Lok nuancerne frem

Teenagere kan ofte reflektere og argumentere skarpt og kompromisløst. Det giver engagement og god energi til undervisningen, men nogle gange smutter nuancerne. Når der i kristendomskundskab arbejdes med religiøse tekster, så er nuancerne imidlertid nødvendige, fordi undervisningen nødvendigvis må udspille sig mellem to yderpositioner.

• Fundamentalisme. Her er teksterne ikke til diskussion og fortolkning.
• Hardcore ateisme. Her opfattes teksterne som ligegyldige eller ligefrem skadelige.

Selvom begge yderpositioner skal inddrages i undervisningen, så bliver det både ufrugtbart og kedeligt at beskæftige sig med religiøse tekster, hvis ikke de mange andre måder at opfatte teksterne på, kommer i spil.

For at fremme elevernes refleksion omkring forholdet til religiøse tekster – og til religion/tro generelt – har jeg forsøgt mig med en taksonomi i stil med denne:

6 MÅDER AT OPFATTE RELIGIØSE TEKSTER PÅ

1. Gud findes og er det vigtigste i verden

• Teksten er Guds ord.
• Derfor er alt i teksten sandhed,
• Og den sandhed skal alle mennesker følge.

Fundamentalist

2. Jeg tror på Gud

• Der er visdom, inspiration og sandhed i teksterne. Sandheder om Gud og om menneskelivet.
• Men de religiøse tekster er skrevet af mennesker for mange år siden.
• Derfor skal teksterne ikke læses bogstaveligt men kritisk og åben for fortolkninger.

Selvtænkende religiøs  

3. Jeg ved ikke, om jeg tror på Gud

• Men de religiøse tekster indeholder gode leveregler og kloge tanker, som jeg gerne vil bruge i mit liv.
• Mange værdifulde ting i vores samfund og vores traditioner bygger på de religiøse tekster.
• Jeg bruger min fornuft og dømmekraft til at tolke og vurdere de religiøse tekster.

Kulturreligiøs

4. Jeg tror ikke på Gud

• Men religiøse tekster er vigtige for mange mennesker og i mange samfund.
• Og selvom jeg ikke tror at Gud eksisterer, så er der ofte visdom, inspiration og sandheder i teksterne. Religiøse tekster handler om livets store spørgsmål – liv, død, godt, ondt, mening m.m.
• Derfor er religiøse tekster vigtige også for mig personligt.

Samfundsbevidst og nysgerrig ateist

5. Jeg tror ikke på Gud

• Men 80% af jordens befolkning er troende.
• Mange fællesskaber og samfund er påvirkede/styrede af religion og religiøse tekster.
• Derfor må jeg kende til de religiøse tekster - ellers kan jeg ikke forstå verden og andre mennesker.

Samfundsbevidst ateist

6. Gud findes ikke.

• Derfor er religiøse tekster værdiløse og ikke værd at beskæftige sig med.

Hardcore ateist

De 6 eksempler er langt fra dækkende. Der mangler (stadig) nuancer, og formuleringerne er givetvis farvet af mine egne holdninger. Men manglerne til trods, så har jeg oplevet at oversigten er et godt redskab i undervisningen. I første omgang er det et kvalificeret svar til den klassiske indvending: jeg tror ikke på Gud, så hvorfor skal jeg læse det her? I anden omgang er det en hjælp til at tale mere fagligt og nuanceret om, hvad religion og religiøse tekster kan betyde for forskellige mennesker.

Der kan også være gode refleksioner i at diskutere selve modellen.

• Mangler der en eller flere kategorier i modellen?
• Er der noget i beskrivelsen af kategorierne, som du er uenig i?
• Kan du placere dig selv i en af kategorierne?
• Hvad synes du om de betegnelser (fx hardcore ateist) som de 6 kategorier har fået? Kan du evt. finde alternative betegnelser?
• Hvad er forskellen på at skrive ”Gud findes ikke” og ”Jeg tror ikke på Gud”?

Det sidste spørgsmål er et lumsk kneb for at bringe en bestemt pointe på banen. Nemlig den, at svaret på spørgsmålet om Guds eksistens eller ikke-eksistens altid vil være en trossandhed.

• Man kan ikke vide - endsige bevise - at Gud eksisterer.
• Omvendt kan man heller ikke vide – eller bevise – at der ikke findes en Gud. (selvom man godt kan bevise, at mange religiøse tekster ikke er sande i videnskabelig forstand.)

Denne bevidsthed kan måske give en lille smule mildhed og åbenhed, når vi nu engang skal leve sammen på tværs af vore forskellige religioner og ateismer.