Naiv tilgang til manglende søgning til læreruddannelsen. Men naivitet koster gratis!

Igen i år viser optagelsestallene, at søgningen til læreruddannelsen er vigende. Det kræver ikke den store analytiske evne at regne ud, at det vil skabe problemer på den lange bane. Som traditionen foreskriver, har alle og enhver, der er noget ved musikken (eller lærerfaget) ytret sig om, hvordan flere unge kan motiveres til at blive lærere. Uheldigvis er debatten præget af naivitet og idealisme. Heldigvis er løsningen til at få øje på og sidst i indlægget kommer jeg med et forskningsinformeret bud på den.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Kasper Roug tilhører gruppen, der mener det er nok at tale ”velfærdsuddannelserne op” (Revsbech, 2022). Hvad det nøjagtigt betyder er uvist, men såfremt vi blot skal tale uddannelserne op, nedgør vi de studerende og ændrer intet.

Formanden for professionshøjskolerne, der uddanner kommende lærere, Camilla Wang, mener, at velfærdsuddannelserne er så meningsfulde, at de studerende gerne vil tage uddannelsen. (Bjerril, 2022). Dette er et udtryk for ren idealisme. Tænk at tro, at de studerende søger uddannelserne bare fordi ”de er meningsfulde”.

Ovenstående er blot eksempler på, at meningsdannere ikke aner et kvæk om, hvordan virkeligheden fungerer, og det er der evidens for. Danmarks Evalueringsinstitut udgav sidste år rapporten ”Unges overvejelser om at søge ind på læreruddannelsen” (Danmarks Evalueringsinstitut, 2021), og det er artig læsning.

Hver tiende ung overvejer rent faktisk at søge ind på læreruddannelsen, men afholder sig fra det af forskellige årsager. 66 % vurderer at andre uddannelser er mere spændende, 40 % at arbejdsforholdene ikke er gode nok og 31 % ønsker en mere akademisk uddannelse.

Særligt de fagligt stærke studerende, der er med til at holde niveauet højt på uddannelsen, vurderer tidligt, at en akademisk uddannelse er at foretrække, og er et ”naturligt valg”. Det begrundes i en opfattelse af en uambitiøs uddannelse og at lærerfaget fører en høj arbejdsmængde til en lav løn med sig.

De unge er også af den opfattelse, at lærerfaget ikke er et karrierefag, og at videreuddannelsesmulighederne er ringe i forhold til en akademisk uddannelse.

Rapporten rammer hovedet på sømmet, det gør forskning tit. Hvis læreruddannelsen skal tiltrække flere studerende, skal den ikke bare reformeres. Den skal revolutioneres, så uddannelsen enten er en kandidatuddannelse, eller at lærerjobbet automatisk medfører videreuddannelse på kandidatniveau. Uddannelsen skal tilbyde mere undervisning og krav til et højere taksonomisk niveau. Derudover må lærerlivet medføre flere karrieremuligheder i skoleverdenen, så det er tydeligt at uddannelse og lærerjob ikke er statiske faktorer. Endvidere må arbejdsforholdene forbedres, så der er tid og plads til fordybelse og så arbejdsforholdene er mindre stressende.

Det hele koster penge. Og det er nok her naiviteten og idealismen kommer ind, for den er gratis!

Kilder:

Bjerril, S. (2022, juli 5). Læreruddannelsen følger negativ udvikling: Markant færre har valgt en velfærdsuddannelse. https://www.folkeskolen.dk/laereruddannelsen-praktik-skolepolitik-christiansborg/laereruddannelsen-folger-negativ-udvikling-markant-faerre-har-valgt-en-velfaerdsuddannelse/4644066

Danmarks Evalueringsinstitut. (2021). Unges overvejelser om at søge ind på læreruddannelsen. EVA.

Revsbech, T. (2022, juli 29). S-ordfører: Vi skal tale velfærdsuddannelserne op. Sjællands Tidende. https://www.sn.dk/sjaelland/s-ordfoerer-vi-skal-tale-velfaerdsuddannelserne-op/