Thomas Wartenberg har skabt broen mellem filosofi med børn og litteraturundervisningen for de yngste elever

I anledning af Thomas Wartenbergs nye udgivelse Thinking Through Stories - Children, Philosophy, and Picture Books (2022) (herfra TTS) følger ikke blot en anmeldelse, men en guide til et vægtigt, men i dansk kontekst ukendt, forfatterskab, inden for Filosofi med børn. Som titlen på bogen antyder, så har det været Wartenbergs ærinde at skabe en undervisningsform, hvor de filosofiske temaer i børnebøger finder vej ind i undervisningen. Som sådan er forfatterskabet uforligneligt, da der ikke foreligger et lignende oeuvre i dansk undervisningsforskning eller undervisningsmaterialer.

Forfatterskabet henvender sig til dig, som er interesseret i at forstå, uddrage og forene de filosofiske tematikker og spørgsmål fra børnebøger med din normale undervisning i og omkring børnelitteratur. Og forfatterskabet henvender sig tålmodigt og indførende til den læser, som ikke har en formel filosofisk uddannelse.

Wartenbergs litterære eksempler er knyttet til børn i alderen 4-10 år.

13 år med filosofien i børnelitteratur

Wartenbergs mål kommer allerede til udtryk i hans første bog om filosofi med børn - Big Ideas for Little Kids - Teaching Philosophy Through Childrens Literature (2009/2014 genudgivet med substantielle tilføjelser) (herfra BIG). I denne bog fremlægger Wartenberg sin didaktiske model for undervisning i børnebøger med et filosofisk indhold. Bogen er en indføring I den didaktiske model, som skal hjælpe læreren til at fremdrage det filosofiske indhold samt føre en filosofisk samtale. Her udtrykker Wartenberg også ideen om at børn er ”Natural-Born Philosophers”. En ide der bliver mere udfoldet i TTS. Mens Wartenberg med bogen A Sneetch Is a Sneetch - Finding Wisdom in Children’s Literature. Thinking Through Stories (2013) (Herfra Sneetch) forsøger at skabe en bog, som i udpræget grad er en introduktion til filosofiske tematikker, såsom etik og metafysik, ud fra nedslag i børnebøger. Sneetch er altså en introduktion til filosofi for en lærer uden formel uddannelse i filosofi, mens BIG er bogen som sætter rammen omkring undervisningens hvorfor og hvordan. Til sammen giver de en fortrinlig og kondenseret introduktion til filosofiens discipliner og det didaktiske arbejde.

Wartenberg har dog ikke et blik for den filosofiske dialogs mange facetter, sådan som det kendes fra Peter Worley.

TTS er I den forstand ikke en nyhed, men en genbetænkning af 13 års arbejde med filosofi med børn i praksis og teori med fokus på hvorfor. I bogen bliver barndommens særlighed og ligeværd med voksenalderens samt undring som fænomen analyseret og lagt til grund for spørgsmålet om: hvorfor bedrive filosofi med børn? Den filosofiske undring og specifikke filosofiske spørgsmål kobles til barnets væsen. Ydermere er det Wartenbergs ærinde at argumentere for hvorfor børnebøger er særligt velegnede som stimulus for filosofiske samtaler. TTS er på den måde en god indføring i traditionen, filosofi med børn.

Hvor Big og Sneetch indeholdt mange lærervejledninger til børnebøger er disse imidlertid rykket over på Wartenbergs hjemmeside teachingchildrenphilosophy.org. En side der indeholder over 300 lærervejledninger til børnebøger ud fra den model, som allerede blev introduceret i BIG. TTS gentager altså ikke BIGs hvordan, og BIG er af samme grund et bedre sted at starte læsningen, hvis du som lærer vil vide hvordan du kan undervise filosofisk ud fra børnebøger, mens TTS er den dvælende betænkning af hvorfor i det hele taget. BIG er altså stadig ’frisk’, da den ikke har haft en egentlig reception i Danmark, hvad der i det hele taget gælder mange værker inden for filosofi med børn.

Vi har brug for en dansk pendant

Det åbenlyse problem, som underviser, er at lærervejledningerne er lavet til bøger som er udgivet på engelsk. Blot 3 ud af de 17 bøger, som Wartenberg analyserer i BIG og Sneetch, er oversat til dansk og de er næsten uopdrivelige som enkelte eksemplarer og eksisterer ikke som klassesæt. Men Wartenberg viser hvordan den didaktiske model kan opbygges og viser på eksemplarisk vis hvordan litteraturen som et værk i sig selv og de almene filosofiske tematikker kan spille sammen, så litteraturundervisningen også bliver til filosofi. Det er ikke Wartenbergs ærinde at erstatte det danskfaglige litteraturarbejde, men at supplere vores litteraturarbejde med filosofiske samtaler og aktiviteter, Og med hans forarbejde behøver vi ikke starte ved begyndelsen, da den didaktiske model og spørgsmålet om hvorfor fint lader sig oversætte til dansk kontekst. Som religionslærer viser Wartenberg indirekte, at muligheden for et tværfagligt litteraturarbejde i dansk og religionsfaget, kan skabe en bedre forening mellem de filosofiske tematikker i en tværfaglig sammenhæng. Der er et stort foreningspotentiale i litteraturundervisningen, sådan som det f.eks. allerede kommer til udtryk i nogle af Folkekirkens Skoletjenestes materialer, såsom Monster på spil (2021). Wartenberg viser en vej til at skabe den synergi.

De tre bøger forefindes kun på engelsk.

I den vedlagte fil kan du finde et eksempel på en lærervejledning, hvor det filosofiske potentiale i billedbogen, Trylleblik, fremdrages. Jeg har dog ikke inkluderet en story matrix eller en introduktion til et filosofisk tema, som man finder i Thomas Wartenbergs lærervejledninger.

Link til filosofisk forløb med 'Trylleblik'

https://www.folkeskolen.dk/files/2022/08/20/Ane%20Bj%C3%B8rn%20-%20Trylleblik%20(vejledning).pdf