mig an. Mærke efter, om det er trygt at ytre sig. Fornemme, om jeg virkelig mener, at jeg gerne vil tale med dem og ikke bare til dem. De er også meget optaget af, om jeg retter dem.  

DSA - Dansk Som meget Andet end sprog

Siden min tid som lærerstuderende på det allerførste hold med linjefaget Dansk som Andetsprog har jeg været optaget af dette finurlige fag. Ud fra egne erfaringer som tosprogslærer, koordinator og konsulent, kursusholder, materialeudvikler og underviser af flygtninge vil jeg dele mine tanker, oplevelser og ikke mindst undren med dig. For DSA er i den grad så meget andet og mere end bare sprog.

#Fil 1

Skal, skal ikke

I starten var jeg helt ærligt lidt nervøs og usikker på, om jeg skulle rette folks udtale, ordstilling og bøjninger, når de endelig havde taget mod til sig og åbnet munden. Jeg ville jo nødig tage modet fra dem, så de igen forstummede. Jeg vidste heller ikke, om de overhovedet var interesseret i at tale med mig eller bare ventede på en mere konkret opgave.

Vil du ikke nok?

Jeg har derfor nu valgt at spørge dem direkte. ’Vil I rettes, når I laver fejl, eller bare ha’ tid til og mulighed for at snakke så meget som muligt?’ Hver og en beder de mig om at rette deres dansk undervejs. De er faktisk kede af mange danskeres velmenende, men misforståede hensyn - både i og uden for skolen - fordi de ikke føler, de lærer noget, når de bare begår fejl på fejl uden at blive korrigeret.  

#Fil 2

Kan man være for flink?

Og ja, mange af os viser nok for meget hensyn, fordi vi godt ved, hvor sårbart det er at lære et nyt sprog – især når man er ung eller voksen. Hvor genert man er, fordi man virkelig blotter sig, når ordene kommer ud af munden på én, og man ikke kan gemme sig.

#Fil 3

Nu føles det helt naturligt for mig at spørge, og jeg retter rask væk, når jeg får lov. Jeg elsker, når vi sammen kan smile og grine af fejl og misforståelser. Jeg nyder, når interessen for sproget og grammatikken skærpes. Jeg vokser uden tvivl også som underviser ved at blive mere og mere opmærksom på, hvor jeg bør sætte ind tidligere.

For vores elever og kursister vil jo så gerne snakke med os og øve sig. Snakke om dagligdagen. Om deres tanker. Følelser. Problemer. Venner. Børn. Skolen. De ønsker at kunne sætte danske ord på de mest basale ting i livet og hvem ved?

Måske er du rent faktisk den eneste dansker, de taler med den dag?

tosprogede læreruddannelsen lærerstuderende lærer- og efteruddannelse flygtninge dsa - dansk som meget andet end sprog undervisning dsa debat danskundervisning dansk som andetsprog dansk blog plc