Undersøgelser i naturfag – hvordan får jeg alle med? Det er onsdag, der står biologi på skemaet og 8. klasse er samlet i naturfagslokalet. Der skal laves et par forholdsvis simple undersøgelser af planters respiration og fotosyntese. Den klassiske med vandpest, reagensglas, CO2-indiaktor osv.
Positive bivirkninger I disse for vort land så sære tider har jeg, som alle I andre, forsøgt at finde mig selv, mine fag og ikke mindst mine elever med noget undervisning i en eller anden form.
Digital eller analog? Undervisningsministeren vil have flere bøger og færre skærme i klasselokalerne. Held og lykke med det!
De nye læseplaner. Så kom de endelig, de nye læseplaner, næsten tidsnok til at vi kunne bruge dem i vores planlægning af året.
Kan man modellere evolutionsteorien? Trænger du til lidt variation i din måde at evaluere på. Så prøv dette brætspil til træning af faglige begreber i naturfag - netop afprøvet med succes i 8. kl.
Hvad man ikke kan erfare i et virtuelt laboratorium. Den nye naturfagsstrategi omtaler muligheden for i fremtiden at benytte såkaldte virtuelle laboratorier i naturfagsundervisningen.
Mød de faglige foreninger - vi ses på Big Bang. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften, for nu er det atter tid til Big Bang naturfagskonferencen. To fulde dages faglig fordybelse i naturfag - både praktisk og teoretisk. Det er en ren gavebod.
Hurra for sneen! Sætningen: Det er godt nok koldt!” er nok en af de mest brugte i den seneste uge. Det har været lidt besværligt at komme på arbejde og i skole, og sne og kulde har givet udfordringer og kolde tæer. Men rigtigt vintervejr kan også give mulighed for at lave højaktuel naturfagsundervisning.
Biologi eller kaos Vi bruger ofte modeller i biologi, når noget er meget småt eller meget stort. F.eks. når vi skal lære om celler.
Skorpionstæger er egentlig ret seje! Udtalt af en elev i 7. klasse efter fire timers feltarbejde ved sø og vandløb. At man kan få en hormonforvirret 7. klasseselev til at interessere sig for et lille vanddyr bekræfter vigtigheden af feltarbejde i biologiundervisningen.
Nu skal det være – her er mit nytårsforsæt for 2017! I år er mit mål at gøre mere af noget. Der skal simpelthen være meget mere naturfag rundt om mig i det kommende år.
Jeg har lige fået en rød rose! Af selveste den nye undervisningsminister, som på DR2 sagde, at det er lærernes fortjeneste, at PISA undersøgelsen er så positiv. Det er altid dejligt med roser og klap på skuldrene, og så må der jo være noget af det vi gør, der virker. Også selv om vi godt ved, at PISA ikke måler alt.
Teknisk uheld -jeg beklager Så står man der og har forberedt en varieret undervisning til sin 6. klasse i N/T - med inddragelse af IT, digital platform, elevaktivitet og hele molevitten.
Faglige kurser inspirerer og udvikler Når 30 natur/teknologilærere samles til fagligt kursus, skabes der grundlag for udvikling og ægte didaktiske diskussioner.
Den meget dovne sæl. Efter en skøn ferie i det sydfranske var det helt perfekt, da der forleden aften blev vist en udsendelse om den vilde, franske natur – troede jeg.
Der er ikke noget, der slår virkeligheden! Selv om det er nok så godt lavet, i klare farver og HD, helt tæt på, så er det bare, på en helt særlig måde, en større oplevelse at se ting i virkeligheden end på et foto eller på TV.
Målstyring – eller overstyring? Da de nye forenklede fællesmål udkom var vi i Biologiforbundet meget begejstret for den vægtning af de naturfaglige kompetencer, som målene fokuserede på. Specielt, at den meget særgene kompetence det er, at udvælge det rigtige svar blandt et antal muligheder, ikke er nævnt. Den fremtidige evaluering må foregå ved en prøve eller projektopgave, hvor eleverne viser deres naturfaglige kompetencer. Vi ser altså en klar forbedring. Her for nylig havde jeg en oplevelse, der desværre viser, at målstyringen kan føre til overstyring.
