Skolen, trivslen og regeringens skoleudspil

I løbet af det seneste halve år har folkeskolen igen været genstand for debat, primært på grund af regeringens forskellige udspil. Statsminister Mette Frederiksen har i Folketinget udtalt sig om folkeskolen, blandt andet i rollen som "børnenes statsminister", og undervisningsminister Mattias Tesfaye har insisteret på, at implementeringen af en ny folkeskolereform, der skulle fokusere mere på praksis og styres af færre mål, skulle være vejen frem.

Dog tyder intet på, at de initiativer, der er taget og bliver igangsat, på nogen måde er i stand til at få folkeskolen på rette kurs og ud af sin kulturelle krise. Gennem de sidste årtier er der blevet foreslået forskellige reformer og fortolkninger af, hvad der skal ske i folkeskolen, og der er kommet nye mål, både "klare" og "fælles" i forskellige udgaver. Resultatet af disse tiltag har været nul, da essensen blot har været nye måder at gøre de samme ting på.

Det samme gør sig gældende nu, da skolens kultur ikke kan ændres ved blot at ændre skolens paragraffer, og det hjælper ikke at ændre mål og formål eller at gøre skolen mere eller mindre praktisk orienteret. Hvis man tror dette, har man ikke helt forstået, hvordan en institution som skolen fungerer. Der er tale om lappeløsninger, eller hvad der dækkes af begrebet "stopgap solution" - midlertidige løsninger, der forsøges anvendt, indtil en mere permanent løsning kan implementeres.

Regeringens utopi

Undervisningsministeren har understreget nødvendigheden af forbedrede undervisningsmaterialer og faglokaler. Han påpeger, at det er afgørende at undervise på en måde, der muliggør, at folkeskolen opfylder sit formål for alle elever. Alle lærere i folkeskolen skal være fagligt opdaterede, og undervisningen skal forme og uddanne eleverne til livsduelige individer og aktive medborgere. Ministeren prioriterer anvendelsen af op til en halv milliard kroner til at skabe undervisningsforløb i små grupper, målrettet de svageste. Han argumenterer for, at Fælles Mål skal slankes, og der skal gives mere plads til læreren.

På overfladen lyder det lovende. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre? Problemet er, at intentioner og lovgivning udgør én ting, mens kultur er noget andet. Dette gælder på alle områder, som for eksempel på kulturområdet trafik, hvor lovgivning også spiller ind. Man kan ikke forvente, at en ny færdselslov eller -reform alene vil have stor effekt på, hvordan bilister opfører sig i trafikken. For at ændre en kultur skal det ikke komme fra oven. Når man ønsker at ændre folks adfærd i trafikken, kan man ikke lovgive sig ud af det; man må vejlede. På samme måde bør det være i folkeskolen, hvor involverede parter bør øves i at agere i overensstemmelse med overordnede hensigter. Skolen kan ændres ved for eksempel at uddanne nye lærere i at forstå intentionerne i folkeskoleloven, som beskrevet i folkeskolens formålsparagraf. Dette kan være med til at skabe en ny kultur.

Som det er nu, har vi en skolekultur, der ikke lever op til folkeskolens formål. Formålet med folkeskolen for dem uden for systemet er klart: Børn skal få lyst til at lære mere, der skal skabes oplevelse, fantasi og virkelyst, og børn og unge skal udvikle tillid til egne muligheder i en skole, der baserer sig på ligeværd og demokrati. 

Desværre samarbejder elever og forældre ikke med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Når børn og unge mistrives, kan ingen gøre noget ved det, for alle parter underlægger sig den bestående skolekultur. Der sker meget, som modarbejder formålet, fordi der er udviklet en kultur, der ikke har lært at skabe skole på en måde, der lever op til formålene. Den mening, der ligger i formålsparagraffen for folkeskolen, er ikke implementeret i nogen skolepraksis.

