Læs mere fra bloggen: Mette Bommersholdt
Blog
En læringsmakker kan give en tryg opstart på grundforløbet
På Social og Sundhedsskolen i Fredericia får man tildelt en klassekammerat som læringsmakker for at give mere tryghed til eleverne i opstarten på et nyt grundforløb til SOSU-uddannelsen, og i sidste ende fastholde eleverne?
Eleverne får tildelt en læringsmakker fra første dag de starter på skolen. Læringsmakkeren er en klassekammerat som de skal danne makkerskab med de først 5 uger af grundforløbet. Der var ingen særlige kriterier for fordeling af læringsmakkere, men de blev fordelt tilfældigt.
Makkeren skal de sparre med om alle de nye ting der følger med ved opstart. Det kan fx være om forskellige praktiske ting på skolen som hvordan man kopiere, og hvor ligger studievejledningen. Desuden forventes det at man tager ansvar for hinanden, hvis ens makker er syg en dag, deler man noter og giver beskeder videre.
Når man har en læringsmakker, er der altid en man kan sparre med og tale med de første dag. Så første skridt til at danne relationer med andre er lagt, og kan være med til at styrke fællesskabet og det sociale liv i klassen og dermed i sidste ende fremme elevernes læring.
Efter de 5 uger blev eleverne spurgt hvad de synes om at få tildelt en læringsmakker ved opstart på grundforløbet.
Nogen synes ikke de havde fået noget ud af det. Mens andre svarede at det havde givet dem mere tryghed at vide at de havde en at gå til, og at de ikke var alene i starten. Flere påpegede også at det gav et godt fællesskab i løbet af de første 5 uger.
Hvis en læringsmakkerordning kan gøre elever, der ellers ville have været utrygge ved opstart trygge og få dem med ind i et fællesskab fra starten, så tænker jeg det er en del af en god opstart på grundforløbet.
Selvfølgelig er man som underviser stadig nødt til at være opmærksomme på alle elevernes socialisering, og der kan være makkerpar der ikke kører så godt, som vi skal have en snak med, men vi får gjort det tydeligt, at alle har et ansvar i at få dannet nogle gode relationer i klassen.