Hvor skal matematikfaget bevæge sig hen

I en tid hvor justering, revidering eller reform af læreruddannelsen igen er på tapetet, kan det være hensigtsmæssigt og nødvendigt at stoppe op, trække vejret dybt ind og gennemtænke, hvad der er ”Nice to have” og ”Need to have” med i bagagen for kommende matematiklærere i den danske folkeskole.

Spørgsmålet er, om matematisk faglighed, matematiske kompetencer og fagligt overskud til også at udfordre de dygtigste elever er ”Nice to have” eller ”Need to have”. Er den studerendes kompetencer i relationsskabelse et ”Nice to have” eller et ”Need to have”. Det samme spørgsmål kan man stille til det at have et fagdidaktisk overblik, til at kunne variere undervisningen, til at kunne evaluere, til at kunne spotte og støtte udfordrede elever, undervisningsdifferentiere. Der kan ridses flere pædagogiske og didaktiske kompetencer op, som de fleste af os nok kan blive enige om er ”Need to have” frem for ”Nice to have”.

Men hvad med faget? Ved en rundspørge kan de fleste blive enige om, at det er ”Need to have”   den grundlæggende faglighed for matematiklærere. Hvor er grænsen for, hvad en matematiklærer selv skal kunne med faget.

Med den nuværende læreruddannelse er beskrivelserne i kompetencemålene i matematikfagene (Matematik 1. - 6. klassetrin / Matematik 4. - 10. klassetrin) fordelt mellem både faglige og didaktiske mål. Der er mål for de matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik og matematiklærerens praksis.

Der er dog en forskel i udgangspunktet i undervisningen i forhold til de fire kompetenceområder. Når talen falder på fagdidaktik og matematiklærerens praksis tager undervisningen udgangspunkt i, at de studerende ikke på forhånd har særlig meget viden om, hvordan elever i folkeskolen lærer matematik, hvordan mål og evaluering hænger sammen, og hvordan eleverne kan inviteres til at undersøge og eksperimentere med faget. Dette kommer de studerende til at stifte bekendtskab med gennem undervisningen. Noget andet er det med de studerendes egen faglighed. Her forventes det, at de studerende kommer med en faglighed, som der i læreruddannelsen tages udgangspunkt i.

Hvad er problemet så?

Når spørgsmålet om ”Nice to have” eller ”Need to have” alligevel rejses her, er det, at der for nogle af de kommende matematiklærere er huller i egen faglighed. Det er bl.a. derfor det vil være relevant at overveje om et vist fagligt niveau er ”Nice to have”, eller om vi rent faktisk forventer, at de kommende matematiklærere har en sikkerhed i egen faglighed, så de kan udfordre de dygtige elever, være kreativ med faget, gennemskue faglige problemstillinger og gribe matematikken i hverdagssituationer.

I denne eksamenstid går de studerende på læreruddannelsen til prøver - skriftlige såvel som mundtlige - modulprøver og kompetencemålsprøver. Når jeg læser studerendes besvarelser af forskellige opgaver og opgavetyper i en prøvesituation, bliver jeg overrasket over nogle studerendes faglige niveau. Herunder er der eksempler på, hvordan studerende har løst almindelige (færdighedsprægede) opgaver i en modulprøve. Her skal de studerende reducere algebraiske udtryk,

En matematiklærerfærdighed?

Man kan altid diskutere, om det er en matematiklærerfærdighed at kunne reducere et algebraiske udtryk, da det nok ikke præcist denne type opgave, som elever i folkeskolen skal arbejde med. Det kan også være at læreren har en bog at støtte sig til. Derfor: Er det ”Need to know” eller ”Nice to know” for en kommende matematiklærer, hvad potensopløftning er, og hvordan brøker ”behandles”.

I løbet af de sidste år er der sket ændringer både i kravene til de studerende, der ønsker matematik på læreruddannelsen, af omfanget af faget målt i ECTS point, og af hvor stor en del af den normerede tid, der er en underviser på.

Når der skæres i lærerdækningen og omfanget af et fag, må der nødvendigvis foretages nogle til- og fravalg.  Og her kommer diskussionen om, hvad der er ”Need to have” eller ”Nice to have” for at blive en kompetent matematiklærer.

Når der læreruddannelsen skal revideres, må overvejelser om krav til faglighed være en faktor. Hvis intentionerne er, at faget skal styrkes i folkeskolen, hænger det uløseligt sammen med, hvilke krav der stilles til de kommende matematiklærere af både faglig og didaktisk karakter.

For at styrke faget på læreruddannelsen er der flere ”håndtag”, der kan skrues på:

       Der kan tildeles flere ETCS-point til faget.

       Der kan sikres en større lærerdækning.

       Der kan stilles større krav til adgangen for de studerende til                         matematikfaget på læreruddannelsen.

Indgangsniveau til undervisningsfaget

Optagelseskravene er forandret i løbet af de seneste år. Indtil 2013 var kravet, at de studerende skulle have 7 på et gymnasialt B-niveau for at kunne tage hul på linjefaget matematik (dengang hed det linjefag), og nu er kravet et bestået B-niveau fra en gymnasial uddannelse - altså 02 - for at kunne påbegynde undervisningen i undervisningsfaget matematik. Der er dog også et krav om, at de studerende for at komme direkte ind på læreruddannelsen skal have 7 i gennemsnit på en gymnasial uddannelse. Det giver bare ikke ret meget matematikfaglighed at have fx 12 i idræt og historie.

Dertil er der sket en ændring i kravene til karakteren 02 på de gymnasiale uddannelser. I 2019 skete der en revidering af kravene til bestågrænsen for matematik. For ikke at få en alt for høje dumpeprocent faldt kravet til karakteren 02 fra 33% korrekt besvarelse til 21% korrekt besvarelse (Berlingske Tidende den 20. juli 2019, Kristeligt Dagblad 18. juli 2019), uden at det fik nogle konsekvenser for kravene til at komme ind på undervisningsfaget matematik på læreruddannelserne.

Diskussionerne om det er ”Nice to have” studerende, der fra ungdomsuddannelserne har mere en 02 (21% korrekt besvarelser i 2019), eller om det er ”Need to have” mere end 02 med for at kunne påbegynde uddannelsen til matematiklærer, er højaktuel.

Når læreruddannelsen er under revision, er det derfor vigtigt også at forholde sig til, hvad vi forventer, at en kommende matematiklærer skal have med i bagagen af didaktisk og faglig ballast, og ikke mindst hvad der forventes at matematiklæreren skal kunne med sit fag.   

Der skal dog også nævnes, at der også komme mange dygtige matematiklærere ud i folkeskolen - og heldigvis for det.