Lærerliv m.m.
Blog
Flere læreruddannede i lærerjobs kræver håndfaste tiltag. En trestrenget løsningsmodel, der kræver at kommunerne tager ansvar
Det er et erkendt problem at kommunerne ansætter uuddannede i lærerjobs. I dette indlæg præsenterer jeg en trestrenget løsningsmodel. Arbejdsvilkårene forbedres, der skal uddannes flere lærere på flere uddannelsessteder og kommunerne skal motiveres til at ansætte uddannede lærere.
Med jævne mellemrum præsenteres vi for en ny gyserfortælling. Det er hverken Frankenstein eller Dracula, men opgørelsen over andelen af lærere uden en læreruddannelse. Tendensen er som en heliumballon - tallet stiger og stiger og stiger.
Særligt de østdanske elever er hårdt ramt med op mod en tredjedel af lærerne uden en læreruddannelse, mens de vestdanske skoler og kommuner åbenbart prioriterer kompetencer højere end de østdanske, denne forskel kunne være interessant at undersøge nærmere.
Årsagen til problemet er nøglen til løsningen, og den findes formentligt to steder: 1) Antallet af kvalificerede ansøgere er for lavt, og 2) skolerne prioriterer uddannet arbejdskraft lavt ved ansættelsen.
Vedrørende det første forhold, kan antallet af kvalificerede ansøgere øges ved at bruge markedskræfterne konstruktivt. En højere løn og bedre arbejdsbetingelser vil øge antallet af læreruddannede, der søger stillingerne. Det kræver at kommunerne åbner øjnene og erkender problemets eksistens og årsag. Derudover må arbejdsvilkårene gøres mere attraktive og løn er her en essentiel del af arbejdsvilkårene sammen med forberedelsesfaktor, loft på undervisningstid og samarbejdsvillighed hos arbejdsgiveren. Eventuelt kunne der oprettes en åben vurderingsportal, så kommunernes arbejdsvilkår synliggøres og det derved bliver et effektivt konkurrenceparameter, at have gode arbejdsvilkår. Antallet af læreruddannede i de stærkt berørte områder skal også øges, hvorfor antallet af uddannelsespladser skal forøges ved at læreruddannelsessteder genåbnes. Da problemet med manglende udbud af læreruddannede åbenbart er størst på Sjælland, Lolland og Falster, er det tydeligt at det også er her, uddannelsesstederne må placeres.
Endvidere er kommunernes og skolernes prioriteringer et problem, da de sparer penge ved at ansætte ikke-uddannede frem for uddannede. Denne uheldige motivator kan løses ved at løndifferencen mellem en uddannet lærer og en ikke-uddannet lærer indbetales til en kompetencefond, målrettet uddannelse og efteruddannelse af allerede ansatte lærere. Kommunerne har derved ikke længere nogen motivation for at ansætte billigere og uuddannet arbejdskraft.
Det er altså muligt at løse problemet, men det kræver, at kommunerne tager ansvar, og spørgsmålet er endnu en gang om kommunerne er voksne og ansvarlige nok til at have ansvaret for elevernes fremtid?
