Fra matematik-læreruddannernes perspektiv

Blog

For få matematiklærerstuderende vælger de yngste klassetrin

Der uddannes alt for få matematiklærere til de yngste klassetrin

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For få matematiklærerstuderende vælger de yngste klassetrin

Ved studiestarten i Aalborg den 14. august 2019 var der længere mellem de lærerstuderende på bænkerækkerne end året før. Der var også længere mellem de matematiklærerstuderende, og der skulle kigges særdeles langt efter en studerende, der ville studere matematik 1. - 6. klassetrin.

Den skæve fordeling mellem specialiseringerne i matematik gør sig ikke kun gældende i Aalborg, men er en tendens ved alle læreruddannelser. Der bliver derfor uddannet alt for få matematiklærere til de yngste årgange i folkeskolen. At eleverne møder en uddannet matematiklærer, er særdeles vigtigt også i indskolingen, hvor elevernes glæde for faget og deres forståelse af, at matematik er et fag til undersøgelse, undren, kreativitet og fordybelse grundlægges. Det er afgørende, at der er uddannede matematiklærer med interesse for faget, der tilrettelægger og gennemfører undervisningen, som inviterer eleverne med på en rejse ind i matematikken.

Fra matematik-læreruddannernes perspektiv

På denne blog møder du medlemmer af foreningen SEMAT, som er den faglige forening for de mennesker, der uddanner lærere til at varetage matematikundervisningen. Her kan du blive klogere på, hvordan matematikundervisningen i grundskolen ser ud fra deres synspunkt. Det er i udforskningen af forholdet mellem teori og praksis, vi alle som undervisere arbejder – og det er i denne udforskning af både teoretiske perspektiver på matematikundervisning og helt konkrete praksisser i matematikklasserum, denne blog vil udfolde sig. Forfatterne er en samling af mange forskellige skribenter, som hver har deres forskellige perspektiver på centrale elementer i matematikundervisningen i grundskolen og på læreruddannelsen.

De studerendes valg - dansk eller matematik

Den 14. august 2019 begyndte 238 studerende på læreruddannelsen. Det var lettere at overskue flokke af studerende i år, end det var sidste år, hvor der sad 260 nye studerende samme sted. Det er spændende for underviserne at finde ud af, hvem de nye studerende er, hvad de har at byde ind med, samt hvilke fag de har valgt. Hvordan er fordelingen mellem dansk og matematik, og hvordan er fordelingen mellem specialiseringerne: Matematik 1. - 6. klassetrin og Matematik 4. - 10. klassetrin?

For at få et første indtryk af, hvem de studerende er, bliver de i Aalborg i løbet af introdagene mødt med et spørgeskema, som danner udgangspunkt for ”Førsteårgangsundersøgelsen”. Her kan udviklingen og forandringerne følges fra år til år.

I førsteårgangsundersøgelsen i 2019 er der især fordelingen af de studerendes valg af specialisering inden for matematik, der springer i øjnene.

Godt 25% af de studerende, der sad i festsalen den 14. august 2019, havde valgt matematik som første undervisningsfag. I 2018 var denne andel på 28%. Ud fra tallene kan det være svært at

udtale sig om en tendens i de studerendes interesse for matematikfaget generelt.

Valget mellem yngste og ældste klassetrin

Det er en helt anden sag, når det kommer til de studerendes valg af specialisering. Af de studerende, der sad i festsalen den 14. august, havde kun ni valgt specialisering mod 1. - 6. klassetrin. Det svarer til, at 14,8% af de studerende, der havde valgt matematik, valgte specialiseringen mod de små. Tallene viser samtidig, at 3,8% af alle de nystartede studerende i 2019 i Aalborg valgte matematikspecialiseringen mod de små. I 2018 var det 24,7% af de matematikstuderende i Aalborg, der valgte matematik for de yngste. Tallet i 2018 svarer til 6,9% af alle de nye studerende.  Der er derfor et betydeligt fald i interessen for at blive matematiklærer i 1. - 6. klassetrin.

De studerendes begrundelser for valg

I begyndelsen af matematikundervisningen på læreruddannelsen giver de studerende udtryk for, at de har valgt specialisering 1. - 6. klassetrin / 4. - 10. klassetrin af forskellige grunde. Nogle af de studerende, der vælger specialiseringen 1. - 6. klassetrin har en formodning om, at det er fagligt lettere end 4. - 10. klassetrin. Studerende, der vælger de ældste klassetrin, angiver begrundelser som, at de ser sig selv som kommende efterskolelærere, vil kombinere med fx fysik/kemi og samfundsfag, eller at de tænker, at matematikken i overbygningsklasserne er mere interessant.

Nogle studerendes opfattelse af, at matematikken er lettere på den ene specialisering end på den anden, holder ikke. Det kan godt være, at der er fokus på forskellige faglige temaer på de to specialiseringer, men kravene til de studerendes faglige kompetencer er de samme.

Konsekvenser for folkeskolen

Folkeskolen vil komme til at mangle matematiklærere med særlig interesse for de yngste elever. Det skæve valg vil derfor hurtigt kalde på efteruddannelse.

Der ligger derfor en stor udfordring i at få de matematiklærerstuderende til at vælge specialiseringen mod 1. - 6. klassetrin. Alternativt skal der skabes en læreruddannelse med ét matematikfag, som har et omfang, hvor der er mulighed for og plads til at arbejde med sammenhængen i elevernes faglige udvikling gennem hele skoleforløbet.