Tørklædeforbud, nej tak!

Som lærer på en multikulturel skole har jeg lyst til at råbe et højt: ”Noooooo”. - Nej tak til tørklædeforbud i folkeskolen.

I min optik er det ubehagelig symbolpolitik lige op til valget. På skolerne arbejder vi dagligt med “Den svære samtale”. Ja, af og til er det svært at blande sig i privatlivets sfære, men vi gør det sgu. Vi samarbejder med forældrene om alle aspekter af deres børns trivsel.

Vi har altid fokus på børnenes ve og vel. Hvis vi ser noget, som bekymrer os i teamet, så reagerer vi på det. Bekymringen kan handle om noget fagligt, men i den grad også om noget socialt eller personligt/privat. Ja, det er da svært at tale med forældre om deres børns overvægt eller uhensigtsmæssige adfærd, om deres børns given udtryk for at være klemt i forældrenes skilsmisse, om barnets reaktioner på, når mor eller far råber højt eller aldrig er hjemme. Vi taler med forældrene om deres børns manglende madpakker og glemt Idrætstøj. Vi taler med forældrene, hvis deres børn har lus, lugter, gentagende gange har beskidt tøj på. Vi reagerer prompte, hvis barnet giver udtryk for, eller vi ser tegn på vold i hjemmet. Vi er vant til at samarbejde med forældre om deres børns trivsel ift. alt mellem himmel og jord. Og samarbejdet begynder ALTID i respekt for vores viden om, at et samarbejde kun er muligt, hvis vi viser accept og tolerance for vores forskelligheder.

Frihed skabes ikke ved yderligere forbud og fremmedgørelse! Forbud skaber uro, frustration, modstand og afmægtighed. Forbud vil resultere i sekularisering; at forældrene trækker deres børn ud af folkeskolerne og hjem til yderligere kontrol og snævre rammer … Det skete i Frankrig. Det vil ske i Danmark.

Et menneske; et barn, en forælder har altid brug for at blive set og hørt som ligeværdig med den baggrund, kultur og religion det kommer med. I stedet for at give os lærere endnu en tidskrævende og fejlagtig opgave, så kunne man politisk prioritere økonomi til mere tid til det enkelte barn og til fællesskabet. To voksne i klasselokalerne tillader os muligheden for at tage de svære og tidskrævende samtaler med børnene om det, der bekymrer dem og måske bekymrer os, som hver dag møder og ser børnene i vores klasselokaler.

At tro, at vi lærere ikke kan finde ud af at tale med børnene eller forældrene om svære emner er en grov undervurdering af vores faglighed. Men hvis det er holdningen til os - som det gives udtryk for af kommissionsmedlemmer, bl.a. i @Deadline - så hjælper det ikke at give os opgaven. Vi skal ikke bruge tid på at fremmedgøre andre kulturers traditioner. Vi skal bruge vores tid på at tage os af børnenes faglige og sociale trivsel. Hvis kommissionen m.fl. er bekymrede for, at vi ikke tør have fokus og handle på social kontrol, så sørg for ordentlige muligheder for at løse denne opgave. Midler til kurser med eksperter på området. Tid i undervisningstiden til at tale med barnet, tid i forberedelsen til at holde møder med teamet, ledelsen, eksperter og tid til møder med forældrene.

Ser I, hvor jeg vil hen? Politikerne har de sidste 10 givet os sværere og sværere betingelser for at løse de mange komplekse opgaver med evindelige forringelser af vores faglige handlerum.

-Hver femte undervisningstime læses af ikke-læreruddannet personale.

-Folkeskolens økonomiske tildeling er forringet med godt 18% de sidste ti år.

-10% af eleverne er rykket på privatskoler siden inklusionsindsatsen blev fejliværksat

-De nyuddannede lærere flygter fra jobbet inden for de første par års ansættelse.

-Ansøgningstallet til læreruddannelsen er faldet drastisk.

-Og vi har fortvivlende hobetal af børn og unge i psykisk mistrivsel i sådan en grad, at psykologerne og psykiatrien skriger på yderligere resurser til folkeskolen. De ser, at politikerne ikke giver os mulighed for at møde børnene, før mistrivsel opstår, mens mistrivslen står på, og når skaden for alvor er sket.

Vågn nu op, politikere. Få hovedet ud af spin-maskinerne.

Tag jeres opgave alvorligt.

Tag lærernes arbejde alvorligt!

Tak børnene alvorligt. Tak folkeskolen alvorligt.

Jeres signalpolitik gør skade herude i virkeligheden, hvor vi faglige løber rundt for at løse de mange (af og til) meningsløse opgaver, I pålægger os. Vi skal nok gøre vores bedste for at løse opgaverne - også de svære kulturbetingede - hvis I giver os betingelserne for det.

Folk gider ikke være lærere. - Prøv lige at løse det problem, før I kaster flere umulige opgaver på os, der stadig passer på børnene herude på skolerne.

Venlig hilsen Ida Marie Hansen, lærer med tyve års erfaring i den danske folkeskole