Fodbold-kamp med religiøse undertoner

I september var jeg sammen med kollegaer fra de folkekirkelige skoletjenester på studierejse til Skotland. Vi boede i Edinburgh, men besøgte også Skotlands anden store by Glasgow, der på mange måder adskiller sig fra hovedstaden. Hvor Edinburgh er den fine, kulturelle og velhavende hovedstad, så er Glasgow den rå arbejderby, der økonomisk lider under, at mange store industrivirksomheder er lukket gennem de sidste årtier. Glasgow huser også et tværreligiøst museum: St Mungos Museum of Religious Life and Art. Museets formål beskrives på hjemmesiden således:

to promote understanding and respect between people of different faiths and those of none and offers something for everyone.

I overensstemmelse med formålet har museet involveret sig i et kommunalt støttet projekt, der handler om at modvirke sekterisme. Det viste sig nemlig - til vi danskeres overraskelse - at Glasgow huser en mini-udgave af den nordirske konflikt mellem katolske og protestantiske grupper. Fortællingen om dette fik vi af Mark Adams, fra det kommunalt støttede projekt Sense Over Sectarianism.

Den historiske baggrund er, at Skotland siden 1500-tallet overvejende har været protestantisk, men dog med et stort katolsk mindretal. I 1800-tallet var der hungersnød og dyb fattigdom i Irland. Mange arbejdere og landarbejdere med katolsk baggrund immigrerede derfor til USA og det britiske kontinent. En stor del bosatte sig i Glasgow, hvor de - i konkurrence med de skotske arbejdere - søgte job på fabrikkerne og i minerne. Integrationen gik langsomt. Katolikkerne søgte sammen og oprettede bla. katolske skoler og organisationer, hvilket var med til at splitte samfundet yderligere og udsætte integrationen. Selv i dag er byerne opdelt i katolske og protestantiske bydele.

Der har aldrig været terror eller åben borgerkrig som i Nordirland; men der har gennem tiderne været gadeuroligheder, gensidig mobning og ”hate-crimes” mellem katolikker af irsk afstamning og protestantiske skotter. I dag er volden i vid udstrækning begrænset til fodboldmiljøet. Her er fortællingen, at Glasgow Celtic har irsk-katolske rødder mens Glasgow Rangers har protestantiske rødder. Men som Mark Adams kunne fortælle, så er det ikke de trofaste kirkegængere fra hverken de katolske eller der protestantiske kirker, der tørner sammen i pub- og gadeslagsmål efter et Celtic-Rangers opgør på stadion. Tværtimod betyder religion meget lidt i det ekstreme fodboldfanmiljø - bortset fra som identitetsmarkør. At være Celtic- eller Rangerfan handler om at hører til en gruppe. Dem der deltager i volden, er typisk fra socialt udsatte familier og miljøer. Rivaliseringen mellem de to klubber har ovenikøbet fået sit eget navn: The Old Firm.

Men selvom volden er begrænset til fodboldfanmiljøet, så er det tydeligt, at den primitive dem-os tænkning og tilbuddet om et stærk tilhørsforhold har en tiltrækningskraft på især socialt udsatte unge. Dette forsøger byen og dets skolevæsen at modvirke. Mark Adams fortalte om det Sense Over Sectarianism undervisningsforløb, som alle Glasgow skoleelever kommer igennem. Der var mange gode greb og ideer. (Se linkoversigten).

I et lidt bredere perspektiv talte vi efterfølgende om, at det kun på overfalden er en religiøs funderet konflikt. I praksis er det historiske forhold, traditioner og aktuelle sociale problemer, der spiller den største rolle. Dette gør sig gældende i mange konflikter, der på overfladen forekommer religiøse: der er mange andre faktorer, der medvirker til at vedligeholde hadet til og frygten for ”de andre”. Det er en vigtig pointe at huske, når vi skal undervise i temaer, der involvere konflikt mellem religioner - det er sjældent kun religion, der er på spil.

Video: Celtic vs Rangers: hatred, religion and The Old Firm

undervisningsplan for Sense over sectarianism