Mette Bommersholdt

Mette Bommersholdt

Blog

Hvordan ændrer lærerrollen sig i undersøgelsesbaseret undervisning?

Når eleverne selv opstiller hypotese og designer deres forsøg i naturfag, hvad er så egentlig underviserens rolle? Det vil jeg give eksempler på.

Publiceret Senest opdateret

Mette Bommersholdt

Jeg hedder Mette Bommersholdt, og jeg arbejder på Social- og sundhedsskolen i Fredericia på 12. år. Jeg underviser primært på grundforløbet i naturfag. Jeg har en Master i Innovation og Kreativt Læringsdesign og er meget optaget af, hvordan brugen af forskellige læreprocesser kan understøtte elevernes læring. Jeg er i gang med en Mindfullness uddannelse (MBSR ”Stressfri hverdag for børn og unge”), der afvikles som del af et forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Projektet kører over tre år og skal være med til at øge trivsel hos elever og mindske stress. Omdrejningspunkterne i mine blogs vil være min hverdag på skolen med undervisning og de projekter, jeg er en del af.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det, vi ofte forbinder med en traditionel lærerrolle, er, hvor læreren snakker den største del af en lektion, og eleverne svarer på lærerens spørgsmål. Nogle elever får slet ikke sagt noget i timerne, og i naturfag bliver eleverne faktisk vurderet på, hvor godt et fagsprog de har erhvervet sig. Så hvordan får man vendt det sådan, at eleverne siger mest, og læreren kun kommer med de rigtige spørgsmål?

Når man arbejder med IBSE - Inquiry Based Science Education - er det som underviser vigtigt at være opmærksom på at bruge de rigtige typer af spørgsmål. Kan et spørgsmål da være forkert? Man kan sige, at de forkerte spørgsmål lukker ned for læring, hvor de produktive åbner op for mere refleksion og nærmere undersøgelse.

Et produktivt spørgsmål er et spørgsmål, der stimulerer til produktiv aktivitet. Hvis eleverne skal starte med selv at lave en hypotese, kan det være en god idé at bruge problemfremsættende spørgsmål som ”Kan I finde på en måde, hvor I kan vise at…?” eller det kan være et handlings-spørgsmål som ”Hvad sker der, hvis..?” Under selve forsøget kan det være spørgsmål som ”Kan du se og har du lagt mærke til?” eller såkaldte sammenligningsspørgsmål som ”Hvor mange?” eller ”Hvor ofte?”

Hvad er så et forkert spørgsmål, når man arbejder med undersøgelsesdesign? Det kan være et spørgsmål, som er et såkaldt ord-spørgsmål, der kræver ord-svar og kan findes i lærebøgerne. Disse spørgsmål vækker ikke undren eller giver lyst til nærmere naturvidenskabelig forklaring. Men eleven skriver bare svaret fra lærebogen ned uden yderligere refleksion.

En god måde at komme i gang på er ved at have spørgsmålene printede så man kan bruge dem direkte i sin undervisning. De kan printes på astra.dk

Powered by Labrador CMS