Skorpionstæger er egentlig ret seje!

Når man laver feltbiologiske undersøgelser, er det selvfølgelig i høj grad undersøgelseskompetencen, der kommer i spil. Der kom masser af faglige begreber på undervejs, fordi vi havde brug for dem for at kunne beskrive, hvad vi fandt og formidle resultaterne til de andre på en præcis måde. Derudover var der masser af bevægelse i undervisningen, for man kan ikke sidde ned og lave et makroindeks. Eleverne kunne se meningen med det, de lavede og de fleste af de elever, som normalt har svært ved at være indenfor klassens fire vægge en hel lang dag, endte med at være aktive, spørgende og interesserede.  Ja, jeg behøver jo nok ikke overbevise biologilærerne om alle de gode grunde til at lave feltbiologi.

Som I alle ved, kræver det en masse lavpraktisk planlægning at få arrangeret og planlagt en sådan tur. Det kræver som regel involvering af kolleger og en velvillig ledelse for at kunne bryde skemaet op og evt. sørge for vikardækning. Derfor kan det nemt ske, at man dropper at komme afsted i en travl hverdag. Og det er synd for biologifaget, hvis det kun er naturen lige omkring skolen, der bliver undersøgt. Det er jo nok de færreste skoler, der har samtlige økosystemer repræsenteret lige uden for døren

Jeg håber, at det stadig bliver prioriteret at komme ud og lave feltbiologi rundt omkring på skolerne - selv om det er besværligt og tidskrævende.  Det kunne være interessant at høre, hvor meget det lykkes jer at komme ud, alle jer biologilærere derude. Er der mon nogle, der har nogle helt lavpraktiske gode råd eller tricks, vi andre kunne drage nytte af i forhold til planlægning og skemalægning af feltbiologien? Eller har I opgivet de længere ture?

Jeg kan lige nævne, at vores feltarbejde kom i stand sammen med naboskolen, som ligger en god 10 km cykeltur væk. Og at det kræver mere tid til fælles planlægning, end vi havde, hvis det skal blive rigtig godt - men det er anden historie.