Hvis danskfaget var en tilfrossen sø

Jeg tror på fordybelse. Lad mig give et billede.

Forestil dig at faget dansk var en sø med et godt lag is på. Is nok til at man kan skøjte, men ikke bundfrossen - der er mulighed for isfiskeri: man kan bore et hul i isen og se, hvad søen gemmer på, som man ikke umiddelbart kan se.

Vi kan vælge at skøjte hen over søen (læs: faget dansk) og se, hvad der findes på overfladen. Der er masser at kigge på - genrer, fagbegreber, forfattere. Men vi ser kun overfladisk på de enkelte områder. Vi får kendskab til en masse.

Vi kan også vælge at bore ned i isen. Afgrænse en del af søen og fordybe os i den del. Fx en genre. Hvad gemmer genren på? Det øverste kunne være genretræk. Hvis vi har fundet området noveller, finder vi ud af, at det er en kort afsluttet historie, der er et lille persongalleri, den handler ofte om en bestemt begivenhed og slutter måske med en a-ha oplevelse eller pointe. Hvis vi har tid, kan vi bore dybere ned. Vi kan kigge på kompositionen og dens betydning for vores oplevelse af handlingen, på personkarakteristikken eller vi kan se om miljøet spille ind på hovedpersonens væremåde. Endnu længere nede under isen kan vi se på tema og budskab: handler novellen om identitet, er det et bestemt perspektiv på livet, eller handler det om at træffe (det rigtige) valg?

Men det tager tid. Det tager tid at fordybe sig.

Selvfølgelig skal vi også have et overblik over hele “søen”. Og når vi har fordybet os i et område, skal vi videre og bore et nyt hul. 

Men søen, som før var forholdvis afgrænset, har nu fået et vandløb - et meget bredt vandløb. Og nogle af os havde måske slet ikke opdaget det… Det vandløb har opgavekommisionen lavet. -Og de har en mægtig fantasi. 

Så selvom vi nu synes, at vi både har overblik og ikke bare kendskab, men viden om søen og det, den gemmer under isen, så kan vi ikke føle os sikre. Det er ikke længere nok at have viden om søen. Søen er blevet uendelig. Og ingen kan som bekendt vide “uendeligt”. 

De højere magter, som afgør elevernes “skæbne”, kan med et knips med fingrene sætte os ned et sted i det nye vandløb og sige: “Det er lige hér, at vi bedømmer jer.” Vi kan protestere: “Jamen, vi troede…” “Ærgerligt kammerater - vi har lavet et vandløb. I må gætte jer frem. I kan vel google…?”

Så måske er danskfaget endt med at blive lidt fagbegreber - og så at kunne google… 

Var det det, vi ville med dannelsesfaget dansk? At kunne google?

Jeg mangler stadig en udmelding fra opgavekommisionen. Jeg synes ikke, at forårets prøveoplæg lagde op til, hvad eleverne skulle til prøve i - ifølge Prøvevejledningen fra Undervisningsministeriet,  Styrelsen for undervisning og kvalitet.