Skolelederens blog

Blog

Den åbne skole – helt bogstaveligt!

Er det muligt at åbne skolens værksteder op for byens borgere? På Mølleskolen i Ry vil vi afprøve den ide ved at vi sammen med Ry-borgerne vil skabe et uderum for det uorganiserede fællesskab om kreativitet og læring.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fase 1 bliver vores faggård, der er omkranset af skolens fagværksteder: Billedkunst, Håndværk/Design, Fysik/Kemi, Biologi og Natur/Teknik. Ideen er at uderummet skal spejle og udvide værkstederne som åbne for alle. Fase 1 vil fungere som startskud til skolens udviklingsprojekt MAKING space. Mere om dette i et kommende blogindlæg.

Skolelederens blog

Projektets fysiske rammer

Vores idé er at bygge et overdækket bæredygtigt udeværksted i skolens faggård, der omkranses af skolens fagværksteder, der i fremtiden tænkes åbne 24/7.

Faggårdens fire områder:1: Træværksted til det grovere arbejde 2: Klima- og energiforsøgsstation med bl.a. vindmølle, regnmåler og data fra skolens solcelleanlæg 3: Udekøkken, som både kobler sig til eksisterende skolehaver og planlagte fælleshaver i Kildebjerg 4: Pileskove og hængende haver, der vandes af vand opsamlet på skolens tag  

Værkstedsområderne bindes visuelt og fysisk sammen af en overdækkende sejl konstruktion, der skærmer for vind og vejr

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Første fase i idéudviklingen er sket på en række brugerinddragende workshops. Lærere, elever, lokale virksomheder og foreninger har fortalt om deres ønsker og ideer.  Skolens elever med familier og Rys borgere skal aktivt deltage i tilblivelsen af Rum i Ry.  Mølleskolen har stor erfaring med at involvere frivillige og vil fortsætte denne tradition. Den 9. april 2018 inviterer vi til et borgermøde omkring Rum i Ry (Fase 1)

Vi har netop indsendt en fondsansøgning til Real Danias kampagne ”Underværker”. Skolebestyrelsen står bag ansøgningen i tæt samarbejde med skolens ledelse. Og vi krydser fingre for at bedømmelsesudvalget kan se den gode ide!