Hvad laver en lærer?

I disse spæde forårsmåneder, hvor vi endeligt er kommet væk fra Corona-nedlukning og Zoom-undervisning, kan vi så småt se de tre klassiske tegn på sommerens kommen: Solen begynder at skinne, blomsterne springer ud og de danske læreruddannelser bliver fyldt med lykkelige unge mennesker (i forskellige aldre) der med et glas bobler i den ene hånd og fremtiden i den anden, nu endeligt kan smykke sig men en af denne verdens fineste titler: Folkeskolelærer.

De skal tages godt imod, når de tager de første rigtige skridt ud i den voldsomme og fantastiske verden der hedder folkeskolen, de skal støttes, så de ikke vælter, og de skal have ord med på vejen, Tayler Malis, i min oversættelse:

Til en familiefest for ikke så længe siden sad jeg til bords med den der irriterende onkel, vi kender ham alle; På tværs af kolde øl, arvebestikket og den små retter kiggede han på mig og udbrød, som om det var det mest naturlige i hele verden:

”Problemet med lærere er: Hvad skal et ungt menneske kunne lære af en, hvis bedste mulighed var at blive lærer?”

Har mindede de andre middagsgæster på, hvad der er man plejer at sige om lærere: ”De der kan, gør - de der ikke kan, underviser.”

Jeg besluttede at bide mig selv tungen, i stedet for at bide i hans.

Han fortsatte: ”Nå, Daniel, du er lærer, helt ærligt, hvad laver sådan en som dig?” – Med tryk på ordet ”laver” og med den demonstrative gniden tommel- og pegefinger mod hinanden.

Og på en eller anden måde, tror jeg, vi begge ville ønske at han aldrig havde stillet det spørgsmål, og bedt mig om at være ærlig.

For jeg har det med ærlighed, som jeg har det med tæv. – Hvis beder rigtigt pænt om det, så får du det.

”Vil du gerne vide hvad jeg laver?”

Jeg får børn til at arbejde hårdere end de nogensinde troede var muligt, jeg kan få et 2-tal til at føles som at få tildelt elefantordenen og jeg har få et 10-tal til at føles som et slag midt i ansigtet

”Hvor vover du at aflevere noget,  der er dårligere end dit absolut allerbedste?”

Jeg kan få børn til at sidde fuldstændigt stille i en 45 minutter læsetime: ”Nej, I må ikke arbejde i grupper”, ”Nej, du må ikke stille et spørgsmål”, ”Hvorfor vil jeg ikke lade dig gå på toilettet? – Fordi du keder dig, og du skal jo faktisk ikke tisse, vel?”

Jeg får forældre til at være ved at dø af skræk når jeg ringer hjem og siger ”Hej – Jeg håber ikke at jeg har ringet på et dårligt tidspunkt, jeg vil bare gerne tale med jer om noget jeres søn sagde i dag. Til den største ballademager i skolegården. Han sagde: ”Lad nu den lille dreng være, jeg græder da også nogle gange, gør du ikke?” – og det er simpelthen noget af det mest modige jeg nogensinde har set..

Jeg kan få forældre til at se deres børn som dem de er og dem de gerne vil være.

”Vil du gerne vide hvad jeg laver?” Jeg får børn til at forundre sig, får dem til at stille spørgsmål, kritisere, sige undskyld – og mene det, skrive, læse, og stave; niveau, interesse, niveau, interesse, niveau, interesse, niveau, interesse. Ni-vea-u – inter-esse. Indtil de aldrig nogen sinde igen stavet et af de to ord forkert.

Jeg får dem til at vise alle deres udregninger i matematik og rette alle deres fejl inden de aflevere den danske stil.

Jeg får dem til at forstå, at vi hvis bruger dit hoved, og følger dit hjerte, så kan du give fingeren til alle dem der vil dømme dig på hvad du tjener.

Så lad mig forklare det, så selv du forstår: ”Lærere laver en kæmpe forskel, hvad gør du?”