Motiverer undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning eleverne på SOSU?

IBSE, der står for Inquiry Based Science Education, er en tilgang til naturfag, der har fokus på elevernes forståelse af faget. Eleverne skal altså ikke bare være i stand til at kunne gentage indøvet fagstof. Men derimod udvikler de selv hypoteser og forklaringer gennem deres egne handlinger. Det kan fx være, at de selv udtænker og udvikler et forsøg, der giver dem svar på deres hypoteser. Når de selv skal diskutere sig frem til hypoteser og forklaringer, fremmer det elevernes naturfaglige sprog.  

Et helt IBSE-forløb strækker sig typisk over flere timer, end jeg har til rådighed i naturfagsundervisningen til et enkelt emne. Men man kan sagtens bruge delelementer i sin undervisning alligevel. Jeg har brugt 5E- modellen som udgangspunkt i min undervisning.

Det første E handler om at engagere eleverne, altså motivere dem til emnet. Her kan man bruge elevernes forforståelse af emnet. I et forløb om næringsstoffer brugte jeg grubletegninger med forskellige udsagn, som eleverne skulle forholde sig til. Grubletegningernes udsagn handlede om hverdagsforståelser, som eleverne i grupper skulle forholde sig til. Dernæst så vi et par korte film med fakta om næringsstoffer, og så skulle de igen forholde sig til udsagnene og om de havde erhvervet sig ny viden.

Så grubletegningerne kan være med til at sætte naturfaglige diskussioner i gang. Nogle gange kan eleverne ikke give et entydigt svar, men måske mere et ”det afhænger af…” og dernæst dykke ned i det teoretiske stof for at svare dybere på det.

Bliver eleverne så mere motiverede i naturfag, når de arbejder med dele fra IBSE-metoden? Svaret må være, at alle nye metoder skal læres både af elever og underviser, men eleverne får snakket og diskuteret mere. Næste gang jeg bruger grubletegninger i min undervisning, kender eleverne metoden og ved med det samme, hvad de skal i gang med.

https://astra.dk/uddybning-5e-modellen