Blog

Opbrud i skolen

Skolen: dens ideal, muligheder og implementering

Publiceret Senest opdateret

Opbrud 

Carlo Grevy

Ph.d. og lektor emeritus Carlo Grevy blogger om skolen, dens kultur og udfordringer. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om sprog, inklusion, didaktik, pædagogik og undervisning.

Det er nu tiden, hvor året løber ud, og hvor alt slutter. Det er samtidig det særlige tidspunkt, hvor alt nyt starter. Det er forsætternes tid og eftertænksomhedens tid. Hvad skete der i det forgangne, hvad vil jeg gerne have, der skal ske for mig og mine og for alle, hvis jeg kunne ønske, hvad jeg ville? Mulighederne står åbne.

Den måde, vi i dette debatforum her på folkeskolen.dk har kunnet drøfte skole på, lakker mod enden. Det slutter ved midnat, hvor de elektroniske systemer på folkeskolen.dk lukker for bloggen. Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak for den tid, jeg har haft mulighed for at være med, og jeg vil gerne sige mange tak til jer, der har læst mine blogindlæg og for alle kommentarer. Tak til mine medbloggere og meddebattører. Meget af det, jeg har sagt, har nok virket underligt og provokerende på jer, og I er alligevel ikke stået af. Tak for det. For det giver muligheder, og måske kan vi så komme til at tale om et opbrud i skolen.

Meget, jeg har sagt, forekommer jer nok nyt og anderledes og nok også underligt. ”Velkommen i klubben”, vil mange af mine gamle studerende og kolleger sige! Og ja, min optik er umiddelbar underlig, for jeg står uden for skolen, eller bussen om man vil – jf. det billede, jeg har givet med bussen som en skole. Uden for bussen taler jeg om det, der sker inde i bussen. Det er ikke altid nemt at forstå, hvad jeg mener.

Skolen i perspektiv

I året, der gik, har jeg været efter læreruddannelserne, der med Camilla Wang i spidsen har fået lavet om på læreruddannelsen i en retning mod det værre: mere faglighed uden tanke for meningen med det hele. Hende har jeg henvendt mig til, men jeg har ikke hørt noget. Hun har sikkert ikke forstået, hvad jeg mener. Hun har i hvert fald ikke modsagt mig eller repliceret. Jeg har til undervisningsministeren skrevet, at skolen ikke styrer efter de formål, som der er lovgivet om. Han har ikke modsagt det, men heller ikke skrevet til mig, at han har taget det ad notam. Jeg har her i sidste time forsøgt mig med en skærpet retorik, hvor jeg har spurgt: Hvor er respekten for skolen henne? Det har givet opmærksomhed, og der er blevet sat ord på. Og ord skal der på, for ellers kan man ikke blive bevidst om noget, og er man ikke det, så kan man ikke forandre noget.

Med mine indlæg har jeg som Morpheus fra matrix-verdenerne forsøgt at sige: Vælg den blå eller den røde pille. “Hvis du tager den blå pille, så slutter historien, du vågner op i din seng og tror, hvad end du har lyst til at tro. Hvis du tager den røde pille, så bliver du i eventyrland, og jeg viser dig, hvor dybt kaninhullet er”.

Mod nye tider

Så ville det ikke være rart at vågne op en dag og opdage, hvor dybt kaninhullet er, og så starte dagen med at gøre noget ved det! Og det er sådan, at forsætter fungerer. Ville det ikke være rart at have en skole, der kun sprudlede af trivsel og livsglæde, som jo er skolens ideal? Ville det ikke være rart, hvis læreruddannelserne var et tilløbsstykke, og ville det ikke være rart, at når vi ude i fremtiden spurgte fremtidens voksne til deres skoletid, så havde de kun godt at fortælle?

"Jo", tænker jeg, de fleste vil svare. Så lad os gøre det! Hvordan kan skolen initiere idealerne for fremtidens undervisning?

Jeg har fået kommentarer, der går på: "Jamen fortæl så, hvordan man gør! Hvordan kommer vi i gang?" I forlængelse af den seneste debat om respekten for skolen har jeg også fået henvendelser ad eksterne kanaler, hvor man skriver til mig: ”Jamen, er det ikke kejserens nye klæder?",  "Hvad med i stedet at fortælle, hvordan man gør!”, og: ” Kan du anvise en praksis, der lever op til formålene?”

På skolen eller i kommunen skal man se at komme i gang. Man skal ikke bare have en plan, men også en strategi. Der er ikke quickfix-løsninger. Som lærer skal man til at praktisere anderledes. Det går ikke uden assistance udefra. Det er en proces. Men ville det ikke være rart, hvis alle de super gode kræfter, man som lærer i dag anvender i en dysfunktionel skole, i stedet blev brugt sammen med børn og unge i en skole med noget mere medløb? Ville det ikke være nemmere at køre i bussen, hvis håndbremsen ikke var trukket?

Strategi og plan

Der kan etableres ny praksis for skolen og i fagrækkerne ved generelt at gøre sådan:

Koncept: Praksis er, at man starter med formål og fagformål. Herudfra tilrettelægger man måden, man inddrager faglig viden på. Status i dag: Man starter med at vælge emner og planlægger ud fra det.