Det kan være svært at forstå, hvorfor formålene ikke efterleves, men hvis undervisningen skal leve op til dem, kræver det en helt anden tankegang i dagligdagen. Læreren bør dagligt overveje, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så de unge udvikler tillid til egne muligheder og får mere virkelyst. Dette kræver en anderledes skolekultur end den, der typisk eksisterer. Mange lærere tænker i stedet på, hvordan de kan lave aktiviteter, så eleverne bliver bedre til faget frem for at tænke på, hvordan de kan opfylde folkeskolens overordnede formål.

At lære at undervise på måder, der lever op til formålene, er ikke en del af skolekulturen. Det er ikke noget, man gør sig store tanker om i skolekulturen, og det er heller ikke noget, man lærer på læreruddannelsen. Her lærer man at undervise i fag på den sædvanlige måde, at didaktisere faget og motivere for faget, men ikke at gøre det på måder, der opfylder selve meningen med skolen.

Paragraffer og nye bekendtgørelser ændrer ikke en skolekultur

Desværre ser jeg i regeringens udspil ikke nogen refleksion over, at der i skolekulturen i dag ikke er en kobling mellem undervisning og formålet og meningen med skolen. Undersøgelse på undersøgelse kan dokumentere, at der planlægges aktiviteter, men ikke på en måde, så der leves op til formålene. Der er ikke nogen refleksion i regeringens udspil over, hvordan det dog kan være, at der ikke på nuværende tidspunkt leves op til formålene – og derfor heller ikke nogen refleksion over, hvordan det dog skulle ændre noget i skolen og fx børns trivsel i skolen blot at ændre i paragrafferne, når det nu netop har vist sig, at ingen tager sådanne paragraffer alvorligt. Jeg ser desværre ingen parathed i regeringens udspil til at omtænke eller nytænke skolen og reelt tage folkeskolen alvorligt. I stedet ser jeg en fortsættelse og tilskyndelse til en kultur, der modarbejder folkeskolens formål og meningen med skolen, tilskyndelse til ensliggørelse og mistrivsel.

Mennesker i skolen er i mistrivsel. I det sidste års tid har vi på folkeskolen.dk kunnet læse om lærere, der mistrives i skolens kultur. Eksperter og fagfolk vender løbende tilbage med samme erkendelse: ”Folkeskolen er ikke rustet til at håndtere børn i mistrivsel”. Eller: ”Mere end halvdelen af piger i 9. klasse mistrives” (Folkeskolen d. 16. august 2023). Hvis det var sådan, at skolen skabte lyst og glæde og mening, som er hele meningen med skolen, så ville der ikke være grobund for en sådan mistrivsel. Min pointe er dog ikke alene, at der er mistrivsel i skolen, og at der ikke leves op til skolens formål, men derimod at skolen selv er i mistrivsel.

Det nedslående er ikke i sig selv, at skolen er i mistrivsel. Det nedslående er, at der ikke synes at være nogen vej ud af denne mistrivsel, at ingen magter og måske ikke ønsker at gøre noget ved det eller sågar modarbejder en forandring. Og at initiativer til nytænkning og omtænkning ignoreres og ties ihjel. Skolen og dens kultur lukker sig om sig selv. Lærer den kommende lærer noget på læreruddannelsen ud over sine fag, så er det ikke måder at undervise på, der befordrer folkeskolens mening og formål, men derimod måder at fastholde en særlig kultur på og måder at legitimere en bestående praksis på. Det er selvfølgelig noget, der i sig selv udgør et stort samfundsproblem, men det sørgelige er dets omfang, og at det går ud over børn og unge.

