Mette Bommersholdt
Blog
Hvordan ændrer lærerrollen sig i undersøgelsesbaseret undervisning?
Når eleverne selv opstiller hypotese og designer deres forsøg i naturfag, hvad er så egentlig underviserens rolle? Det vil jeg give eksempler på.
Det, vi ofte forbinder med en traditionel lærerrolle, er, hvor læreren snakker den største del af en lektion, og eleverne svarer på lærerens spørgsmål. Nogle elever får slet ikke sagt noget i timerne, og i naturfag bliver eleverne faktisk vurderet på, hvor godt et fagsprog de har erhvervet sig. Så hvordan får man vendt det sådan, at eleverne siger mest, og læreren kun kommer med de rigtige spørgsmål?
Når man arbejder med IBSE - Inquiry Based Science Education - er det som underviser vigtigt at være opmærksom på at bruge de rigtige typer af spørgsmål. Kan et spørgsmål da være forkert? Man kan sige, at de forkerte spørgsmål lukker ned for læring, hvor de produktive åbner op for mere refleksion og nærmere undersøgelse.
Et produktivt spørgsmål er et spørgsmål, der stimulerer til produktiv aktivitet. Hvis eleverne skal starte med selv at lave en hypotese, kan det være en god idé at bruge problemfremsættende spørgsmål som ”Kan I finde på en måde, hvor I kan vise at…?” eller det kan være et handlings-spørgsmål som ”Hvad sker der, hvis..?” Under selve forsøget kan det være spørgsmål som ”Kan du se og har du lagt mærke til?” eller såkaldte sammenligningsspørgsmål som ”Hvor mange?” eller ”Hvor ofte?”
Hvad er så et forkert spørgsmål, når man arbejder med undersøgelsesdesign? Det kan være et spørgsmål, som er et såkaldt ord-spørgsmål, der kræver ord-svar og kan findes i lærebøgerne. Disse spørgsmål vækker ikke undren eller giver lyst til nærmere naturvidenskabelig forklaring. Men eleven skriver bare svaret fra lærebogen ned uden yderligere refleksion.
En god måde at komme i gang på er ved at have spørgsmålene printede så man kan bruge dem direkte i sin undervisning. De kan printes på astra.dk
