Fra matematik-læreruddannernes perspektiv
Blog
Skal undervisningsfaget matematik fortsat være aldersspecialiseret?
Om undervisningsfaget matematik efter en forventet revidering af læreruddannelsen i 2023 vil være aldersspecialiseret kan være svært på spå om.
Der kan dog peges på en række dilemmaer i forbindelse med den nuværende aldersspecialisering i matematik, som kan være værd at tage i betragtning, når rammerne for den reviderede læreruddannelse og herunder rammerne for undervisningsfaget matematik skal forhandles på plads.
Få studerende vælger yngstespecialisering
En af de helt store udfordringer ved den nuværende aldersspecialisering i matematik er, at en relativ lille del af de studerende vælger aldersspecialiseringen rettet mod 1.-6. klasse. Dette er en tendens, som gør sig gældende på landsplan. Dette har direkte konsekvenser både på læreruddannelsen og for de aftagende skoler. På læreruddannelsen er det på landsplan svært at oprette bæredygtige hold for begge aldersspecialiseringer og for de aftagende skoler må der givet vis være for få uddannende matematikundervisere til at varetage undervisningen i matematik fra 1.-6. klasse. Man kan frygte, at dette resulterer i, at undervisningen på 1.-6. klassetrin og nok især 1.-3. klassetrin varetages af lærere uden undervisningskompetence i matematik. Dette scenarie er yderst skræmmende, da roden til elevers vanskeligheder i matematik ofte vil have sit udspring her også selvom vanskelighederne måske først for alvor bliver synlige på mellemtrinnet.
Hvis der fortsat skal være aldersspecialisering i en revideret læreruddannelse, må der tages højde for, hvordan denne problematik kan løses, da den nuværende situation er uholdbar.
Overgangsproblematikker internt i grundskolens matematikundervisning
Tidligere snakkede man ofte om overgangsproblematikker i matematik, når elever rykkede fra fx grundskolen til en ungdomsuddannelse eller fra børnehaven til grundskolen. Men disse overgangsproblematikker er nu også rykket ind i grundskolen, hvor der ses overgangsproblematikker fra indskolingen til mellemtrinnet og fra mellemtrinnet til udskolingen. Man kan frygte at disse interne overgangsproblematikker kan forstærkes yderligere, hvis matematikundervisere på læreruddannelsen aldersspecialiseres og dermed ikke får et samlet billede af, hvilken progression der er i matematikfaget fra 1. til 10. klasse.
Misforstået syn i forhold til det matematikfaglige niveau på yngstespecialisering
Som underviser i matematik primært på yngstespecialiseringen er det desværre mit indtryk, at det ikke kun er interessen for at undervise de yngste, som er de studerendes baggrund for at vælge yngstespecialisering. Flere studerende giver udtryk for, at de har valgt yngstespecialisering, da de tror, at de her ikke behøver at kunne så meget matematik, som hvis de valgte ældstespecialiseringen. Der kan derfor være en fare for, at man på yngstespecialiseringen får en overvægt af studerende med et lavt matematikfagligt niveau. Her er det selvfølgelig vigtigt, at vi som uddannelse klæder de studerende på til at træffe en kvalificeret beslutning i forhold til valget af alderstrin. Dette kan dog være en svær opgave, da de studerende overvejende vælger dette inden de starter på lærerstudiet. Men man kunne også håbe på, at et samlet matematikfag kunne rydde alle misforståelser af vejen i forhold til, at det at undervise de yngste elever ligesom det at undervise de ældste elever kræver et højt matematikfagligt niveau.
Jeg håber, at der i revideringen af læreruddannelsen tages højde for disse dilemmaer, når det skal drøftes hvor vidt matematik skal være et samlet undervisningsfag eller et aldersspecialeriet undervisningsfag.