Biologi

Blog

Målstyring – eller overstyring?

Da de nye forenklede fællesmål udkom var vi i Biologiforbundet meget begejstret for den vægtning af de naturfaglige kompetencer, som målene fokuserede på. Specielt, at den meget særgene kompetence det er, at udvælge det rigtige svar blandt et antal muligheder, ikke er nævnt. Den fremtidige evaluering må foregå ved en prøve eller projektopgave, hvor eleverne viser deres naturfaglige kompetencer. Vi ser altså en klar forbedring. Her for nylig havde jeg en oplevelse, der desværre viser, at målstyringen kan føre til overstyring.

Offentliggjort Sidst opdateret

Biologi

Tilføj beskrivelse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har i den seneste tid deltage i flere kurser om brug af de nye fælles mål. Det har være en meget positiv oplevelse, og jeg føler, at jeg er ved at være godt rustet til at anvende dem fra den 1. august. Fælles for alle naturfagene er de naturfaglige kompetenceområder, undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Ud over disse er der opstillet en række målpar bestående af et færdighedsmål og et vidensmål, som er fagspecifikke. Det er så hensigten, at læreren ud fra målparrene skal opsætte læringsmål for eleverne. Disse læringsmål skal formuleres i et sprog, så eleverne ikke er i tvivl om, hvad undervisningen – eller læringen- drejer sig om. Hvordan de enkelte kompetencer/ færdigheder og hvordan den specifikke viden skal indlæres, må stadig være op til den enkelte lærer, jævnfør lærerenes metodefrihed.

I de officielle målformuleringer ligger også en indbygget progression, på den måde at de er faseopdelt i tre faser. Det blev ved alle de kurser, jeg har deltaget i, understreget, at faserne ikke er et udtryk for klassetrin. Det er vigtigt, at målene er et redskab for læreren, og det er op til læreren at afgøre, hvordan han vil bruge dem, blot han sørger for, at eleverne kommer til at opfylde målene, så godt de kan.

På den skole, jeg arbejder, blev vi imidlertid præsenteret for elevplansystemet, Vokal, der er udarbejdet af KMD. I dette system skal vi vurdere, om eleverne har opfyldt de opsatte mål. For at ikke-lærere skal kunne forstå målene, er de omformuleret. Det er tydeligvis ikke alle omformuleringerne, der er udført af fagfolk. Endvidere er faserne ophøjet til klassetrin, således at visse færdigheds og vidensmål kun kan vurderes på bestemte klassetrin. Jeg oplevede, at de gode mål, som jeg kunne se en stor værdi i som redskab i min daglige planlægning, med et trylleslag var forvandlet til et styringsredskab af undervisningen. Jeg havde pludselig meget svært ved at se projektarbejde, storyline, emnearbejde og alle de andre spændende metoder vi anvender, indgå i en total styret kompetenceundervisning. Hvis dette syn på læring, som Vokalsystemet er et udtryk for, får lov til at brede sig, forudser jeg en sand tsunami af stramt målstyret undervisningsmateriale, som vi nærmest bliver tvunget til bruge, for at nå at opfylde de opsatte mål.

En fornuftig målstyring vil ændre sig til total overstyring.