Dialogbaseret undervisning

Filosofi på dagsordenen i skolerne

Inspiration til filosofisk dialog

Om bloggen

Martin Kongshave, Cand. mag i filosofi og meritlæreruddannet i dansk, kristendomskundskab og fysik-kemi med ansættelse på Bogense skole i indskolingen. Dialogbaseret-, undersøgelsesorienteret- eller udforskende samtale. Kært barn har mange navne. Jeg vil gennemgå faciliterings- spørge- og dramatiseringsteknikker samt faglige aktiviteter, start- og slutlege, som kan understøtte enhver læreres praksis. Hvis du har et ønske om en mere argumenterende, begrebsanalyserende, ideudvekslende og kollaborativ samtaleform i dit klasselokale, så er du kommet til den rette blog.

Filosofi med børn - den bedste litteratur fra den store vide verden

Til dig der stadig kan finde tid til at læse, men ikke har tid til at vælge den forkerte bog

Martin Kongshave

Dialektikken som filosofiens og filosofiundervisningens fundament

Anmeldelse af Peter Worleys tobindsværk Corrupting the Youth (2021)

Martin Kongshave

Dialogen før karakteren

I fredags fik min 8. klasse deres første standpunktskarakterer. Jeg har været ekstra opmærksom på at afsætte tid til dialog med alle eleverne et godt stykke tid inden, de skulle have karakterne.

Trine Hemmer-Hansen

Ingen dialog i klasserummet uden en effektfuld stimulus

Vejledning til at bruge og konstruere stimuli, som kan fremme dialogen i klasserummet.

Martin Kongshave

En filosofisk rejse i børnehaven og indskolingen

6 ideer til at forene den filosofiske undersøgelse med din undervisning fra bogen Why Think af Sara Stanley

Martin Kongshave

Thomas Wartenberg har skabt broen mellem filosofi med børn og litteraturundervisningen for de yngste elever

Introduktion til et i dansk skolekontekst ukendt forfatterskab

Martin Kongshave

At skabe fortællinger og dialog omkring de STORE filosofiske spørgsmål

En manual til at stoppe din søgning efter den gode filosofiske historie og blot skrive den selv

At gøre tænkningen i klassen fysisk. Samt kage. Rigtig mange Hindbærsnitter (anden del)

Med ’begrebskager’ kan eleverne materialisere deres ideer og eksperimentere med begrebsdannelsen på en synlig måde, når de sammen bager begrebskager.

At gøre tænkningen i klassen fysisk. Samt kage. Rigtig mange begrebskager (første del)

Med ’begrebskager’ kan eleverne materialisere deres ideer og eksperimentere med begrebsdannelsen på en synlig måde, når de sammen bager begrebskager.

Undervisning uden svar

At stille autentiske spørgsmål i rammen af en udforskende dialog

Fortællinger som det er bidende, kløende og kildende nødvendigt at tænke over

Vi bruger jævnligt vores digteriske evner til at skabe fortællinger, som fordrer indlevelse og forståelse, når vi forsøger at overbevise eleverne om at noget er værd at beskæftige sig med. Vi krydser vores didaktiske fingre for at det vil gøre udfaldet, at dramaet, billederne eller deslige vil rive eleverne med, men hvordan bruge fortællingen systematisk, hvordan bruge den som udgangspunkt for dialogbaseret undervisning?

At lytte til eleverne og tænkningens stemme - det åbne mindset

"Filosofi med børn" minder om dialogbaserede terapiformer, men til forskel fra det følelsesmæssige fokus er vores på tænkningen - i et terapirum er det ofte følelserne, som vi prøver at komme til og åbne op, således at klienten kan genorientere sig, mens det i det filosofiske terapirum er tænkningen - at lytte til tænkningen og lade den vejlede vores dom.

Praktiske regler har en pædagogisk funktion

Med regler skal land bygges. Vi sætter hele tiden grænser for os selv, de kan f.eks. være uudtalte - jeg taler aldrig højt i kirken og de kan være ekspliciteret, såsom regelsættet i en holdsport. Et regelsæt har en dobbelt funktion, det sætter grænser men åbner samtidig op for at dyrke særlige udfoldelsesmuligheder både for den enkelte og i forhold til fællesskabet. De følgende regler er alle skabt, afprøvet og fundet givtige i forhold til at understøtte den undersøgende dialogbaserede undervisningsform.

Dialog- og undersøgelsesbaseret undervisning i klasserummet - den fysiske rammesætning

Der er mange steder at begynde, når man som underviser stiller sig selv de klassiske didaktiske spørgsmål, hvilken aktivitet? Hvilken undervisningsform? Hvilken arbejdsform? Hvilket formål? Hvilket indhold? Hvilken lærerrolle? Og vigtigst af alt - hvordan spiller de enkelte valg man træffer gensidigt sammen. Alle disse spørgsmål er relevante, men jeg vil begynde med den fysiske rammesætning af undervisningen for det er med elevernes skramlen rundt med borde og stole, at den vellykkede dialogbaseret undervisning tager sin begyndelse i klasserummet.