Man kan ikke træne klasseledelse på Zoom

I snart et år har læreruddannelsens fysiske campusser været lukket og al undervisning omlagt til digital undervisning. Det er sådan det er. Vi tager gerne vores ansvar for at bringe smittetallet ned.

Men, for der er et men: Hvis man, som nogle politikere gør, begynder at tale om genoplukning, særligt af de tekniske skoler, bliver vi som profession nødt til at råbe op. For det er jo fuldstændigt rigtigt at det er svært at blive tømrer, hvis man ikke kan have en stykke træ rigtigt i hånden, svært at blive kok hvis man ikke kan arbejde i et køkken og rigtigt svært at blive maler, hvis man kun kan male sin egen væg, igen, igen og igen. Det anerkender vi.

Men husk også på, at det også er mere end almindeligt udfordrende at blive folkeskolelærer bag en computerskærm.

Selvom det er rigtigt. at vores undervisning på nogle stræk ligner universiteternes: Auditorier, tykke bøger og teorityngde, liger vi på mange andre måde også de tekniske skoler: På læreruddannelsen træner vi klasseledelse, her øver vi os i relationskompetence, her tager vi på skolebesøg, går i praktik og inviterer den praksis de studerende skal ud i, indenfor dørene.

Her forstår vi at undervisning ikke kun forudsætter kloge hoveder, men også stærke kroppe og professionens artefakter: tavler, bøger, klasselokaler, stole osv. En professionsuddannelse er indbegrebet af den stærke kobling mellem at vide noget og at kunne noget. En læreruddannelse er en dybt personlig oplevelse, vi forandrer mennesker, men det er ikke noget privat, det er noget man kun kan gøre sammen med andre.

Derfor, kære politikere, må I gerne tænke på mig og mine studerende når I lægger planer for genåbningen.

For man kan ikke træne klasseledelse på Zoom - selvom vi gør et godt forsøg.