Blog

Danske børn er længere om at lære at tale
Danske børn er længere om at lære at tale

Dansk er ikke kun et svært sprog for udlændinge

Danske børn er senere til at lære at tale end børn fra andre lande, også de andre nordiske lande. Ordforrådet er mindre, og ofte har de også sværere ved at forstå ordene der bliver sagt.

Publiceret Senest opdateret

På dansk har vi ca 40 forskellige vokallyde. Mange af lydene ligger tæt på hinanden, og det er svært at gøre dem overtydeligenår vi fx taler med børn, fordi de hurtigt glider over i andre vokallyde. I tillæg til dette bliver mange af konsonantlydene også til vokallignende lyde som v i hav, eller forsvinder helt, som g i pige. Og så sluger vi endelserne. Andre sprog kan have lignende karakteristika, men dansk udmærker sig ved, som formentlig det eneste sprog i verden, at have alle tre ting.

Konsonanter hjælper normalt til at skille ordene fra hinanden, så vi kan forstå dem. Når vi siger så få konsonantlyde, betyder det rent faktisk, at det er sværere at forstå hvad der tales om. Så danske børn udvikler deres ordforråd og sprogforståelse langsommere, og selvom man selvfølgelig får lært at tale dansk efterhånden, så har det også konsekvenser, selv når man er voksen. Vi taler stadig langsommere, er længere om at forstå, og har et stort behov for at samtale foregår i kontekst, så vi kan gætte hvad der tales om. Vi kompenserer ved at have mange gentagelser, og ved at gentage hvad hinanden siger, og ved at tale ind i en ramme.

Som ordblindeunderviser synes jeg, at ovenstående er voldsomt interessant, og jeg tænker at det bør have nogle konsekvenser for, hvordan vi tilgår børns sprogudvikling og læsevanskeligheder.

Det virker oplagt, at danske børn og voksne med ordblindhed er ramt ekstra hårdt, og at mange af de internationale erfaringer og tilgange ikke er anvendelige i Danmark.

Hvis konteksten er meget vigtig, hvis gentagelser er en god strategi, og hvis konsonanter er nærmest ikke-eksisterende, så bør vi måske have materialer og tilgange der dyrker dette.

Charlotte Birk Bruun

Jeg skriver ofte om folkeskolereformen, nationale test, det at være skoleforælder og specialområdet, men kan også finde på at skrive om alt muligt andet, der på en eller anden måde handler om skole. Oprindeligt er jeg uddannet lærer (2003), og har arbejdet i folkeskolen i en årrække. Siden 2009 har jeg varetaget specialundervisning for voksne på ViSP i Næstved. Mit primære arbejdsområde er unge og voksne med sammensatte skriftsproglige og matematiske vanskeligheder. Ofte vanskeligheder i kombination med ADHD og autisme, men det kan også være omsorgssvigt, skolevægring, svær mobning eller psykisk sygdom. Jeg har en kandidat i pædagogisk filosofi fra DPU 2013 og er derudover uddannet ordblindelærer (diplom-moduler). Hertil har jeg været på utallige kurser. Fx kognitiv coaching, neuropædagogik, søvncoach, Adlers matematikscreening og PAS. Det er lidt blandet landhandel. Og sådan er det at arbejde inden for mit felt.

Jeg er selv mangeårig tilhænger af lydret læsning til at begynde med, men måske skulle man begynde at kigge mere efter ord med tydelige konsonanter, og hele sætninger i en meningsfyld fortælling, når der skal startes med læsningen. Og når der skal arbejdes med ordblindevanskeligheder.

Det kan også tænkes, at vi skal kigge noget mere på vores tradition for rim og remser, specielt dem hvor vi også benytter fagter. Måske var de en måde at kompensere. Det kan også være at der ligger ideer gemt i vores gamle læsematerialer, I ved dem fra før læsekrigen, som det kunne være interessant at kigge på.

Hvad tænker I, at ovenstående giver af implikationer for vores måde at drive sprog- og læseundervisning på?

I kan læse mere om det danske sprog her:

https://theconversation.com/danish-children-struggle-to-learn-their-vowel-filled-language-and-this-changes-how-adult-danes-interact-161143

Og her: https://projects.au.dk/the-puzzle-of-danish

Powered by Labrador CMS