Ser vi igen på regeringens udspil, så kunne man jo sige, at det ville være godt med bedre undervisningsmaterialer og bedre faglokaler, men hvad hjælper det, hvis det blot bruges til at undervise på måder, som ikke lever op til skolens formål, men måske modarbejder formålet? Undervisningsministeren taler om, at alle i skolen skal være fagligt opdaterede, men hvad hvis det ikke sker på måder, der lever op til skolens formål? Og hvad hjælper det at bruge hundredvis af millioner kroner på de svageste, hvis det ikke medfører inklusion, eller at undervisningen i forhold til disse såkaldte svageste ikke lever op til folkeskolens formål? Hvilken ide er der i at slanke Fælles Mål, når de formål, der er i Fælles Mål i forvejen ignoreres eller modarbejdes? Og hvilken begrundelse skulle der være i, at det skulle være bedre, at skolen orienteres om det mere praktiske, hvis det da ikke var fordi, det på en eller anden måde ville betyde, at der i højere grad blev levet op til meningen med skolen og formålet med skolen; jeg har dog ikke set nogen kobling mellem det, at skolen skal være mere praktisk, og formålet med skolen.

Skolen har ikke brug for nye hovedløse udspil og reformer. Den har i stedet brug for at udvikle en kultur, så den i første instans lever op til sit formål og sigte. Hvad der skulle være meningen med skolen, det ser jeg ikke noget bud på i skoleudspillet og skolekulturen, ud over at det skulle være et sted, hvor man først og fremmest lærer noget bestemt, fx at skrive og regne og andre nyttige som unyttige kulturkompetencer. Dette er dog ret beset ikke skolens formål eller mening. Det er ikke fra skolens egne folk, man skal finde en parathed til at formulere en mening med det hele.

Et klart formål

Jeg har med glæde bemærket, at der faktisk er kommet et ønske og krav om, at skolen skal have en mening og et formål. Dette kommer fra børnene og de unge selv! I skoleudspillet har undervisningsministeren gjort sig tanker om skolernes frisættelse, uden dog at reflektere over meningen med skolen overhovedet. Laura Drachmann Poulsen, der er formand for danske skoleelever, går i dybden med tanker, der rækker langt ud over, hvad voksne skoleprofessionelle kan afstedkomme: ”Frisætter vi for frisættelsens skyld, eller gør vi det for at skabe den bedst mulige folkeskole?” og hun fortsætter ”I min optik er det helt afgørende, at frisættelsen er meningsfuld og finder sted med et klart formål”.

Her har hun fat i to centrale begreber, som i vore dage er helt uomgængelige for skoletænkning: mening og formål. Mening og formål betyder, at der er en retning, og at der derfor kan angives måder at løse problemer på. Det er der ikke nu. Der er ingen mening og formål nu. Og det bør være det første trin. Disse krav om mening og formål kommer ikke fra en voksen, men fra et ungt menneske. Det har konsekvenser: Når vi skal træde ind i en fremtid, hvor det er muligt for børn og unge at gå i en skole, som ikke er præget af mistrivsel, kræves det, at de voksne – alle fagskolefolkene, lærerne, skolelederne, lektorerne, rektorerne og forskerne på læreruddannelserne – afklarer, hvad meningen med skolen er, og hvad formålet med skolen er.

Links

Link: Eksperter og fagfolk: Folkeskolen er ikke rustet til at håndtere børn i mistrivsel. DR d. 11. juli 2023: https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-og-fagfolk-folkeskolen-er-ikke-rustet-til-haandtere-boern-i-mistrivsel

Mere end halvdelen af piger i 9. klasse mistrives. Folkeskolen.dk d. 16. august 2023. https://www.folkeskolen.dk/borneliv-kon-sundhed/mere-end-halvdelen-af-piger-i-9-klasse-mistrives/4725936

Danske Skoleelever: Frisættelsen skal komme med et klart formål. Folkeskolen.dk 11. oktober 2023. https://www.folkeskolen.dk/danske-skoleelever-frihedsforsog-skoleudspil/danske-skoleelever-frisaettelsen-skal-komme-med-et-klart-formal/4735555#:~:text=Fris%C3%A6ttelse%20skal%20v%C3%A6re%20med%20til,rammer%2C%20som%20sikrer%20vores%20rettigheder.