Læs mere fra bloggen: Carlo Grevy
De kære fagformål!
I folkeskolen er der formål for alle fag, som bør give anledning til børns glæde og selvudvikling. Børn og lærere bør være glade. Men hvorfor tales der så om krise og katastrofe i skolen?
Mange vil måske undre sig over udmeldinger fra ledende skikkelser i folkeskolen og undervisningsverdenen om, at skolen er i krise; der tales endda om katastrofer. Jeg har selv været i undervisningsverdenen i årtier og har også undret mig. Vi hører om børns mistrivsel. Nye studerende vender læreruddannelsen ryggen. Med de fine formål, som fagene og skolen har, bør det da ikke kunne gå så grueligt galt. Eller går det galt alligevel – og hvorfor?
Livsudvikling
og glæde er centralt
I skolen skal børnene opleve glæde ved det lærte; i dansk skal deres oplevelse og forståelse af tekster medføre indlevelse og identitet. De skal i engelsk lære med nysgerrighed, fordybelse og virkelyst. De skal i matematik og fx historie lære at anvende det lærte til at forstå sig selv i deres samfundsliv. De skal i musikfaget blive skabende og udvikle sig intellektuelt, følelsesmæssigt og motorisk. I madkundskab skal børnene udvikle deres smag, selvværd og fantasi, og i idræt skal de opnå glæde ved fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og samfund. Og fx i geografi skal de arbejde på måder, så de får lyst til at lære mere!
De faglige formål gælder hver dag!
Hver dag kan læreren derfor tjekke af på en liste, hvad børnene har opnået. Er børnenes oplevelse og indlevelse udviklet, og har børnene glæde ved det? Der kan følges op efter hver time. Der er dog ikke strakskrav! Hvis det bare var sådan, at børnene oplevede glæde og udviklede indlevelse, at de blev nysgerrige, udviklede lysten til at lære mere osv., så ville børnene selv være glade. Også deres forældre. Alle ville være glade, også lærerne. Alle ville høre om det, så flere også ville være lærere, og så ville de blive begejstrede på læreruddannelserne.
Alle burde være glade
Intet tyder på, at skolen lever op til fagenes formål. Hvad er der gået galt, siden skolen er kommet i krise, at skolen er blevet en katastrofe? Har skolerne ignoreret formålene for fagene? Har ingen lært at undervise på måder, så de fine formål indfries? På skolerne undervises i kompetencer og færdigheder: Er det sket på en måde, så fagformålene ikke opfyldes. Eller sker det på måder, så fagformålene direkte modarbejdes?
Jeg mener, at dette er relevante spørgsmål at stille. Hvordan skal den tid, som børn bruger i skolen, være til glæde og nytte for børnene selv og for samfundet? Kunne man egentlig ikke blot slette formålene, nu hvor de alligevel ikke er skolens omdrejningspunkt? Det nytter næppe med ny lovgivning, for hvis den alligevel ikke overholdes, hvorfor så udforme en ny? Jeg tænker, at der må ses på nødvendigheden af at undervise på måder, der lever op til formålene.
Links
UC Syd efter kæmpe fald: - Det har været en katastrofe i slowmotion:
https://ugeavisen.dk/esbjerg/uc-syd-efter-kaempe-fald-det-har-vaeret-en-katastrofe-i-slowmotion, i: Ugeavisen Esbjerg, marts 2022.
Kendt skoleforsker erklærer folkeskolen i krise: Klasseværelset er blevet et opholdssted, og fagligheden halter:
https://www.berlingske.dk/samfund/kendt-skoleforsker-erklaerer-folkeskolen-i-krise-klassevaerelset-er-blevet, i: Berlingske Tidende, august 2022.