At gøre tænkningen i klassen fysisk. Samt kage. Rigtig mange Hindbærsnitter (anden del)

Den udforskende dialog har ofte et eksistentielt tilsnit, men dermed også et etisk. I disse etiske samtaler, udforsker vi limen mellem os mennesker, dyr og natur. Vi forhandler reglerne, normerne, det implicitte som guider vores samvær med hinanden. De er vigtige. Men de er også smittet af åget af ‘hvad man burde mene, tænke og gøre’ og det ved eleverne også. De ved formentlig også hvad du mener om sagen, og hvad forældre, skole, deres venner mener om sagen. Og de er vant til at når vi taler om sådan noget som adfærd, tiltaleformer osv., så er det fordi vi voksne gerne vil noget bestemt med dem. Men vi kan også sætte dem fri til at opdage og undersøge både normer og u-normerne på en fordomsoplysende og derigennem befriende måde, hvor vi sammen undersøger ‘Hvad vi burde gøre’, uden allerede at have besluttet det. I dette morads siger eleverne ofte ‘det rigtige’, og så bliver det ved det. Så lad os bage nogle flere kager. Og introducere en ‘provoking’-strategi, så vi kan have en reel udforskende dialog om hvordan man kan agere etisk godt eller dårligt i tilværelsen. Lad os få det hele med både ’det rigtige’ og ’det forkerte’, så vi reelt kan tage stilling.

’Provoking’-strategier

Vi er ved den måske mest kendte filosofisession. Det er Philosophy with Childrens version af All I Want for Christmas is you. Overalt hvor der bedrives filosofi med børn og unge er Hindbærsnitten (se vedhæftet fil) blevet delt efter forskellige principper. Og med god grund, for den sætter ild i begrebet om retfærdighed, når børnene igen og igen skal fordele kagestykker mellem vores hoved- og bipersoner, som havner i den ene kagen-skal-fordeles-mellem-os-situationer efter hinanden. men, men… som sådan er det også en session, hvor de unge mennesker ofte sætter lighedstegn mellem ligelig fordeling og venskab, fordi venskab, eller måske blot den trygge stemning, er det vigtigste målparameter for at fordele kagen uanset omstændighederne. Og venskab trives, hvor der ikke gøres forskel på fordelingen af godter. Det betyder også at selvom vi med historien gør forskelle, såsom skæve magtforhold, skævt bidrag og arbejdsindsats, så vil mange elever holde fast i at kagen skal fordeles ligeligt. Det er i sig selv en undersøgelse værd, men for at udfordre, overhovedet åbne op for elevernes principper og argumenter, kan man bruge den følgende aktivitet, som en pind man stikker i den ellers lidt for trygge myretue og på den måde vække begreber såsom ’fortjeneste’ og ‘magt’. Ved at præsentere reelle alternativer, gør vi det muligt, at tænke over det vi allerede havde afgjort, måske uden at gennemtænke det.

Når vi vælger en måde at gøre tænkningen fysisk og synlig på er den selvfølgelig tilpasset sessionen. Og med den følgende metode sigter jeg særligt til, at ’provoke’ de unge mennesker til at søge argumenter eller andre principper, end dem de normalt vil finde frem. Det er en strategi, som man kan bruge i mange andre sammenhænge, fordi den vækker anstød og anstød, såsom urimeligheder, vækker taleiveren ved at fremprovokere en respons, fordi eleverne søger at genetablere og undervejs måske korrigere deres verdensopfattelse en smule. De bliver simpelthen præsenteret for de muligheder, som vi ofte ikke tillader os selv og andre at tænke højt på en seriøs måde.

Hindbærsnitter. Og skæve fordelinger

Inden jeg introducerer anden del af fortællingen udleverer jeg et stykke papir med en sort firkant. Firkanten repræsenterer hindbærsnitten. Jeg beder derefter eleverne om at dele den i tre stykker - de skal bare gøre det på en måde, som de finder finurlig eller sjov (Hav linealer klar). Derefter fortæller jeg følgende historie.

Del 2:En uge senere får Ricky og Sonja igen lyst til kage på vej hjem fra skole, men de har ingen penge. Rickys familie har mange penge og han fortæller, at der er alt muligt i hans hus, som de kan bage en kage af. Derfor går de to venner hjem til Ricky. Men da de skal i gang med at lave kagen, går det op for dem, at de ikke aner hvordan man laver en hindbærsnitte. Derfor ringer de til deres ven Abdel, som ved alt om at bage. Abdel kommer over til Ricky og bager kagen af tingene i Rickys køkken, mens Sonja fortæller sjove historier som gør, at de hygger sig rigtigt godt.

