De lærerstillede spørgsmål

I disse dage - hvor eleverne er begyndt at kigge længselsfuldt ud ad vinduet, mens de drømmer om klæd-ud-tøj, karamelkast, og om der nu er nogle søde drenge på malerlinjen på den lokale tekniske skole - sidder kulturfagslæreren og sveder over arbejdet med at udarbejde de famøse lærerstillede spørgsmål til afgangsprøverne i kultur-fagene.

Derfor får du her en række anbefalinger til struktur for de lærerstillede spørgsmål, som måske kan fungere som inspiration. Inspireret af Benjamin Blooms taksonomiske niveauer kan de lærerstillede spørgsmål inddeles i tre niveauer:

1. Forståelse

Her skal eleven kunne vise kendskab til og – med egne ord – kunne forklare kernebegreber inden for det udtrukne emne.

Spørgsmål kunne være: ”Hvad mener socialister om skat?”, ”Hvad er en team-familie?”, ”Hvilke institutioner er en del af den offentlige sektor?”, ”Hvad forstår Bourdieu ved begrebet kapital” og ”Hvorfor betaler vi skat i Danmark?”

Altså spørgsmål, der på den ene side sigter mod meget konkrete svar, men også spørgsmål, som eleven kan bruge til at åbne for forklaringer, der med udgangspunkt i deres livsverden kan eksemplificere begreberne.

2. Anvendelse

På baggrund af spørgsmålene i kategori 2 – Anvendelse – kan eleverne udarbejde simple analyser og forklare årsagssammenhænge. Derved bliver begreberne ikke kun abstraktioner og noget, man kan læse i et leksikon, men ligeledes noget, man kan bruge til at forklare konkrete politiske, sociologiske og økonomiske begivenheder.

Spørgsmål kunne være: ”Enhedslisten har stemt imod regeringens forslag om at sænke skatten, hvorfor tænker du, at de har det?”, ”Kan du komme med eksempler på, hvordan din familie ikke ligner den familie, dine bedsteforældre voksede op i?”, ”Hvordan påvirker det det økonomiske kredsløb, hvis kommunerne ansætter 10.000 flere pædagoger”, ”Hvorfor får elever fra nogle områder bedre karakterer end elever fra andre?”, ”Hvordan ville samfundet forandre sig, hvis skatten blev sænket til det halve?”.

I et par af eksemplerne er spørgsmålene sat lidt på spidsen (10.000 pædagoger og halvering af skatten). Dette er helt bevidst, da vi har brug for, at der sker en mærkbar effekt for at kunne se tendenser. Derudover er det vigtigt at bemærke, at man sagtens kan besvare spørgsmålet om skatteniveauet uden at vide, hvad skatteprocenten er. Det er altså ikke en quiz, hvor eleven med sin paratviden skal huske, hvad skatteprocenten er, men alene et spørgsmål om, at eleven kan opstille hypoteser for, hvad der vil ske, hvis vi halverer den.

3. Vurdering

Det tredje og sidste niveau, det vurderende, er det, hvor den dygtige elev virkeligt får mulighed for at vise, hvad hun kan: Her skal eleven nemlig vurdere, afveje og forholde sig til argumenter og forhold. Her må elevens egne betragtninger gerne fylde, men det er vigtigt, at det ikke alene bliver fritsvævende synsninger, men derimod betragtninger, der bygger på analyser og fakta. Derfor er det også vigtigt, at der er en stringent sammenhæng mellem første, andet og tredje spørgsmål.

Spørgsmål kunne være: ”Mener du, at skatten skal hæves eller sænkes, hvorfor?”, ”Er det lettere eller sværere at være ung i dag end for 50 år siden, hvorfor?”, ”Hvad ville du have gjort, hvis du var finansminister under en pandemi?”, ”Hvordan kan vi indrette vores uddannelsessystem, hvis vi ønsker at få flere unge til at tage en uddannelse?”.

Bemærk her, at ”Hvorfor?” indgår i flere af spørgsmålene. Dette skyldes, at vi ikke ønsker et kort og konkret svar på spørgsmålet, men derimod ønsker, at spørgsmålet åbner op for en diskussion af argumenternes vægt og elevernes værdier. Med ”Hvorfor?” kan spørgsmålene desuden bruges som overgang til den faglige samtale, der udgør prøvens tredje del.

Held og lykke med prøverne.