Kan Facebook-grupper anvendes som læremiddel?

Der findes mange Facebook-grupper, der beskæftiger sig med undervisning i folkeskolen. Grupperne er ofte administreret af ildsjæle, der brænder for udvikling af undervisningsaktiviteter inden for netop deres fag eller en bestemt digital teknologi. Jeg oplever, at det kan være svært at finde gamle opslag i grupperne, samt at mange opslag ikke er relevante for mig. Alligevel synes jeg, at der er arbejdsrelaterede potentialer ved at være medlem af grupperne.

Jeg underviser i matematik i både læreruddannelse og i efter- og videreuddannelse ved UCN. Jeg får masser af inspiration fra de Facebook-grupper, jeg er medlem af. Det kan være undervisningsaktiviteter i GeoGebra og i Scratch eller sjove finurlige invitationer til matematiske undersøgelser generelt.

Min erfaring er, at det er nødvendigt at skelne mellem, hvordan jeg anvender opslag fra grupperne. Jeg inddeler derfor altid opslagene i fire kategorier.

1) Idéer til matematiske undersøgelser – direkte anvendelige

I denne kategori kommer billeder, gode spørgsmål mm., som jeg ser direkte anvendelige i min undervisning. Jeg gemmer screenshots af opslagene med beskrivende overskrifter i en mappe på min computer. Jeg har således en inspirationsmappe, som jeg kan tage frem, når jeg skal forberede undervisning. Det kan fx være et billede, som giver anledning til en matematisk undersøgelse. Fx som i figur 1, hvor der skal opdages en sammenhæng mellem fire ens kvadrater, der hver har skraveret henholdsvis én, fire, ni og 16 cirkler. Undersøgelsesspørgsmålet lyder: I hvilket kvadrat er der skraveret mest?

2) Idéer til matematiske undersøgelser – skal didaktiseres

Denne kategori indeholder gode idéer, som har faglige potentialer, men hvor det er nødvendigt selv at bearbejde idéen, før den kan bruges i en undervisningssammenhæng. Et eksempel herpå er re-design af et ping pong spil i Scratch. Jeg inspireres gennem en Facebook-gruppe til koden for at lave et simpelt ping pong spil i Scratch, se figur 2. Jeg didaktiserer oplægget og mine studerende får til opgave at gennemføre en designproces, hvor de skal re-designe ping pong spillet. Det bliver en åben opgave, hvor nogle studerende vælger at lave et tema for spillet, lave dobbelt-player funktion og pointtæller og andre laver nye baner, hvor sværhedsgraden øges. Målet for aktiviteten er, at de studerende arbejder med algoritmisk tænkning med særligt fokus på logiske forbindere, løkkestrukturer og boolske udtryk.

3) Gode links til senere brug

Det vrimler på Facebook-grupperne med links til fantastiske hjemmesider, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med matematik eller matematikundervisning. Jeg giver linkene en overskrift og gemmer dem i samme dokument.

4) ”Har ikke noget med mig at gøre”

De fleste opslag kommer i denne kategori. De vedrører ikke mig – men de er klart relevante for andre i gruppen.

Det kan fx være skoler, der vil sælge bøger, eller én underviser, der mangler opgaver til et særligt stofområde i 4. kl. Faktisk kommer der rigtig mange spørgsmål og efterfølgende rigtig mange svar i grupperne. Der er altid mange, der er klar til at hjælpe – og det er godt. For af og til er det mig, der har brug for hjælp. Fx har jeg haft udfordringer med ”tælHvis”- funktionen i GeoGebra. Og da jeg stiller spørgsmålet i en gruppe, der beskæftiger sig med GeoGebra, får jeg lynhurtigt hjælp. Det betyder mindre frustration hos mig, og jeg kommer hurtigt videre med min forberedelse – det er jo helt fantastisk.

Opslag fra Facebook-grupper kan inspirere til udvikling af undervisning

Det er nok ikke rimeligt at kalde Facebook-grupper for et læremiddel i sig selv, men de grupper, jeg er medlem af, har helt sikkert potentiale i forhold til at inspirere til udvikling af min matematikundervisning.

Det er rimeligt at antage, at det faglige indhold i de enkelte grupper afspejler den viden, der er gældende for matematikfaget eller for brug af en bestemt digital teknologi i Danmark. Med det mener jeg, at aktiviteter, opgaver, links mm. som deles på grupperne, som regel er i overensstemmelse med nutidens fagsyn på undervisning. Ofte ledsages aktiviteterne i grupperne af en instruktion eller vejledning, hvor der medfølger didaktiske overvejelser.

Som det er med læremidler generelt, så er det den enkelte undervisers fagdidaktiske dømmekraft og læringsteoretiske overbevisning, som danner grundlag for at karakterisere, vurdere, vælge og anvende idéer fra Facebook-grupperne.

Jeg har meget glæde af at være medlem af Facebook-grupper, der har samme interessefællesskab som jeg selv. Og jeg synes, at en systematisk kategorisering af opslag, gør det overskueligt at inddrage idéer fra grupperne i undervisningsmæssige sammenhænge.