Målret din undervisning i digitale kompetencer

Som digital konsulent i Center for Digital Dannelse beskæftiger jeg mig dagligt med workshops og oplæg til elever, forældre og fagpersoner om digital dannelse og digitale kompetencer. Vi afholder over 250 arrangementer om året, hele Danmark rundt.

Vores oplevelse er, at omend det digitale endnu ikke har fået en fast plads på skoleskemaet, beskæftiger mange klasser sig med området: Der bliver lavet forløb om fake news, netetik, mobilbrug og sociale medier. Samtaler om klassens trivsel inkluderer også de mange digitale fællesskaber, eleverne mødes i, og skolerne laver digitale adfærdskodekser og antimobbestrategier, der nu også tager højde for sms, videochat og billeddeling. Men vi oplever samtidig, at mange lærere føler sig overvældet af den nye digitale virkelighed og ikke mindst det medfølgende undervisningsansvar. Og i mylderet af digitale udfordringer, kan det da også være svært at afgøre, hvad eleverne især har brug for at få hjælp til.

I det følgende kommer jeg derfor med fire konkrete forslag til, hvad du kan vælge at lægge særligt vægt på i din undervisning. Forslagene er baseret på vores erfaringer fra de danske skoler og på respons fra over 3000 elever i 7.-10. klasse, indsamlet over det seneste halve år gennem vores digitale værktøj Elevens Digitale Kompetencehjul.

Det drejer sig om fire områder, hvor eleverne efter egen vurdering enten ikke er særligt kompetente (og altså har brug for at blive klogere) eller er meget kompetente (med risiko for at have overvurderet sig selv og derfor alligevel har brug for at blive udfordret):

1. Beskyttelse af privatliv og deling af private film, billeder mm.
2. Deling af holdninger og tanker – f.eks. i online-debatter og blogs
3. Søgning på nettet og vurdering af informationer
4. Forstå og følge lovgivning.

Eleverne har høje tanker om deres etiske og kritiske færden

Udskolingseleverne vurderer selv, at de har et særligt højt kompetenceniveau inden for området ”Beskyt privatliv”. Det vil sige, at eleverne er opmærksomme på, hvilke informationer (billeder, profiler, mm.) der ligger tilgængelige om dem online, og de føler selv, at de har en stor grad af respekt for andres grænser. Eleverne giver bl.a. udtryk for, at de altid ville slette et billede, de havde lagt ud af andre, hvis de blev bedt om det.

Den vurdering kan for nogle lærere forekomme overraskende. Resultatet står i hvert fald i skarp kontrast til en undersøgelse foretaget af YouGov for DR i 2016, som blandt andet viste, at næsten 40% af unge mellem 15 og 30 år havde sendt eller delt et nøgenbillede af sig selv, mens mere end halvdelen havde modtaget et nøgenbillede af en anden person.

Udskolingselevernes selvvurdering kan være udtryk for, at de i hvert fald ønsker at tage hensyn til ikke bare deres egne digitale fodspor, men også andres. Det er også nærliggende at tro, at den høje score afspejler det øgede fokus, der har været både i skoler og i medierne på billed- og videodeling uden samtykke og konsekvenserne heraf.

Det er måske også forklaringen på, at de unge generelt mener, at kompetencer omkring ”Del indhold”, ”Skab indhold” eller ”Vælg medie” ikke er specielt vigtige. På trods af, at det netop er inden for disse tre kompetencer, at overvejelser omkring modtager- og afsenderforhold ligger - såvel som en forståelse for, hvor hurtigt ens indhold kan spredes digitalt. Måske det hænger sammen med, at de unge i årevis (fejlagtigt) har fået at vide, at de er ‘digitalt indfødte’ og dermed naturligt udstyret med gode it-talenter?

Fornuft og følelse

Uanset hvad, kunne resultatet pege på, at der er behov for at gå eleverne lidt på klingen, når det gælder både deres etiske og deres kritiske online-færden. Situationerne omkring deling og videredeling af intime billeder og film er altid komplekse, fordi de handler om relationer. Så selv om eleverne selv mener, at de opfører sig etisk korrekt på nettet, er det langt fra sikkert, de vil gøre det i en konkret situation, hvor der er følelser involveret.

F.eks. kunne man spørge dem, om de også er sikre på, at de ville slette et billede af en ven, de havde delt, hvis vennen havde opført sig tarveligt over for dem (det kunne være en kæreste, der havde slået op eller bagtalt dem)? Og ved de nok om, hvor svært det kan være at slette alle spor efter et billede, man har delt?

På samme måde er det oplagt at spørge ind til elevernes viden om, hvornår og hvor meget de deler ud af deres privatliv – og hvordan de evt. undgår det.

Holdninger, søgning på nettet og lovgivning er svært

Der er tre kompetencer, hvor et flertal af eleverne scorer lavere end på de øvrige og altså ikke betragter sig selv som specielt kompetente, nemlig ”Indgå i fællesskaber”, ”Find information” og ”Forstå loven”.

Under den sociale kompetence ”Indgå i fællesskaber” vurderer eleverne, at de er særligt dårlige til at give deres meninger og tanker til kende digitalt, f.eks. gennem debatindlæg eller blogs. Denne tendens til at være passiv deltager kan have betydning i andre fællesskaber også, f.eks. senere i de unges liv når de begynder at arbejde. Hvis vi vil uddanne vores unge til at være aktive medborgere, kan det være en god øvelse at træne deres kompetencer inden for aktiv deltagelse og medskabelse digitalt.

Eleverne vurderer (jf. ”Find information”) også deres evne til effektiv informationssøgning som værende dårlig. Der er noget, der tyder på, at eleverne kunne have gavn af et forløb, hvor de bliver klogere på, hvordan deres online søgeresultater struktureres og ordnes. Dette er en særlig vigtig kompetence i forbindelse med elevernes studieliv.

Endelig mener et flertal af eleverne under kompetencen ”Forstå loven”, at de ikke er opmærksomme nok, når det kommer til at gennemskue copyright, og at de heller ikke tager sig tid til at gennemlæse vilkår og betingelser. Denne uopmærksomhed kan få alvorlige konsekvenser i forhold til elevernes private brug af onlinetjenester og digitale medier. Det kan også have en negativ betydning i forhold til elevernes skolearbejde, hvor de hurtigt kan rode sig ud i problemer med ophavsret og plagiat i forbindelse med oplæg eller opgaveskrivning.

Hvordan kan du arbejde videre med dine elever?

Hvis du vil tale med dine elever om digitale kompetencer og digital dannelse, kan du nå langt ved at stille åbne og fordomsfrie spørgsmål og ved at inddrage elevernes egne oplevelser.

Du kan også kortlægge dine elevers digitale kompetencer gennem Elevens Digitale Kompetencehjul og lade klassen kaste sig ud i de 72 tilhørende øvelser. Som lærer har du desuden mulighed for at tilgå øvrigt materiale og få overblik over gruppens samlede kompetencer gennem et abonnement, og du kan kontakte os for at få tilsendt en kopi af den samlede rapport over alle 3288 brugere, som indlægget her tager udgangspunkt i.

På Gyldendals danskportal til udskolingen findes et kursus i at søge på nettet.

Elevens Digitale Kompetencehjul er udviklet af Center for Digital Dannelse i samarbejde med Gyldendal og seks partnerskoler: Risbjergskolen, Marie Kruses Skole, Hillerød 10. Klasseskole, Smidstrup-Skærup Skole, Vejlebroskolen og 10. Klasse UngdomsCenter Vejle. Se mere på elev.digitalekompetencer.dk/