Biologi

Blog

Biologi eller kaos

Vi bruger ofte modeller i biologi, når noget er meget småt eller meget stort. F.eks. når vi skal lære om celler.

Offentliggjort Sidst opdateret

Biologi

Tilføj beskrivelse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har i mange år haft lyst til at lave et undervisningsforløb om celler i biologi, hvor eleverne skulle slutte af med at lave modeller af celler, inspireret af et flere år gammelt nummer af Kaskelot, hvor et sådant forløb er beskrevet.  Til modellerne er brugt alskens ting og sager som pasta, bønner, piberensere mm. Og endelig fik jeg fingrene i et par biologihold, to livlige 7. klasser, så jeg kunne få prøvet forløbet af.

Alle, der underviser 7. kl, ved, at de er kreative - også ofte kreative på andre måder end den man lige i første omgang havde forudset. Det er lidt ligesom en flok hundehvalpe, der snuser rundt og finder på ting. Så med fare for totalt kaos satte jeg projektet i søen med mine to klasser. Efter et par lektioner, hvor vi havde kigget på celler i mikroskop og snakket om de forskellige dele i cellen, skulle det være. Opgaven var klar, men meget åben: Lav en model af en dyrecelle eller en plantecelle. Beskriv de forskellige dele og marker dem på modellen. Modellerne skal udstilles på biblioteket. Sæt i gang."

På det fælles bord i midten havde jeg lagt plastkrus, paptallerkener, korkpropper, stanniol, bobleplast, pastaskruer, tørrede bønner, piberensere, farvet karton mm. Dertil lim, tape og limpistoler.

Resultatet er blevet over al forventning. Eleverne har gået op i opgaven med liv og sjæl og har snakket om mitokondrier, cellekerner og ribosomer og alle de andre fagord, som nu er blevet gentaget mange gange. De lod sig inspirere af hinanden og ideerne udviklede sig. Alle grupper er nået et udmærket resultat, nogle selvfølgelig mere fremragende end andre, men jeg er faktisk lidt imponeret.

Et par af grupperne fik endda tid til at optage en lille film, hvor de fortæller om cellen og med hjælp fra min kreative bibliotekarkollega bliver der lavet QR koder, så man kan se filmen, når man ser udstillingen. Så det endte ikke med kaos (kun lidt, da limpistoler, vatpinde og piberensere pludselig blev til minilyssværd), men med masser af kreativitet, samarbejde og biologi, som ovenikøbet har bredt sig ind på biblioteket.