Den første danske ph.d. om samfundsfagdidaktik

Den 8. januar 2018 forsvarede jeg min ph.d. med titlen ”Kompetencer i samfundsfag”. Afhandlingen bygger bl.a. på feltarbejde i 2 8. klasser hvor jeg fulgte deres undervisning. Jeg diskuterer bl.a. hvordan kompetencer kan forstås i samfundsfag og hvordan de kommer til udtryk i gennem elevernes handlinger og produkter i undervisningen.

Eleverne i de to klasser arbejdede ad flere omgange med at producere videoer og præsentationer fx i forbindelse med projektarbejder, og det fik mig til at overveje nøjere hvilken funktion brugen af multimodalitet har i samfundsfaget.

Traditionelt har præsentationer været betragtet som noget, der bruges til at kommunikere en analyse – og analysen er blevet set som den vigtigste faglige kompetence. Jeg har endda hørt lærere, der mente at formålet med en PowerPoint med masser af billeder var at undgå at det blev kedelige mundtlige præsentationer. Men hvad nu hvis vi undersøger hvordan multimodalitet og specifikt billeder kan bruges fagligt i samfundsfag?

Billeder som faglig og følelsesmæssig kommunikation

Flere af de grupper jeg iagttog arbejdede med terror og følgerne af angrebet på World Trade Center den 11. september, men hvad betyder deres valg af billeder for det de gerne vil kommunikere? Nogle af eleverne bruger bevidst bestemte billeder til at kommunikere et følelsesmæssigt budskab, men hvad betyder det for fagligheden? Andre elever vælger de første de bedste billeder som kommer frem når de googler.

Som jeg ser det må valget af billeder i forbindelse med kommunikation være lige så vigtigt som valget af (faglige) begreber, fordi det er en del af den faglige forståelse af en problemstilling. 11. september er et godt eksempel hvor man kan vælge et, fra amerikansk side meget patriotisk billede, eller man kan vælge et mere distanceret billede af begivenheden, som set udefra.

Den amerikanske forsker Diane E. Hess har undersøgt hvordan billeder fra 11. september bliver brugt i skolebøger, og hun skelner mellem de patriotiske billeder – som brandmændene, der rejser Stars and Stripes i murbrokkerne – og mere neutrale billeder.  I en amerikansk sammenhæng kan skolebøger og undervisning blive brugt med en politisk hensigt til at styrke patriotiske følelser, men når disse billeder bruges af skoleelever i en dansk kontekst, rejser det nye spørgsmål om deres betydning. Et andet perspektiv giver Jens E. Kjeldsen, der forsker i visuel retorik. Han har vist hvordan europæiske medier efter 11. september bragte billeder, der viste det som en mere fjern begivenhed.  Valget af billeder i en kommunikation afspejler således en opfattelse af begivenheden.

Når eleverne vælger billeder i deres præsentationer er det et eksempel på brug af visuel retorik, og dette, argumenterer jeg for, kan opfattes som en del af en samfundsfaglighed, hvis faget forstås multimodalt.

Ved at blive opmærksom på hvordan eleverne erkender samfundsmæssige problemstillinger billedligt, og hvordan de kan bruge det til at kommunikere kan man udvide forståelsen af hvad der ses som faglig viden.  Det handler om at kunne bruge faglige begreber, men det handler også om at forstå, og at kommunikere fagligt visuelt og med andre modaliteter.

Afhandlingen kan tilgås på https://www.sdu.dk/-/media/files/forskning/phd/phd_hum/afhandlinger/2018/8+ny+september+asc+final+kompetencer+i+samfundsfag.pdf?la=da&hash=E66A350D9D17F72EDC76ACF75695E7C4CBB8120E

I følgende blogindlæg vil jeg skrive mere om samfundsfag ud fra indholdet i afhandlingen