Det lyder nemt. Og det lyder svært. Og det er begge dele: Det vil frigøre en masse lærerressourcer, og læreren skal nu forberede sig på en anden måde. Det vil også være svært, for man skal dels lære det nye og dels aflære den fagfokuserede tilgang. Jeg har undervist lærerstuderende sådan i årevis, og det er ikke nemt. Men det er den rigtige vej, for det lever op til at være idealet for folkeskolens daglige virke. Jeg kan henvise til forskellig dokumentation og materiale (note 1, 2 og 3), men det er ret omfattende at komme i gang. Derfor vil jeg foreslå, at du kontakter din lokale skolementor og specialist inden for implementeringen af skolens idealer (note 4), der kan lave en plan sammen med dig og skolen!

Sådan kommer I i gang

Få et intromøde med skolementoren ca. en halv til en hel dag, hvor I gennemgår konkrete undervisningsplaner og undervisningsmateriale for at se på mulighederne for at få fokus på formålene for skolen og meningen med skolen.

Når I her enes om at gå videre, er planen:

1. Sammen med lærerne om en klasse planlægges konkrete forløb og deres form. Disse implementeres i den konkrete klasse (klasserne) først i en introfase, hvor der i klasserne drøftes, hvilke aspekter fra formålene, der kan give dem mening, og hvilke aspekter af børnenes livsrum, det pt. er relevant at tage udgangspunkt i. Dernæst sættes forløbet i gang under samtidig løbende monitorering og evaluering af formålenes implementering.

2. Centralt er her de enkelte involverede læreres tilegnelse af konceptet, hvor der samtidig skal sikres, at skolens formalia overholdes. Alternativt skal der søges om forsøgsordning. Den lokale skolementor er løbende til stede på skolen og forestår det overordnede koncept, som lærerne successivt tilegner sig i processen med at lære nyt og aflære gammelt.

3. Løbende opdateringer af lærerenes viden om undervisningsmaterialer set i forhold til skolens formål. Der gennemføres kurser i at undersøge og vurdere undervisningsmaterialer og undervisningsportaler og egne materialer i forhold til, hvad der er meningen med skolen.

4. I projektet indgår også en proces, hvor der dagligt reflekteres i forhold til projektets status og afrapporteres med henblik på en afsluttende rapport. Skolementoren har her sammen med lærerne det daglige ansvar.

5. Der slutevalueres sammen med klassen i forhold til konceptet, skolens formål og fagenes formål. Der udformes rapport i en erfaringssammenskrivning, der kan bruges af andre fag og andre lærere i forbindelse med deres klasser. Konceptet om at undervise på måder, som er meningen med skolen, kan udbredes til andre af kommunens skoler, og i denne proces kan der uddannes flere skolementorer med speciale i at have fokus på undervisning, der lever op til idealerne for skolen.

Kontakt din lokale skolementor, så I kan komme i gang! Vælg den røde pille!

Ville det ikke være rart, hvis skolen således kunne blive et sted, hvor idealerne for skolen var implementeret, og hvor der var trivsel! Er dette tilfældet, kan vi sige, at skolen er kommet ind i en ny fase. Det vil være et opbrud i skolen, ligesom denne tid på året er opbrud for alle de nye ting, vi forventer af fremtiden og i vores liv. Når der er opbrud, er der ikke kun tale om muligheder, der er også tale om realiteter. Ville det ikke være en rar tanke, at det var sådan…?

Noter

Note 1. Se mine forslag, bl.a. udviklet sammen med studerende: Carlo Grevy: "Historie og livsverden. En historiedidaktik" (samt litteraturliste). Grevy, Kikkenborg og Kasch: "Der er liv i historie. At tage udgangspunkt i livsverden, når der undervises i historie i folkeskolen. Med bidrag fra folkeskolelærere og studerende ved læreruddannelsen".

Note 2. Se også min bog "Passagen" - den tager udgangspunkt i bl.a. Benjamins æstetik og Bourdieus habitus - og ideen er en optik, hvor børn lærer at forholde sig til områder i livet set som passager, de skal igennem. Det kan bruges som et pædagogisk princip, hvor der fra starten leves op til formålene for skolen, så børnene fx lærer at forholde sig kritisk til de narrativer, de kommer til at indgå i - og dermed selv får fodfæste. Det er et koncept, der fint kunne udvikles mere i praksis.

Note 3. I stedet for at tage udgangspunkt i system (skolen for systemets skyld, eksamen, test, målinger) så livsverden (mere autentisk verden - det lægges der bl.a. op til i historie - og der er historie alle vegne, så man behøver ikke gribe fat i emner, som andre synes er vigtige (dette eksempel har jeg givet på bloggen nyligt - hvor jeg også henviste til tænkningen hos Habermas).

Note 4. Skolementor. Pt. har jeg ikke et bedre navn for hende eller ham. Mig bekendt er der ikke andre end mig, der vil kunne håndtere et sådant projekt for tiden. Vi kunne også kalde personen: skolementor med speciale inden for meningen med skolen.

 

 

 

 

Powered by Labrador CMS