Blog
En 8. klasses bekendelser: Onlineundervisning er den samme dødssyge rutine hver evig eneste dag
Hvordan opleves coronanedlukningen for en teenager? Vi er nok mange (lærere), der har en idé om netop det, men jeg satte mig alligevel for at undersøge det nærmere. I et forløb om blogskrivning i dansk i min 8. klasse, kom jeg helt tæt på deres verden. Jeg har fået lov til at dele nogle af deres pointer i dette indlæg, som naturligvis er tilegnet alle de teenagere derude, der håber, at det her snart får en ende.
Foto: Flickr.com/Michael Coghlan
- Min tålmodighed er tæt på at være brugt op. Jeg er frustreret, irriteret, sur og træt af at være hjemme. Jeg vil egentlig bare gerne i skole. Onlineundervisning er den samme dødssyge rutine hver evig eneste dag.
- Denne periode har været hård for mit ustyrlige teenagehumør. Jeg oplevede ekstreme humørsvinger i starten og var tit i et negativt mindset. Det ændrede sig dog den dag, hvor jeg besluttede at begynde at træne herhjemme for at finde fred og for at få styr på min ødelagte døgnrytme.
- Jeg sidder hjemme og tænker på den mest fantastiske klasse. Jeg savner at se deres smil, jeg savner at mærke og føle, at de er der. Jeg savner at diskutere med vikaren om, hvorvidt vi må komme i hallen eller ej.
- Hele pandemien har ramt os hårdt, både de ældre og os unge. Dog har dette ikke stoppet os i at holde sammen og passe på hinanden. Nemlig dét elsker jeg ved os danskere. Intet andet er nemlig vigtigere for os end hinanden.
- Jeg kan ikke komme til fodbold, og det er et problem. Jeg elsker nemlig at spille fodbold og være sammen med mine venner.
- Teenager og corona er en virkelig dårlig kombi!
- Jeg synes, corona er noget lort! Det hele ved at være hjemsendt er lort. Man er træt, når skolen starter, og man sidder bare og kigger igennem en skærm.
- Jeg kan aldrig tænde mit fjernsyn, uden der popper en tv-avis op med coronasnak. Det er så trættende at høre om.
- Selvom vi har hjemmeundervisning, kommer der alligevel kommentarer over skærmen, det er bare nemmere for dem nu, fordi de ikke behøver at sige det i virkeligheden.
- Jeg savner at sidde i klassen og se de andres ansigter. Mærkeligt nok savner jeg at sidde på en hård træstol, som jeg får ondt i ryggen af. Og jeg savner mit irriterende, vippende bord.
- At være teenager, imens der er corona, er fucking nederen!
Jeg ved ikke med jer, men disse sætninger rammer mig lige i hjertet. Hvis jeg ikke vidste det i forvejen, så har jeg verdens bedste unger. Og selvom vi nok ikke kan påvirke politikernes beslutning om genåbning med et indlæg som dette, så kan vi i det mindste være ærlige over for os selv og hinanden og sige højt, hvad der er svært. Det har mine elever i 8. klasse hermed gjort.