Jeg går på juleferie med en kæmpe brøler

Foto (privat): Jeg vil skamme mig til evig tid over den brøler, jeg lavede i sidste uge

I sidste uge modtog jeg en meget, meget underlig besked i min indbakke på personaleintra. Den var fra Emil, en elev i én af mine klasser. Emil er socialt udfordret og har det på flere måder svært i klassen. Beskeden var fyldt med stavefejl, og indholdet var… spøjst. Ikke decideret upassende, men stadig lidt derhenad. Efter at have læst den flere gange, kom jeg frem til, at det måtte være nisseløjer. Mange klasser leger ’nissevenner’ for hinanden her i december, og det stod nu helt klart for mig, hvordan Emils profil var blevet overtaget af nissevennen, som havde skrevet noget volapyk til en lærer, altså mig. Facerape på elevintra. Jeg er ikke sart, og selvom jeg som udgangspunkt synes, det er enormt grænseoverskridende at skrive fra en andens profil, så kunne jeg faktisk godt se det sjove i det lige her.

Derfor gjorde jeg noget, som senere viste sig at være en stor fejl.

Brøleren

”Emil, din nisseven giver den rigtig gas, hva’?”, sagde jeg højlydt, da jeg senere trådte ind i klassen. Emil kiggede spørgende på mig: ”Hvad mener du?”

Det, der derefter udspillede sig, får nærmest min mave til at snøre sig sammen af skam. I min klare overbevisning om, at Emil var blevet udsat for en rigtig julespøg fra sin nisse, læste jeg beskeden højt i klassen. Præcis som legen foreskriver, gav den skyldige nisseven sig ikke til kende, men forblev hemmelig under hele seancen. Emil, derimod, lignede en, der ikke vidste, hvor han skulle gøre af sig selv. Resten af klassen lå flad af grin.

Behøver jeg fortælle, at det faktisk var Emil, der havde skrevet beskeden? Søde Emil. Stakkels Emil. Der blot på sin egen lidt kejtede facon havde forsøgt at række ud til mig, sin lærer, men som nu måtte se sig slået hjem som en tilfældig brik i et ludospil. Af en modstander, der burde have været en medspiller.

Når undskyld ikke er nok

Sådan gik det til, at jeg inden juleferien fik udstillet en elev, der i forvejen har det svært i folkeskolen. Det er i én af de situationer, hvor jeg ikke helt synes, at ’undskyld’ er nok. Jeg skal nok lige have oplevelsen på afstand, før jeg kan sige ’pyt’ og faktisk mene det, men jeg er sikker på, at det kommer en dag. Jeg er jo trods alt bare et menneske. Jeg er lærer, og jeg gør det så godt, jeg kan. Nogle gange jokker man simpelthen bare i spinaten, big time. 

Rigtig glædelig jul til jer alle herinde!