Zanzibars lærerforening er ved at åbne døren til et forhandlings system

Zanzibars lærerforening, ZATU, er – sammen med andre lærerforeninger i Øst Afrika – ved at åbne døren til et forhandlings system.

Et system, lidt i lighed med det vi kender i Danmark.

ZATU er en relativt lille lærerforening på Zanzibar – ud for Tanzanias kyst i Øst Afrika.

Det har selvstyre, men deler udenrigspolitik med Tanzania.

 ZATU har med ca. 7.000 medlemmer. Det er godt 50 % af lærerne på Zanzibar, der er medlem af lærerforeningen ZATU, Zanzibar Teachers Union.

Danmarks Lærerforenings har haft et samarbejde med Zanzibars Lærerforening siden 2003. Dengang havde foreningen kun nogle få hundrede medlemmer.

ZATU er også blevet støttet – og bliver fortsat støttet – af Gribskov Lærerforeningen, der giver støtte til efteruddannelse og til opkvalificering og professionalisering af lærerne i Zanzibar.

Efteruddannelse og opkvalificering er en prioritet for lærerforeningen på Zanzibar og er et vigtigt rekrutterings værktøj: Er du medlem af lærerforeningen ZATU, har du mulighed for at opgradere din professionelle uddannelse. Det giver både status og mere i løn.

I de sidste 3 - 4 år har ZATU arbejdet intens på at få et forhandlingssystem op at stå. Men regeringen i Zanzibar har været meget svære at få i tale. Pga. stereotype holdninger – der er ret udbredte når det gælder fagforeninger - var det svært for politikerne at forstå, at et forhandlings system også er til fordel for Zanzibar.

Det forhandlings system vi kender i Danmark: Tre-parts forhandlinger, to-parts forhandlinger, aftaler om forbedringer af arbejdsforhold, lønninger, pension, barsel osv. er ikke en selvfølge i Zanzibar eller ret mange steder i Øst Afrika.

Over flere år har ZATU igen og igen fremsendt anmodninger til regeringen om at komme til forhandlingsbordet og starte forhandlinger om løn, arbejdstid, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, pension, barsel osv. Men regeringen har været tavs. Nu, efter næsten 4 års pres fra lærerforeningen, har regeringen endelig fået skrevet ’kollektive forhandlinger’ og ’en lærer kommission’ ind i regeringens handleplan.

I de sidste 3 – 4 år har ZATU fremsendt anmodninger om, at der oprettes en kommission, en ”Teachers Service Commission” der ordner og regulerer alle forhold omkring lærernes løn, ansættelsesvilkår, forfremmelse osv., så der kan forhandles og udvikles om disse forhold og sager. Og så der kan forhandles med regelmæssige mellemrum: Årligt, to eller tre årligt. Til gavn for begge parter.

Det sker efter Kenyansk forbillede.

Lærerforeningen i Kenya, KNUT, har nemlig – som det eneste land i Øst Afrika - haft en sådan kommission og forhandlingssystem i adskillige år og dette system har bidraget til, at det – fortrinsvis - er uddannede lærere, der underviser i Kenyas skoler. Det sikrer, at eleverne kan udvikle de nødvendige færdigheder og sociale og demokratiske holdninger, der skal til for at et moderne samfund kan udvikle sig.

Dette system har også sikret, at Kenyas lærere har de bedste lærerlønninger i Øst Afrika. Det betyder ikke, at de er sky høje. Langt fra. Det betyder heller ikke at deres arbejdsforhold er forbilledlige eller deres pensioner er i top. Men det betyder, at de har et ’maskineri’ der giver muligheder. Et system der sikrer, at der KAN forhandles og at der BLIVER forhandlet.

Politikerne i Kenya har set, at forhandlingssystemet gavner hele Kenya. Der kommer veluddannede og kreative elever ud af at blive undervist af uddannede lærere.

En aftale der indgås mellem to eller tre partnere i Kenya, i Rwanda eller i Zanzibar er langt bedre end et diktat eller en lov, der tvinges ned over hovedet på den ene af partnerne.

Se blot hvad der er sket i Danmark, hvor frustrationen har været næsten ubærlig fordi forhandlede forhold blev fjernet med en håndbevægelse af regeringen og KL. I Danmark, i et land hvor politikerne bryster sig over vores forhandlingssystem og bliver stolte over at Frankrigs nye præsident Macon og USA's præsidentkandidat, Bernie Sanders begge udtale, at man skal se til og lære af Danmark. Den kedelige historie med lærerlockouten, overgrebet, fjernelsen af forhandlede arbejdstidsregler og manglende forhandlinger om en ny folkeskolelov, nævnes ikke af vore politikere i denne forbindelse.

Som sagt ved man – både i Kenya, i Zanzibar og i Danmark at forhandling er bedre en diktat. Man ved, at lovgivningen, f.eks. på skoleområdet bliver bedre når eksperterne, lærerne og deres organisationer medvirker og bidrager. Når de der er lærere og de der kender lærernes forhold er med ved forhandlingsbordet, opnår man en kvalitativ forbedring af skolen.

Derfor ønsker Zanzibars lærerforening og de øvrige lærerforeninger i Øst Afrika, at der oprettes Teachers Service Commission’s i alle de Øst Afrikanske lande.

Dette ønske har den Øst Afrikanske Lærersammenslutning – for sådan en er der også i Øst Afrika – den hedder FEATU – og har nu på sin dagsorden oprettelsen af en lærer kommission som ét af sine vigtigste formål.

Øst Afrikas EU

Det betyder, at FEATU på den internationale politiske bane, som for Øst Afrikas vedkommende hedder East African Community (EAC) – der groft sagt er Øst Afrikas EU – har rejst dette spørgsmål overfor Kommissionen i EAC. Det betyder, at der på dette niveau – og på det nationalt niveau - i Zanzibar, i Rwanda, i Uganda og i Tanzanias lærerforeninger – arbejdes for at indføre et forhandlingssystem, der kan sikre – ikke kun ordentlige arbejdsforhold, en løn man kan leve af, ordentlige barselsordninger, pensioner osv., men også at man sikrer, at det er uddannede lærere, der underviser i Zanzibars skoler og sikre veluddannede elever, der har et ønske om at leve i et demokrati, bruge deres viden og kreativitet og bidrage til udviklingen i deres lande.

Udvikling – økonomisk og demokratisk - kommer ikke hurtigt og let – eller af sig selv. Det kræver vedholdenhed og konstant arbejde, bl.a. for lærerforeningerne. I Danmark som i Zanzibar.

Men det er netop selve essensen: At arbejdet med at skabe bedre arbejdsforhold aldrig stopper. At der skal kæmpes og argumenteres for hvert eneste fremskridt. At man nogle gange bliver slået tilbage. Men at fortsættelsen af arbejdet, det lange seje træk, ER den eneste mulighed for anstændige levevilkår og for ordentligt uddannede elever.

Det ved man i Zanzibars Lærerforening og det ved man i Danmarks.

Med venlig hilsen

Flemming Sørensen