Hvad betyder den citronmåne, og hvad gør vi med den?!

”Desværre havde han ringet hjem til min mor. Sikkert på grund af mit es om, at han ikke kunne finde sit kontor, så da jeg kom hjem, skulle vi have et møde. Det var tydeligt. Hun havde købt citronmåne.”

Citatet stammer fra Ronnie Andersens novelle ”Plastichjerte”*. Jeg’et i novellen har været kaldt til irettesættelse på skolelederens kontor. Lederen har ret i sine antagelser om uanstændig adfærd, men de er netop kun antagelser, og jeg’et benægter og påstår sarkastisk, at rektor må være dum. Skolelederen har ringet hjem til moren. Hvis vi havde tænkt, at der er lagt op til skideballe, så fortæller ordene møde og citronmåne nærmere om en snak i en hyggelig atmosfære. Kaffe til mor, saftevand til jeg’et og kage til dem begge. Med vores viden om, at citronmånen er en plasticindpakket samlebåndskage med lang holdbarhed, at den også har været serveret i vores bedsteforældres hjem og at den findes på hylden i dagligvarebutikker, kan vi nærmest se stuen og scenen for os.

Som dansklærere og litteraturlæsere ved vi alt om, at ord har mange lag af betydning, og at betydningen hentes såvel i teksten som i læserens viden og erfaring. Så hvad gør vi, når både den litterære tekst og de tilhørende undervisningsmaterialer* skal oversættes til norsk og svensk, og vi finder ud af, at citronmånen er et dansk fænomen, en DanCake? Hvis der overhovedet findes tilsvarende kager i vores nabolande, så associerer de en anden historie og en anden kultur. Det overvejede vi, der lavede undervisningsmaterialet, i lang tid. Løsningen blev, at vi fastholdt citronmåne og indsatte en fodnote i de svenske og norske tekster. Men vi er ikke sikre på, at medbetydningerne følger med alligevel. Betyder det meget for forståelse af novellen?

Ikke kun nationale forskelle, men også generationsforskelle kan have betydning for, hvordan læseren forstår et ord i en litterær tekst. Når lærerne arbejder med ”Plastichjerte” sammen med deres 7.-8. klasser, er citronmåne et af de ord, som de somme tider eksplicit snakker med eleverne om. Lærernes forklaring lægger sig gerne op ad den beskrivelse, som du netop har læst ovenfor. Men for nylig blev jeg opmærksom på en anden forståelse:

Da jeg spurgte min 20-årige datter, hvad en citronmåne er, svarede hun: ”En cocktail og en kage” i nævnte rækkefølge. Mit spørgsmål er nu, hvad det betyder for vores forestilling om mødets karakter, hvis moren i stedet har lavet cocktails? Det vil jeg lade dig overveje selv.

Selv om citronmånen ikke er central i novellen, så viser eksemplet det betragtelige antal af forståelser, et enkelt ord kan give anledning til – og de mange forforståelser, der ligger bag. Vi kan få øje på disse forståelser ved at gå undersøgende og dialogisk til værks sammen med eleverne i litteraturundervisningen. Denne tilgang giver anledning til mange sjove og overraskende – og faglige – samtaler om litteratur. Hvis du ikke har læst ”Plastichjerte” selv og sammen med dine elever, så har du en sjov oplevelse til gode. God fornøjelse 😊

* ”Plastichjerte” findes i undervisningsmaterialet til undersøgende litteraturundervisning, som blev udviklet i forbindelse med det store projekt Kvalitet i Dansk og Matematik (KiDM) og videreudviklet i en nordisk variant i projektet QUAlity Literature Education (QUALE). KiDM-materialet er tilgængeligt på hjemmesiden KiDM.dk. Password udleveres ved henvendelse til Læremiddel.dk på mailadressen post@laeremiddel.dk.
Du kan læse mere om QUALE her.