Naturfag er da lige så basalt som læsning?

Der er masser af gode initiativer og intentioner, men ønsket om at inspirere flere unge til at søge naturfaglige uddannelser på såvel videregående som erhvervsuddannelser er ikke nået. Der er gode takter, men stadig lang vej til målet - både i grundskole og læreruddannelsen.

Hvordan er naturfagenes forhold i folkeskolen i 2014 sammenlignet med 2009 - fik de et reelt løft, eller druknede fagene i skyllen af nytænkning på alle niveauer af skolens praksis?

NTS-centeret blev etableret i efteråret  2009. Vi har i de seneste fem år fulgt udviklingen og de mange forskellige indsatser og videndelt lokalt og nationalt via regionale aktiviteter, Big Bang-konferencen, portalen NTSnet.dk og andre digitale medier.

Kendetegnende for de offentlige indsatser er, at de ikke har været målrettet natur, teknik og sundhedsområdet - men hele folkeskolen. Og det er ikke altid, naturfagene har vundet.

Som lærer har man i dag adgang til et rigt udbud af spændende events, materialer, sciencecentre  og besøgssteder. Ligeledes er der muligheder for at nytænke fagene i forlængelse af reform og fælles mål, og der er tilbud om inspirationsdage og efteruddannelse  til at understøtte en kvalificeret udvikling af fagene -  fagligt og organisatorisk.

Brugen af de mange muligheder i naturfagsundervisningen udfordres af skolernes økonomi, interne eller kommunalt prioriterede fokusområder samt organisering af lærernes og elevernes hverdag som følge af de nye arbejdstidsregler. Hertil kommer, at en række af tilbuddene fra eksterne organisationer i sig selv er udfordret økonomisk, da de er afhængig af fondsmidler og lignende.

Natufagene reformeres i skolen

De nye fælles mål samler dele af fagene geografi, biologi og fysik/kemi, mens andre dele får lov at stå som selvstændige elementer. Prøveformen med prøver i de enkelte fag er dog fastholdt, hvilket kan blive styrende for prioritering og nytænkning af undervisningen.

Natur/teknik blev til natur/teknologi: formålet med ændringen er at fremhæve fagets fokus på ‘samspillet mellem den nødvendige viden, måden at organisere på og det produkt, som teknikken indgår i.’ (Keld Nørgaard, læringskonsulent i Undervisningsministeriet)  

I den nye skolereform tildeles natur/teknologi en ekstra lektion på to årgange. Faget bliver dog relativt mindre, da andre fag tildeles flere timer i det samlede skema.

Skolereformens nytænkninger om den åbne skole og understøttende undervisning giver muligheder for inddragelse af f.eks. virksomheder, naturskoler, sciencecentre, naturen og ungdomsuddannelser, så eleverne oplever anvendelsesorienteret og praksisforankret undervisning. Implementeringen er dog lige nu udfordret af blandt andet prioritering af efteruddannelse lokalt samt af de nye arbejdstidsregler, som kommunerne tolker forskelligt.

Naturfagenes i læreruddannelsen

Den nye læreruddannelses modulisering giver muligheder for at tilpasse elementer af  læreruddannelsen til lærernes forskellige efteruddannelsesbehov. Det er op til det enkelte UC, om man vil bidrage til at styrke naturfagenes rolle. Flere UC’er har heldigvis valgt at sætte fokus på naturfagene via moduler med særlige vinkler på naturfag.

Men de nye lærerstuderende får desværre stadig ikke  naturfag  som alment dannelseselement i den nye læreruddannelse. Det er et problem i forhold til rekruttering til de naturfaglige undervisningsfag. Men dertil kommer, at de studerende ikke får et fundament til at indtænke den naturfaglige dimension i elevernes almene dannelse, indtænke teori i praksis i en anvendelsesorienteret undervisning eller støtte eleverne i deres uddannelsesvalg,

Hvad gør vi nu?

I de næste år skal der arbejdes med at styrke fagenes position og signatur samt med synliggørelse af den naturfaglige dannelsesvinkel som del af skolens og læreruddannelsens generelle almendannelse. Arbejdet kan indledes med at spørge

Hvordan bliver naturfag lige så basalt som læsning?

Og hvad bliver så de største udfordringer de næste ti år?

I 2008 kom rapporten 'Et fælles løft' med 10 anbefalinger som skulle løfte undervisning og rekruttering inden for natur, teknik og sundhed - gerne fra børnehave til ph.d.

Rapporten havde en række anbefalinger til naturfagligt  løft i grundskolen:

• Undervisningens indhold og form skulle udvikles og fornys
• Målbeskrivelser for undervisning skulle samtænkes
• Der skulle etableres et efteruddannelsesprogram for grundskolelærere
• Alle kommuner skulle formulere kommunale naturfagsstrategier   
• Læreruddannelsen skulle forbedres, og professionshøjskoler og universiteter skulle sammen styrke lærerkompetencer
• Kontakten  mellem virksomheder og skoler skulle styrkes
• Naturfagsdidaktik skulle opprioriteres som strategisk forskningsområde
• Et Nationalt Center for Natur, Teknik og Sundhed (NTS-centeret) skulle desuden etableres med henblik på at at understøtte undervisningen, idet centeret skulle blandt andet skulle  arbejde med videndeling.