Polis - nyt tidsskrift for samfundsfagsdidaktik

Polis er det oldgræske ord for bystat, det svenske ord for politi og nu et helt nyt tidsskrift for samfundsfagsdidaktik. Tidsskriftets ambition er at behandle fagdidaktikken for samfundsfag fra folkeskoleniveau til læreruddannelse og universitetet, og det er også afspejlet i det første nummer. Fagdidaktikken forstås bredt, så det er alt hvad der vedrører formål, indhold, arbejdsformer og metoder i samfundsfagsundervisning.  Det første nummer indeholder syv selvstændige artikler og en indledning. To artikler handler direkte om faget i folkeskolen og to om faget i læreruddannelsen, og det er disse fire jeg vil give en kort introduktion her, og forhåbentlig vække læserens nysgerrighed for at læse artiklerne.

                             Mette Damgaard Jørgensen skriver om ”Samfundsfagdidaktiske problemstillinger set fra lærernes perspektiv”.  Hun har interviewet 6 folkeskolelærere hvilket giver anledning til overvejelser om 3 forskellige udfordringer i samfundsfagsundervisningen: for det første at fagets begreber er komplekse hvilket kan gøre det til et svært fag for eleverne. Det kan være en udfordring for læreren. For det andet, at aktuelle spørgsmål fylder meget for eleverne, men hvordan kobles aktualitet med faglighed? Og for det tredje at faget i sig selv kan have en social skævhed idet de elever der er vant til diskussioner hjemmefra har en fordel i faget.

                             I en artikel om ”Samfundsfagets formål – en didaktisk model og seks udfordringer” fremlægger jeg en didaktisk model for samfundsfaget. Fagdidaktikken, som består i at besvare spørgsmål om hvad der skal undervises i, hvordan og hvorfor, tænkes her ind i fagets omgivelser, der er med til at sætte rammerne for fagdidaktikken.

                             Rammerne er beskrevet i fire ’kasser’: for det første den normative samfundsteori – hvilket samfundsideal er faget rettet imod? For det andet pædagogisk dannelsesteori, som beskriver de idealer for mennesket som opdragelse og undervisning er rettet imod. De pædagogiske dannelsesteorier er tæt forbundet med fagspecifik dannelsesteori, for samfundsfag er det fx begrebet om politisk dannelse. For det tredje er der fagets ’stof’  som undervisningen baseres på. Her indgår den faglige viden fra videnskabsdiscipliner, men også medieviden og andre former for viden indgår i undervisningen. For det fjerde er der elevforudsætninger handler både om elevernes evner til at forstå fagets indhold, og deres interesser i faget.

                             Faget i læreruddannelsen skriver Rune Riberholt om i artiklen ”Dobbeltdidaktikkens udfordringer for samfundsfagsundervisningen”, hvor dobbeltdidaktikken ligger i at der undervises både i et fagligt indhold og i dette indholds didaktik. I artiklen beskriver Riberholdt hvordan der kan opstå et misforhold mellem at mange studerende ikke mener at et fagligt overskud er vigtigt (s. 83) samtidig med at det fx i censorrapporterne fremhæves at de studerendes faglige niveau er for lavt (s. 84).

                             Nadine Malich-Bohlig diskuterer i sin artikel begrebet ”professionel kompetence i samfundsfag”. Hun åbner op for en diskussion af samfundsfagets professionsdidaktik ved bl.a. med inspiration fra tysk forskning at vise hvordan lærerens professionelle kompetence kan ses som et komplekst samspil mellem professionsviden, der omfatter faglig viden, fagdidaktisk viden og pædagogisk viden, beliefs (der kan oversættets til forestillinger eller overbevisninger), der omfatter overbevisninger om bl.a. erkendelse, undervisning og læring samt etik, og motivationer, der indeholder lærerens selvbilleder, interesse for politik og samfund og deres motivation i valget af profession.

                             Alt i alt lægger første nummer af Polis op til en væsentlig debat om samfundsfaget og dets didaktik som forhåbentlig vil være til inspiration både i teori og praksis – tidsskriftet kan tilgås gratis på https://forlagetcolumbus.dk/produkt/polis-tidsskrift-for-samfundsfagsdidaktik-nr-1/produkt/vis/