Milgrams lydighedsforsøg og radikalisering

For et års tid siden udarbejdede vores skoletjeneste et undervisningsforløb til udskolingen om religiøs ekstremisme og radikalisering. Det var sværere end forventet - en balancegang mellem på den ene side at undgå forenklinger, skævvridninger og generaliseringer og på den anden side nødvendigheden af at tage fat på problematikken i øjenhøjde med målgruppen - uden at snakke udenom eller akademisere.

Et af de centrale spørgsmål blev, hvorfor nogen ender med at begå terror.

Hvordan kan et ungt menneske ende med at tage en bombevest på, skyde løs på uskyldige mennesker, halshugge en skolelærer på åben gade eller køre en lastbil ind i en folkemængde? Er det fordi de er blevet manipuleret eller presset til det? Eller skyldes det en psykisk brist - at vedkommende er skør, psykopatisk eller meget let påvirkelig?

De forskningsrapporter jeg læste, var enige om, at der er mange forskellige årsager. Nogle der begår terror har været udsat for voldsom påvirkning fra omgivelserne, mens andre nærmest har radikaliseret sig selv foran computerskærmen.

For at sætte fokus på, hvor let vi mennesker kan påvirkes og presses til at overskride grænser, blev Milgrams lydighedsforsøg en del af undervisningsforløbet

Undersøgelse af årsagen til Holocaust

I 1961 gennemførte psykologen Stanley Milgram et nu berømt forsøg. Formålet var at undersøge, i hvilken grad mennesker kan bringes til at udføre onde og grænseoverskridende handlinger, hvis en autoritet beder dem om det. I et bredere perspektiv ønskede Milgram at undersøge, hvordan et autoritært regime som nazi-Tyskland kunne få store dele af befolkningen til at godtage og deltage i Holocaust og andre forbrydelser.

Beskrivelse af forsøget

To personer træder ind i forsøgslokalet, hvor de modtages af en forsker. Forskeren forklarer, at de skal deltage i et indlæringsforsøg. Formålet er at undersøge, om straf har en positiv indflydelse på indlæring.

• Der trækkes lod om, hvem der skal være lærer, og hvem der skal være elev.
• Forskeren forklarer, at læreren skal oplæse en række ord, som eleven skal gentage korrekt. 
• Hver gang eleven laver en fejl, skal læreren tildele eleven et elektrisk stød. Eleven har elektroder påspændt, og læreren har en stød-generator.
• Første gang eleven laver fejl er spændingen 15 Volt. For hver fejl stiger spændingen med 15 Volt. Højeste spænding er 450 Volt.

Men forsøgs set-uppet er snyd. I virkeligheden drejer det sig ikke om at undersøge sammenhængen mellem straf og indlæring. Det handler om at finde ud af, hvor langt forsøgslederen kan presse “læreren” til at straffe eleven med elektrisk stød. Både eleven og forskeren er i virkeligheden skuespillere - og ingen får stød.

Inden forsøget havde Stanley Milgram bedt en række psykologer om at gætte på, hvor stor en del af forsøgspersonerne, der ville kunne presses til at tildele den maksimale strømstyrke på 450 volt. Det gennemsnitlige bud var 0,1 %

Resultatet var, at ca. 50% af forsøgspersonerne gik hele vejen og tildelte stød på 450 volt. Inden læreren nåede at tildele den maksimale strømstyrke havde eleven (skuespilleren), først jamret sig, derefter råbt at han ikke ville mere og til sidst simuleret bevidstløshed.

Gentaget i mange lande

Forsøget er blevet gentaget mange gange i flere forskellige lande og i forskellige variationer. I Danmark blev forsøget udført i 70`erne på Danmarks Lærerhøjskole, hvor det blev filmet og vist på DR under titlen Lydighedens dilemma. I alle de forskellige udgaver af forsøget er resultatet blevet det samme: omkring halvdelen af os kan - uden forudgående indoktrinering, uden trusler og i løbet af blot en times tid - bringes til at udøve elektrisk tortur på et tilfældigt menneske, når der er en stærk autoritet, der beder os om det. Vi har åbenbart ikke så let ved at modstå magtudøvelse fra autoriteter, som vi måske tror.

Milgrams forsøg kan tyde på, at folk der begår terrorhandlinger, i høj grad er påvirkede/styrede af deres omgivelser. Fx en stærk politisk eller religiøs leder.

Men i Milgrams forsøg var der trods alt også 35%, der helt sagde fra og nægtede at adlyde forsøgelederen. Her undersøgte man, om der var noget specielt ved de personer, der var stærke nok til at sige fra. Resultater af undersøgelsen var:

• Personer der havde stærke moralske værdier, var bedre til at sige fra
• Personer der som udgangspunkt var kritisk overfor autoriteter, var bedre til at sige fra.

Religion og radikalisering

Religion kan tilskynde til radikalisering, fordi religiøse ledere og religiøse fællesskaber kan fungere som stærke autoriteter. Hvis en religiøs leder fx siger til en ung troende person, at han eller hun bør ofre sig for Guds sag - så vil det udgøre et stærkt pres, som nogle vil have svært ved at sige fra overfor.

Modsat kan religion også øge modstandskraften overfor pres og manipulation. Både kristendom, islam og andre religioner har stærke etiske og moralske værdier, - og da personer med stærke moralske værdier er bedre til at modstå pres fra autoriteter, kan det i andre tilfælde netop være religiøse mennesker, der har styrken til at holde fast i deres egne værdier og ikke lade sig manipulere med.

Se forsøget

Man får den bedste fornemmelse af hvad der er på spil i forsøget, ved at se optagelser af forsøget. Fx denne nyere engelske udgave som vi endte med at bruge i vores forløb.

https://www.youtube.com/watch?v=y6GxIuljT3w  

Nogle CFU-afdelinger har også udsendelsen Lydighedens dilemma med det danske forsøg.

PS.

Personen i cirklen på fotoet til artiklen er August Landmesser, der formåede at sige fra i en forsamling af heilende kollegaer. Fotoet er fra 1936 og er taget på et skibsværft i Hamburg i forbindelse med fejringen af færdiggørelsen af et flådefartøj.