Åh de lange uger - tid til lavere arbejdstid?

Arbejdsgiverne har en naturlig interesse i at få det største udbytte af medarbejdernes arbejdstid til den lavest mulige løn. Til gengæld har lønmodtagerne en interesse i at arbejde kortest mulig tid og til den højest mulige løn. Det er to af grundstenene i bytteforholdet på arbejdsmarkedet. Bemærk at der dels er en direkte interessemodsætning mellem parterne, men også en mulig åbning.

Modsætningen er klar - lønarbejderen vil sælge en vare til højst mulige pris, som arbejdsgiverne vil købe til lavest mulige pris, og der er modsatrettede interesser. Til gengæld er åbningen også klar. Arbejdsgiveren er interesseret i produktivitet, mens lønarbejderen er interesseret i arbejdstid. I klassisk tayloristisk industriarbejde er de to parametre indbyrdes forbundne, men i et videnssamfund, og i vores profession, er der en afkobling, da lærerarbejdet ikke er ren produktion (arbejdsgiversprog for undervisning), men, som bekendt, omfatter mange andre opgaver i relation til undervisning, udvikling, pædagogik og samarbejde o.s.v.

Disse opgaver er underlagt paradigmet om produktivitet frem for tid, da de ved højere produktivitet kan løses på kortere tid, hvorfor arbejdsgiveren principielt kan være indifferent med tidsforbruget på opgaverne. Så længe de løses tilfredsstillende må alt være i orden.

Det fører mig frem til, at arbejdstiden på 37 timer om ugen (for lærere er den længere på grund af de tvungne ferier og afspadseringsperioder, men lad det ligge) med rette kan sænkes. Arbejdstiden har været den samme siden 1990, men har ellers været sænket løbende over årene, som fremgå her [1]:

Det er tydeligt at arbejdstiden løbende er reduceret, med to væsentlige pauser fra 1920-1958 og fra 1990 til nu.

For at retfærdiggøre en så væsentlig reduktion af arbejdstiden, må produktiviteten være stigende, hvilket ikke længere er tilfældet [2]. Derfor kræves en stigende produktivitet for at sænke arbejdstiden.

Heldigvis er løsningen ikke langt væk, da disse to faktorer kan understøtte hinanden. På Island er arbejdstiden sænket og placeret på fire arbejdsdage, mens lønnen er fastholdt. Det har fastholdt eller øget produktiviteten, og ført til at 86 % af islændingene nu er på, eller har retten til, en forkortet arbejdsuge [3].

For nogle lærere kan det lyde angstprovokerende at have kortere tid til at løse de samme opgaver. Det er klart, at med en skæv ledelse, der ikke har forståelse for et moderne paradigme, kan der opstå situationer, hvor ledelsen tror arbejdstiden er den samme som før. Fokus her må være, at en kortere arbejdsuge evt. med en fridag også kan give mere overskud og energi til at løse opgaverne. Under alle omstændigheder er diskussionen værd at tage!

Det er muligt at fastholde produktiviteten og sænke arbejdstiden samtidigt. Hvad venter vi egentligt på? Der ønskes bud på krav til næste OK-forhandling - selv tak!

[1]  Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet; Overenskomstændringer i arbejdstiden 1900-2010; https://faos.ku.dk/pdf/temasider/ok/ok_2012/Arbejdstid_i_OK_1900-2010.pdf

[2] Arbejdsproduktivitet 2000-2020 Tabel NP23; Danmarks Statistisk; https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/nationalregnskab-og-offentlige-finanser/produktivitet-og-input-output/produktivitet

[3] Island har kæmpe succes med fire dages arbejdsuger; TV2 Nyhederne; https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-07-05-island-har-kaempe-succes-med-fire-dages-arbejdsuger