Mette Bommersholdt

Blog

Når den praktiske undervisning på sosu også er rykket hjem bag skærmen….

Kan eleverne i det hele taget få noget ud af undervisningen bag skærmen, når fagmålene lægger op til praktisk undervisning?

Publiceret Senest opdateret

Mette Bommersholdt

Jeg hedder Mette Bommersholdt, og jeg arbejder på Social- og sundhedsskolen i Fredericia på 12. år. Jeg underviser primært på grundforløbet i naturfag. Jeg har en Master i Innovation og Kreativt Læringsdesign og er meget optaget af, hvordan brugen af forskellige læreprocesser kan understøtte elevernes læring. Jeg er i gang med en Mindfullness uddannelse (MBSR ”Stressfri hverdag for børn og unge”), der afvikles som del af et forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Projektet kører over tre år og skal være med til at øge trivsel hos elever og mindske stress. Omdrejningspunkterne i mine blogs vil være min hverdag på skolen med undervisning og de projekter, jeg er en del af.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Under corona-nedlukningen har jeg haft SSH-elever i skoleperiode 1. Eleverne skulle have rehabilitering med fokus på ernæringsrigtig kost, hvor fagmålet blandt andet lyder: ”Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning”.

Under normale forhold ville skolekøkkenet været inddraget til at planlægge, tilberede og anrette en kost, der er tilpasset den enkelte borger, fx diabeteskost til en diabetiker. Her ville eleverne også få vist, hvordan maden anrettes på en indbydende måde. Eleverne ville have handlet madvarer ind, der passer til netop den kostform, de i gruppen skulle arbejde med. Men hvad nu når gruppemedlemmerne sidder hjemme hver for sig og alligevel skal nå fagmålene?

Resultatet blev ”vis mig dit køleskab”. Forstået sådan, at eleverne fandt ud af, hvordan deres hverdagsmad kunne tvistes, så det kunne bruges til fx en småtspisende borger. Maden og de fine anretninger blev fotograferet, og eleverne nåede målene. Da der ikke skulle bruges tid på hverken indkøb eller ret meget madlavning, var der ekstra tid til fordybelse i teorien.

Eleverne tog billeder af den anretning, de hver især havde lavet, og delte det i en Padlet. Eleverne fik ikke øvet praktisk madlavning, men fik derimod forståelse for, hvordan almindelig mad kan tilrettes forskellige borgeres behov, hvilket jeg håber kommer dem til gode, når de skal ud i praksis og arbejde og yde borgeren omsorg via fx den optimale kost.