Blog

Julebanko med bevægelse

Bankospil er som regel ret populært. For dem, der har svært ved at sidde stille kan det imidlertid være en hård nyser, og det har Sproggren nu en løsning på.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Banko er altid et hit

At spille banko er for de fleste lig med hygge og en lille pause fra timernes ensformighed, og det er noget, både lærere, studerende og vikarer kan score point på at have med i tasken.

For de elever, der har svært ved at sidde stille, kan det dog være en lang og udmattende affære. Både at sidde helt stille længe ad gangen og derudover skulle passe meget på ikke at røre ved brikkerne.

DSA - Dansk Som meget Andet end sprog

Siden min tid som lærerstuderende på det allerførste hold med linjefaget Dansk som Andetsprog har jeg været optaget af dette finurlige fag. Ud fra egne erfaringer som tosprogslærer, koordinator og konsulent, kursusholder, materialeudvikler og underviser af flygtninge vil jeg dele mine tanker, oplevelser og ikke mindst undren med dig. For DSA er i den grad så meget andet og mere end bare sprog.

Julebanko med fut i

Jeg syntes, det kunne være sjovt at mixe trangen til bevægelse med banko- og juletraditioner, så forleden udviklede jeg Sproggrens Julebanko.

Her SKAL eleverne bevæge sig undervejs, og på mindre end en uge har over 500 personer downloadet det gratis spil.  

Kom selv i julestemning

Hvis du også har lyst til at træne juleord på en sjov måde, så ligger Julebanko lige her til dig!

Ungerne synes, det er et hit – pebernødder og bevægelse på én gang. Herligt!

Sussi, lærer på Ellebækskolen

Rigtig glædelig december ;o)