Blog

Fagligt output.

Huset bygget på læring revner - håndværket mangler.

For meget viden lagres ikke.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Berlingske Tidende den 28/11 2023 skriver gymnasielærer, cand. scient. Jan Ivan Hansen, at de elever, han har modtaget fra folkeskolen de seneste 30 år, bliver svigtet. At de ikke behersker det basale, på grund af en forfejlet læringsforståelse. Selvom mange elever er selvstændige og dygtige, behersker de ikke det basale.

Hans pointe er tiltænkt undervisningen generelt, men rammer ned i kernen af den misforståede sammenlægning af sløjd og håndarbejde, som skiftende regeringer har banet vejen for siden 2006. 

Rune Johansen

Rune Johansen har undervist i sløjd og håndværk og design siden 2001. Han er uddannet folkeskolelærer, PD-sløjd, møbelsnedker og cand. pæd. didaktik- materiel kultur, med speciale om håndværk og design.
Rune Johansen har siden 2022 undervist på læreruddannelsen, på grundforløbet og ved efter- videreuddannelsen.

Han sidder i bestyrelsen for Den faglige forening håndværk og design, samt lokalforening Østjylland.

Rune Johansen blogger om forudsætninger for håndværksmæssig læring i folkeskolen, og hvilke fag- og almendidaktiske konsekvenser det har for lærere og elever, at sløjd og håndarbejde er nedlagt som selvstændige fag på læreruddannelsen og i folkeskolen. Indholdet i bloggen er udtryk for forfatterens personlige holdning.

Eksempelvis giver mange lærere i valgfaget håndværk og design udtryk for at modtage elever i 7. klasse, der netop mangler helt basal viden om faget. Tilsvarende giver mange lærere udtryk for, at de også mangler faglige kompetencer.

Jan Ivan Hansen skriver: Hukommelsesbaseret basisviden udgør grundlaget for tilegnelsen af ny viden og for kritisk/kreativ tænkning. Den forfejlede læringsforståelse har medvirket til at bygge tagkonstruktioner på et skrøbeligt fundament...eleverne læser det samme igen og igen, afskriver bogen, eller ser YouTube-videoer. Strategier som sjældent placerer forståelse og viden i langtidshukommelsen. Resultat: Læringshuset slår revner.

Hansen forklarer: Når noget er lært så godt, at det er lagret solidt i langtidshukommelsen, er de neurale netværk stærke, og det er disse netværk, som arbejdshukommelsen bruger til tænkningen. Jo mere der huskes, jo bedre kan nye ting læres, og problemer løses. Hvordan kan man lære nyt eller tænke ud af boksen, hvis der ikke er noget i boksen?

Her rammer vi det centrale problem for skolen i dag, hvis håndværk og design skal styrke den kreative og innovative tænkning. 

Den grundlæggende faglighed som de tidligere fag byggede på, er sparet væk. Med lokalesammenlægninger, afkortning af uddannelse for lærere og en ekstrem komprimering af fagligt stof, har lærerne ikke en chance for at være i fagligt overskud til at opbygge en nødvendig progressiv basisviden.

Er der en plan med elevernes læring?
Fagligt output

Vi skal tillade fagenes fordybelse ved at acceptere og indse, at to fag ikke kan slås sammen til ét fag. 

Vi har jo heller ikke "danskmatik". Lærerne skal have mulighed for at undervise i henholdsvis træ/metal eller tekstil, samfundets vigtige byggesten, efter interesse og motivation. 

Det vil sikre en forankring i langtidshukommelsen, der gør at vi med deduktivt overskud kan skabe innovation i faget håndværk og design og dets kompetenceområder.

Det enorme læringspotentiale der er lagret i fagdidaktikken for sløjd og håndarbejde, den basale grundfaglighed for fagområderne der er stærk som lagret egetræ, er lige som vikingernes kongsgårde, ved at smuldre væk som resterne af stolpehuller.

I vores iver for at nå det 21´århundredes kompetencer har vi glemt vores historie, og det smukke vi har bygget op gennem generationer. Læringshuset (ikke det i Hedehusene) skal renoveres, men det nytter ikke at rive hele fundamentet væk, og så bygge et nyt hus på ingenting.

Så jeg foreslår på det kraftigste Tesfaye og landets skoleledere, at både læreruddannelsen og folkeskolen opdeler håndværk og design i træ/metal og tekstil, så vi igen kan skabe fordybelse og opbygge en stærk langtidshukommelse. 

Hvem ved, måske vil vi endda sikre diversitet og ligestilling, og få mændene tilbage i faglokalet og på uddannelsen.