Ankerspørgsmål 3: Hvilket stykke skal Abdel, Sonja og Ricky have? (Y-spørgsmål)

Eleverne skal nu skrive de tre navne på de tre stykker, som de på forhånd havde tegnet ind. De er selvfølgelig velkomne til at skrive Ricky på alle sammen eller vælge en anden navneløsning, men det lader jeg op til eleverne at opdage. Der er formentlig en del elever, som gerne ville dele kagen anderledes end det er muligt for dem og det er helt okay, men i stedet for blot at have deres ideal foran dem, har de nu også et eksempel, som ikke er ideelt og dermed har vi lidt firkantet sagt, dobbelt så meget at tale om. Vi kan samtidig tanke-eksperimentere - ‘ud fra hvilke principper kunne det være en retfærdig fordeling, selvom du personligt ville gøre det anderledes?’ Jeg vil ikke bede alle elever om at fortælle om deres kagefordeling, det vil slukke lyset i klassen, at gentage denne procedure så mange gange. I stedet kan du lade alle blive hørt/set ved at bruge en af følgende teknikker: Skillelinje eller en kontinuumslinje. Med disse teknikker får alle eleverne mulighed for at tilkendegive, hvordan de forholder sig til spørgsmålet ud fra deres stykke kage.

Skillelinjen: del rummet i midten af cirkelformationen op i to lige store dele med et stykke tape, mens eleverne kigger på. Den ene halvdel af cirklen repræsenterer nu: ’En god fordeling af kagen’. Den anden halvdel: ’En dårlig fordeling af kagen’. Eleverne skal nu placere deres stykke kage i den ene eller anden halvdel (uden at skrive deres eget navn på - da de dermed vil tage et stærkere ejerskab over den). Herefter kan du spørge eleverne om hvorfor de har valgt at placere deres kage, der hvor de har placeret den.

Kontinuumslinjen: Du trækker en linje med et stykke tape mellem to yderpunkter i cirkelformationen. Den ene ende af linjen repræsenterer nu: ’En perfekt fordeling af kagen’ og den anden ende: ’Den dårligst mulige fordeling af kagen’ - imellem de to yderpunkter er der et kontinuum. Eleverne fordeler nu deres kager på kontinuummet (uden navn). Herefter kan du spørge eleverne om hvorfor de har valgt at placere deres kage, der hvor de har placeret den.

Disse teknikker gør ikke blot vores tænkning synlig og lettere at orientere os ud fra. Den introducerer også nogle faste og flydende kategorier, som kalder på begrundelser og interaktion mellem deltagerne og papirerne, som kan røres og flyttes.

Med disse aktiviteter er der ydermere et utal af muligheder for at variere iscenesættelsen.

(1) Bed eleverne om at studere de andre elevers kager og kagefordeling. Eleverne skal nu finde den kage, som de mener har den bedste fordeling.

(2) Eleverne kan eksperimentere med det mest rimelige og urimelige ”Hvad gør det til den mest urimelige fordeling (kontinuumslinje)?” De kan for eksempel tegne den ‘mest urimelig fordeling’ og ‘den mest rimelige’ og lægge den i cirklen. De kan også bruge en ny farve og fordele deres egen kage på ny.

(3) Bed eleverne om at finde sammen med deres sidemakker. Nu skal de to elever fordele kagen ved at sætte navn på de enkelte stykker, de har nu to kager og seks stykker at fordele.

Du kan altså udfordre eleverne på et utal af måder, formålet er at introducere nye perspektiver, ideer og argumenter og skabe forbindelser mellem elevernes bidrag, ting som ellers ville være forblevet uopdaget, hvis vi ikke havde provokeret elevernes tænkning og gjort den synlig med de kategorier, som vi gør det muligt at tænke ud fra med Provoking, Skillelinjen og Kontinuumslinjen.

Med de to indlæg håber jeg at have inspireret dig til at eksperimentere med den udforskende dialog i klassen. Prøv det for pokker. Også på en mandag. Alene med disse teknikker kan du f.eks.

1) Understøtte fokus på det fælles tredje.

2) Vi kan følge med - vi ved hvor vi er i undersøgelsen.

3) Fremprovokere responser, reaktioner, begrundelsesiver.

4) Vi kan teste, eksperimentere med, korrigere og/eller bestyrke vores provisoriske holdning ud fra det fælles tredje.

5) Opdage nye perspektiver, spørgsmål og argumenter, når vi gør vores tanker synlige for hinanden.

6) Og så meget andet…

Prøv den teknik, som passer til dit formål og opdag, at eleverne kan blive i dialogen længere og dybere end du måske anede muligt.