Blog

Kickoff til digitalt understøttede læringsmål

8. januar blev det femte og sidste demonstrationsskoleforsøg, ”Digitalt understøttede læringsmål”, skudt i gang ved en stor kickoff-dag i Odense. Her mødtes forskere, fagdidaktikere, lærere og skoleledere fra de deltagende skoler for at få hilst ordentligt på hinanden, gennemgå projektet og dets milepæle og ikke mindst komme i gang med arbejdet med målstyret undervisning. Det digitale værktøj 'Målpilen' blev introduceret og i workshops skulle deltagerne bl.a. lokalisere målpar i FFM, konkretisere mål og formulere tegn på læring. I løbet af dagen fik vi en skoleleder, en lærer og en fagdidaktiker til at fortælle, hvad de synes målstyret undervisning er.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleleder Jesper Møller fra Parkskolen, Struer:

”Målstyret undervisning er en måde at fokusere vores undervisning på. Måske kan vi målstyre endnu mere, end hvad vi gør nu, det ved vi jo faktisk ikke. Det vil vi finde ud af i løbet af projektet.

Men vi vil gerne blive dygtigere til målstyret undervisning, og vi er helt sikre på, at det her projekt kan hjælpe os med det. Vi vil rigtig gerne have, at børnene bliver endnu dygtigere. Og Danmark har den udfordring, at vi ikke får den nederste femtedel med. Vi kan ikke løfte de dygtige – de bliver ikke dygtigere end karakteren 10 og 12. Men vi vil simpelthen gerne have den sidste del med.”

Læremiddel.dk

Lærer Lis Zacho fra Skolen ved Søerne, Frederiksberg:

”For mig er målstyret undervisning, at jeg på forhånd har sat mig ned og gennemtænkt min undervisning, så jeg er fuldkommen klar over det mål, jeg har med den. Det er undervisning, som er planlagt ud fra Forenklede Fælles Mål, og hvor jeg har sikret mig at følge tydelige tegn på, hvad det er for noget læring, jeg gerne vil se hos eleverne.

Undervisningen skal være relevant for eleverne og relevant i forhold til hvor de er i deres læring. Jeg skal have en idé om, hvordan den undervisning, jeg har besluttet mig for, vil motivere eleverne. Det med motivation betyder rigtig meget, så man ikke bare har undervisning for undervisningens skyld, men undervisning, der gør, at eleverne kommer videre i deres læring og har lyst til at arbejde videre med det stof, de bliver præsenteret for.

Jeg arbejder allerede med det i praksis, og nu skal jeg så begynde at bruge Målpilen. Ellers har jeg skrevet ned, hvordan jeg har forestillet mig, jeg vil lave den målstyrede undervisning, og jeg har beskrevet målene og kompetencerne i min årsplan.”

Fagdidaktiker Thomas Kaas, lektor UCC og underviser læreruddannelsen Zahle:

”Målstyret undervisning er undervisning, hvor målene er styrende for de aktiviteter, læreren vælger til undervisningen og i det hele taget den måde læreren vælger at præsentere og handle på i sin undervisning. Målstyret undervisning kan f.eks. betyde at en lærer støtter eller udfordrer en gruppe elever med udgangspunkt i det mål, læreren har opstillet for undervisningen.

Jeg tror, vi vil se mange forskellige udformninger og konkretiseringer af målstyret undervisning rundt omkring på skolerne.

Der er en række faldgruber, vi kan risikere at ryge i, men der er også nogle store potentialer for at forbedre undervisningen og dermed også elevers læring.

Faldgruberne kan være at man f.eks. indenfor matematik - det fag jeg kender mest til - risikerer at formulere mål som har for høj grad af færdighed i sig. Dermed kommer undervisningen til at reducere faget til udelukkende at handle om færdigheder og ikke eksempelvis matematiske kompetencer som, jeg tænker, er centrale mål. Det kunne være en risiko.

Men et potentiale er, at der ikke bare er aktiviteter for aktiviteternes skyld, men at aktiviteterne rent faktisk giver mening i forhold til det, vi gerne vil have, eleverne lærer. Det er et stort potentiale.”

Læs mere om Målpilen og målstyret undervisning i artiklen "Læreren er klogere end værktøjet"