Preben Medom Hansen

Blog

Når klimabevidsthed blir til klimafrygt

Mange unge frygter for fremtiden pga. klima- og miljøkrisen. Hvad kan vi som undervisere gøre?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2020 blev alle 900 konfirmander i Silkeborg Provsti bedt om anonymt at nedskrive deres håb og frygt for fremtiden. Omkring en tredjedel udpegede klimakrisen som det, de frygtede mest.  Her et par af udsagnene:

Preben Medom Hansen

Pædagogisk medarbejder Den folkekirkelige skoletjeneste i Silkeborg Jeg er læreruddannet fra Århus i 91 med linjefag i musik og kristendom. Har arbejdet 9 år på efterskole og 8 år i folkeskolen. I øjeblikket laver jeg kristendomsfaglige projekter og undervisningsforløb til skolerne i Silkeborg kommune. Jeg har også samlet lidt andre uddannelser til mig gennem årene: elektriker, cand. pæd. i religion/livstolkning samt en Master i læreprocesser.

     I fremtiden bliver der megavarmt pga. klimaforandringer

     I fremtiden frygter jeg, at vi ikke kan spise kød. 

     I fremtiden frygter jeg, at al isen forsvinder. 

En skrev også

     I fremtiden håber jeg, at jeg vil være mindre bekymret

Tidligere på skoleåret var jeg med til at arrangere en teaterperformance for udskolingselever i Silkeborg. I forestillingen skulle alle tage stilling til en række udsagn - og markere deres stillingtagen ved enten at tage fat i kirkebænken foran sig, hvis de var enige - og ved at give slip på bænken, hvis de var uenige i udsagnet. Et af udsagnene lød: 

    Når jeg engang bliver gammel, så tror jeg, at verden er et bedre sted.

Næsten alle de unge lod hænderne blive i skødet - meget få turde tro på, at de ville kunne aflevere en bedre verden til næste generation. I alt 8 klasser deltog i forestillingerne, og billedet var det samme i alle klasser. 

 At vores børn og unge ikke tør tro på en bedre fremtid, er forstemmende og tankevækkende. Som undervisere må vi spørge os selv, hvordan vi lade eleverne møde den klima- og miljøkrise, som fylder så meget i deres bevidsthed. At lade som ingenting eller at fortælle at “det ikke er så slemt - og det skal I ikke bekymre jer om” er næppe en holdbar løsning - og slet ikke, når vi taler om udskolingselever. Omvendt kan man givetvis også i god mening arbejde så indgående og skæbnetungt med kriserne, at nogle elever bliver ramt af frygt, nedtrykthed og handlingslammelse. 

Kristendomskundskab er et af de fag, hvor der er mulighed for at hæve blikket lidt fra de konkrete dystre forudsigelser om stigende temperaturer og vandstand - og beskæftige sig med temaer som:

  • Natursynet i forskellige religioner, kulturer og tidsaldre
  • Utopier og dystopier
  • Frygt og håb som fællesmenneskelige grundvilkår

At få et bredere perspektiv på den aktuelle krise, kan være en af vejene at gå, når vi ønsker at eleverne erhverver sig viden om den verden og de udfordringer de arver fra os, - uden at de mister livsmodet undervejs.

Foto af Bhai Rankar