Bæredygtighed i matematikundervisningen? ”Det er vist ikke en sællert”

I flere forskellige sammenhænge har jeg drøftet koblingen mellem bæredygtighed og matematikundervisning og oftest har mindst en deltager givet udtryk for ovenstående overbevisning. Jeg er ikke enig, men måske skal produktet bæredygtighed i matematikundervisningen udvikles så det både blive meningsfuldt, relevant og dermed interessant for både elever og lærere, der skal købe ind på den kobling. Med bæredygtighed skrevet ind i formålet for læreruddannelsen 2023, så er vi nogle, der skal til at handle.

På læreruddannelsen i Aarhus arbejdede 1. årsholdene i matematik i efteråret 2022 en uge med undervisning i bæredygtig udvikling (UBU) med et særligt fokus på matematik. Et af holdene (hold 22.11) tog yderligere udfordringen op om at præsentere nye bud på UBU i matematik ved en bæredygtighedsfestival (Vores Fælles Fremtider - VFF) her i april. Jeg er ikke i tvivl om, at andre steder rundt om på skoler og læreruddannelser sker der lignende tiltag. Men mit bud er, at det er enkeltstående episoder, mere end dele af en sammenhængende undervisningsplan.

Undervisningsfag som geografi og madkundskab har i mange år haft UBU som en del af deres. Men det er ikke for meget at sige, at UBU vil være et nyt tema i en læseplan/fagbeskrivelse for matematik her i det 21. århundrede. Selv om matematikkens dag i folkeskolen i 2019 omhandlede FNs 17 verdensmål (https://dkmat.dk/aktitivteter/matematikkens-dag/matematikkens-dag-2019/), så er det ikke min oplevelse, at UBU og verdensmålene har slået an som et generelt tema i matematikundervisningen nationalt. Hvis UBU skal have en permmanet plads også i matematikundervisningen rejser det en række spørgsmål, hvor af et par af dem præsenteres nedenfor:

Er der emner i matematikundervisningen, vi skal sikre mere opmærksomhed?

Det kunne være problembehandlingskompetencen og en systematiske tilgang til de meget komplekse problemer, der er indenfor bæredygtighed. Problemer der kan være svære blot at beskrive og forstå i dybden og som derfor kalder på andre tilgange end de sædvanlige problemløsningsopgaver i matematik. (se fx https://mapthesystem.sbs.ox.ac.uk/home der dog ligger ud over grundskoleniveau). Matematisk modellering er et andet perspektiv, der om muligt, er endnu mere centralt i bæredygtighedssammenhæng. Hvordan beregnes mængden af CO₂ - udledning pr. dansker. En hurtig søgning kan give så forskellige resultater som 7 tons, 11 tons og 17 tons CO₂ pr. dansker pr. år. Et yderligere forslag kunne være arbejdet med bedre at forstå statistik og tilfældig variation af data. Et lidt vildere spørgsmål er:

Er der er nye matematiske emner, vi skal have inkluderet i matematikundervisningen?

Det kunne omhandle grafteori i relation til systemisk tænkning. Men mit lidt mere jordnære bud er et særligt fokus på rigtig store tal i forlængelse af arbejdet med talforståelsen. Vi har erfaringer med tal som 15 og 65 og vi kan forholde dem til hinanden både som absolutte forskelle og relative forhold mellem dem. Men hvordan forholder vi os til en størrelse som 44 millioner tons CO2- ækvivalenter[1], der er beskriver den samlede danske udledning af drivhusgasser? Hvordan forholder vi os til at ca. 700 millioner mennesker lever i fattigdom? Det er store tal som er svære at forstå.

De lærerstuderende på hold 22.11 fik her i april et benspænd, at de skulle tage et stort tal, der nævnes i forbindelse med bæredygtighed og tilrettelægge en aktivitet, der kunne støtte elever i at anskueliggøre størrelsen på tallet. En gruppe gav et bud på at skabe en erkendelse af de 825 tons gavepapir, der bruges og smides ud hvert år i Danmark (en rulle gavepapir vejer typisk 150 gram). Hvor mange træer skal fældes? Hvor meget energi går til fremstillingen? Hvor meget kemi er indblandet? Masser af store tal vi skal lære at forstå og forholde os til som en del af at overveje om det kalder på forandring. Hvordan vil du tage det ind i matematikundervisningen?

Skal matematikundervisningen påtage sig en ny rolle?

Når du nu tænker over en mulig aktivitet, der kan støtte erkendelsen af ovenstående eller et andet stort tal fra bæredygtighedstemaerne, så overvej at erkendelse af størrelserne på det vi taler om, kan virke overvældende, skræmmende og måske lige frem pacificerende’, for ”det er alt for stort til at lille jeg kan gøre noget…”. Matematisk indsigt i et område kan være meget brutal! Derfor vil jeg slutte af med den vigtige pointe, at vi ikke kun bidrage med at skabe indsigt og faktuel viden i matematikundervisningen. Vi er som i alle andre fag også nødt til at indgyde håb hos eleverne og støtte deres udvikling af handlekompetence til forandring. Hvad skal vi ændre i matematikundervisningen for at understøtte det? Jeg håber, salget går i gang og der bliver handlet.

[1] Det er også interessant at kikke på definitionen af CO₂ - ækvivalenter, der er den enhed man sædvanligvis bruger om mængden af udledte drivhusgasser, her under CO₂, metan (CH4) og lattergas (N2O)