Kreative læreprocesser i naturfagsundervisningen på Social- og Sundhedsskolen

Den viden og de færdigheder eleverne har oparbejdet i undervisningen, sætter vi ind i den didaktiske ramme, som allerede er velkendt i SOSU-sammenhæng. Nemlig simulation. Simulation er bygget op om briefing, scenarie og debriefing. Her arbejder eleverne med en case (rollespil), hvor de skal anvende teori og deres praktiske forsøg i en ny social ramme.

Jeg bruger et scenarie, hvor eleven skal være en SOSU-hjælper, der kommer hjem til en borger, som skal have hjælp til tøjvask. Her skal eleven kunne anvende sin viden om hårdhed i vandet for at kunne dosere korrekt, kende til enzymer i vaskepulveret, have viden om vaskesymboler, sortering af vasketøj mv. Teorien bliver her koblet med forsøg, de tidligere har lavet med at måle dHo i vandet og enzymers funktion.

Så eleverne bruger deres viden fra undervisningen, så de kan argumentere overfor borgeren, hvorfor de gør, som de gør. Et scenarie tager typisk 5-10 minutter, og efterfølgende laves en debriefing, hvor eleven reflekterer over, hvordan scenariet udspillede sig. Debriefingen er altafgørende i simulationen, da der netop her reflekteres over den allerede gennemgåede teori og de øvelser, som sættes i spil i simulationen og anvendes i en ny ramme. Netop dette er kendetegnende for en kreativ læreproces.

Der er mange gode argumenter for at anvende kreative læreprocesser som fx simulation. Blandt andet skaber det transfer, som jeg vil skrive om senere.