At være lærer i den flersprogede storbyskole

Blog

Når forældresamarbejdet glipper

Der kan være mange udfordringer forbundet med skole-hjem-samarbejdet. På Tagensbo skole må de ofte ringe flere gange, for at få forældrene til at dukke op til forældremøderne. Løsningen på dette problem er måske enklere end vi tror.

Publiceret Senest opdateret

At være lærer i den flersprogede storbyskole

Vi er 33 lærerstuderende fra Københavns Professionshøjskole. Vi har valgt modulet; “At være lærer i den flersprogede storbyskole”, som er et specialiseringsmodul i dansk som andetsprog. Gennem modulet har vi samarbejdet med Tagensbo Skole i København. Formålet med samarbejdet har været, at vi skulle komme med løsningsforslag til nogle af de problematikker, som skolen oplever i forbindelse med at have mange flersprogede elever. Omdrejningspunktet for disse problematikker har særligt været forældresamarbejde og læsning. Alt dette resulterede i en DSA-award, i begyndelsen af december 2019, hvor det bedste løsningsforslag blev kåret. Vores otte løsningsforslag vil løbende blive udgivet her på Folkeskolen.dk, i håb om at inspirere andre med interesse for dansk som andetsprog.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af: Camilla W. Jensen, Emine A. Yildirim, Frederik N. Simmelkiær, Mitzi M. Gøl og Simone N. Kjelmann 

Udfordringerne med forældresamarbejdet er ikke nye. Tværtimod, oplever nogle skoler at det kan være sværere at engagere forældrene efter de nye tiltag, hvor forældrene skal involveres mere i deres børns skolegang, og skabe bedre relationer til de andre forældre og lærerne.

Der er flere arrangementer både inden- og udenfor skolen, og for nogle forældre kan mængden af disse arrangementer være overvældende.

Problemer med fremmødet til forældremøderne

På Tagensbo skole har de problemer med at få forældrene til at møde op til forældremøderne. De må ofte ringe op til flere gange, for at få forældrene hen på skolen, men hvordan kan det være?

For at få bedre indsigt i problematikken, blev vi inspireret af Pernille Aisingers indlæg, om hvordan forældresamarbejdet er designet til overskudsforældre, Maria Ørskov Akselvolls idé om at gøre skolens forældrearrangementer mere elevfokuserede, samt teoretisk afsæt om skole-hjem-samarbejdet af Thomas Nordahl.

Forældremøder skal redesignes

Alle samles om noget fælles - hos Tagensbo er det eleverne og fællesspisning.

Forældremøderne starter som de plejer, hvor læreren giver generel information om ting som trivslen i klassen. Mens dette foregår, sætter eleverne boder klar, der har fokus på fire forskellige fag, der kan varieres. 

Efter mødet går forældrene rundt til de forskellige boder, hvor eleverne formidler hvad de har lært. Nogle af boderne kan gøre brug af information, som forældrene er kommet med via samtalelektier, for at tydeliggøre, hvor vigtige forældrene er for elevernes læring.

Mad gør glad

Afslutningsvis sidder forældre, børn og lærere og spiser fælles. Den fælles spisning tager udgangspunkt i retter som forældrene har taget med hjemmefra, fordi Tagensbo skole har erfaret forældre fremmødet er stort, når der er fællesspisning. Efter spisning fortæller eleverne lidt om hytteture, og andet de har lavet med klassen.

Vi håber, at vores idé vil inspirere jer til at sætte forældrenes fælles interesser i fokus til forældremøderne!

Bilag

Skabelon for mødet

Nordahl, T. (2008). Hjem og skole; Hvordan skaber man et bedre samarbejde. København: Hans Reitzels Forlag.