Blog

Hvordan skal engelskfaget tilgodeses i 2021?

Til foråret skal folkeskolereformen evalueres. Siden august 2014 har reformen hærget folkeskolen med sine længere skoledage og markant reduceret forberedelsestid til lærerne. I et spørgeskema sætter folkeskolen.dk fokus på fagene, hvis vi er så heldige at få en revideret skolereform. Hvordan håber jeg, at engelskfaget kan blive tilgodeset i fremtiden. Læs mit - måske - overraskende svar.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: flickr.com/Christian Benseler 

Vi lærere har vidst det fra begyndelsen. Og vi har forsøgt at råbe politikerne op gang på gang. Hver gang er vi blevet fejet af vejen. Vi er blevet kaldt ikke-omstillingsparate og værre ting. I virkeligheden forudså vi dét, som nu er virkeligheden. Flere og flere børn mistrives. Niveauet falder i både læsning og matematik. Og der skulle en global pandemi til at bevise, at børn faktisk kan få både glæden ved og lysten til skole og læring tilbage.

Spørgeskema

Jeg har svaret på det spørgeskema, som folkeskolen.dk har lavet i et forsøg på at sætte fokus på fagene i en eventuel revideret folkeskolereform. Hvordan håber jeg, at engelskfaget kan blive tilgodeset fremadrettet? Mit svar er måske overraskende: Jeg ønsker som sådan ikke engelskfaget tilgodeset. Vi har timer nok efter min overbevisning. Vi kunne sagtens bruge flere penge til materialer, gæstelærere og udlandsophold, men som udgangspunkt er det ikke dét, jeg ønsker allermest.

Jeg ønsker mig allermest

Jeg ønsker mig allermest en skole, hvor elever og ansatte trives. Hvor glæden, lysten og nysgerrigheden er i fokus. Hvor vi har tid og overskud til at lege med, udforske og opdage. Hvor vi ikke udmattede og fantasiforladte placerer børnene foran en skærm, hvor de skal klikke de rigtige endelser på udsagnsordene, fordi det i det mindste skaber noget ro og bare lidt god samvittighed. Skolen, jeg ønsker mig, tror jeg, kan skabes ved:  

  • Kortere skoledage for alle børn (brug i stedet ressourcerne på to-lærertimer/holddeling og mere forberedelse til lærerne)
  • Afskaffelse af de nationale test
  • Tillid til lærerne og pædagogerne i folkeskolen

Læring sker ikke automatisk

Måske vil nogle kalde mig naiv. Jeg synes selv, at jeg har tilpas stor erfaring med børn, unge og skole til at kunne udtale mig om, hvad der virker - og hvad der ikke gør. Jeg ved, at vi får mere af alt det gode, hvis vi tager udgangspunkt i de børn, det hele handler om. Læring sker ikke automatisk, når der er en lærer til stede i klassen. Læring sker, når en velforberedt lærer sætter rammerne for en god undervisning for alle elever. Og når eleverne er veloplagte. Sidstnævnte er lidt en joker med børn, men min erfaring siger mig, at veloplagtheden i hvert fald ikke findes mellem 14 og 15 om eftermiddagen efter syv timer med anden undervisning.

Med ønsket om et godt nytår for både folkeskolen og for alle jer, der kæmper for den derude!