Blog

DANSK, Mål og Midler er udkommet

Læremiddel.dk's leder Thomas Illum Hansens bog om Dansk i serien Mål og Midler er netop udkommet. Bogen er tænkt som et samlende bud på et opdateret og helhedsorienteret danskfag i en tid, der er præget af digitalisering, kompetenceorientering og fagpolitiske værdikampe.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Målet er at tilbyde en fagdidaktik, der balancerer mellem den formalistiske fælde med fokus på regler, formtræk og målstyring på den ene side og den dannelsesmæssige fælde med fokus på oplevelser, følelser og styrende normativitet på den anden.

Målet er også en fagdidaktik, der fremstiller danskfaget som et spændingsfelt mellem fortolkning af klassikere, kunstværker og æstetiske tekster på den ene side og kommunikation med flygtige tegn, talehandlinger og praktiske tekster på den anden.

Thomas Illums pointe er, at danskfaget ikke blot bør have et udvidet tekstbegreb, men også et differentieret tekstbegreb, der skelner mellem typer af tekster ud fra deres form og funktion.

Læremiddel.dk

Bogens fagdidaktik bliver gjort konkret og anvendelig gennem en række modeller, redskaber og eksempler på analyse og vurdering af fagets læreplaner og læremidler.

Gennemgående problemstillinger er forholdet mellem fortolkning og kommunikation, dannelse og kompetencetænkning, digitalisering og multimodalitet.

Nedenfor kan du læse et uddrag af kapitlet om Forenklede Fælles Mål for dansk, som rummer den første sammenhængende analyse af den nye læreplan. 

Læs et uddrag af bogen her 

(tilrettet 7/5 kl. 16.40, red.)